Redigerettirs 21. feb 2017
@Geddar
Lukaku er bedre, ja. Men alle tre scorer/scorede relativt mange mål for en mindre klub, primært indlæg, og er/var varme navne i flere topklubber.
Lukaku har et bredere kompetencesæt, ja, men det beretter prisskiltet dog også i voldsom grad. Kigger man på de mål, han scorer, så formår han dog i et meget lille omfang at omsætte paletten af kompetencer til forskellighed i sine mål: Det har primært været indlæg med hovedstød/tap ins. Det var særligt slemt i sidste sæson, hvor ét mål mod Chelsea forvrider folks opfattelse.
Det er bedre i år, hvor man har set en fremgang, og jeg skal nok bøje mig i støvet, hvis jeg tager fejl, og Lukaku ender med at vise sit værd i en topklub.
Over en bred kam er det bare ofte andre spillertyper, der udfylder rollen som angriber dygtigt i de bedste klubber. Selvfølgelig er der undtagelser, og Lukaku må så bevise, han er netop det. Men det er ikke en risiko, jeg selv ville være villig til at tage.
Raiola får nok overtalt Manchester United eller Real Madrid, og så bliver vi forhåbentlig klogere.