Snak

Mere indhold efter annoncen
@Bosse

Er der i grunden meldt noget offentlig ud om, hvorfor man har en så aggressiv udlånspolitik? Jeg har ofte undret mig over, hvorfor man udlåner i så stor stil.

Dels gør det ungdomsholdene relativt svage, og dels har man mindre indflydelse på, hvordan spillerne udvikler sig. Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor foreneligt ophold i L2 er med spillestil og udvikling til en topklub.
moderator
Det er vel en reaktion på at man ikke har fået nok ud af at holde spillerne hjemme, der i højere grad var tilgangen for relativt få år siden. Jeg synes også der er nogle af de konkrete lejemål man kan være skeptiske overfor, men generelt set tror jeg nu det er sundt at tage dem ud af den beskyttede boble og lade dem spille mod voksne fodboldspillere, der har det givne niveau som det primære fokus.
https://kortlink.dk/sudv
Kurzawa er ekstremt spændende, men slår mig samtidig som lidt af en krukke. Har også svært ved at se, hvorfor han skulle ønske et skifte. Jeg er enig med Bosse i, at man bør se efter en mere konservativ løsning.
Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive noget om akademiet, men blev optaget af superellipsens matematiske fortræffeligheder i forbindelse med et projekt på arbejde, så det er gået lidt i glemmebogen, især nu hvor disc golf sæsonen også skydes igang.

Vores aggressive udlånspolitik er ret ny. Tidligere har Wenger vel egentlig søgt at emulere La Masia, hvor de unge lærer The Arsenal Way i Arsenal. Det uden den store succes, særlig fordi vi er noget mere begrænsede end Barcelona. Udlån var den sidste fase for unge som stod på kanten til førsteholdet og ellers en mulighed for de som ikke havde en fremtid. Nu har man lavet nye regler for korttidsudlån, så man må som klub tage en beslutning i starten af sæsonen. Videre har vi, især i offensiven, flere spillere end vi kan give tid til. Derfor er mange unge sendt ud. For folk som eksempelvis Zelalem, handler det også om at seniorbold er nødvendig, fordi den oplagte mangel er fysik.
Tak for jeres svar. Det bliver spændende at se, hvorvidt output forbedres de kommende år. Dog har flere af de øvrige engelske hold markant større problemer ift. at få talenter til at slå i gennem. Chelsea og Manchester City er dog også drevet af så stor utålmodighed, at det bliver umuligt.

Mht. backs:
Det er ikke utænkeligt, at der skal hentes både en højre og en venstre back til sommer. De umiddelbare reserver på højre back, Jenkinson og Debuchy, er latterlige, og det interne alternativ bliver dermed Gabriel og Chambers. Også dem kan man stille spørgsmålstegn ved.
I venstre side er problemet selvsagt større, da førstevalgets niveau er kritisabelt. At PSG skulle slippe Kurzawa har jeg svært ved at tro. Om der stadigvæk er lidt hype omkring Duarte fra Espanyol følger jeg ikke spansk fodbold nok til at vurdere. Er niveauet fortsat fornuftigt, så kunne han være en muligheder, der både prismæssigt og talentmæssigt kunne være attraktiv.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Douglas Santos fra Hamburg har jeg et godt øje til. Dygtig frem i banen, stærk teknik. Måske en type a la Gibbs, dog bare, i mine øjne, en opgradering.

Ellers render det en ekstremt spændende herre rundt i Inter - Dimarco. 19 år og meget a la en Monreal type. Men det er nok ikke givet, at de vil slippe ham.
"And it's Tony Adams put through by Steve Bould, would you believe it? That sums it all up! http://www.youtube.com/watch?v=JyNaE2H_w-4
Nope, en "Monreal-type" er mere end rigeligt.
Månedens MACHO: DANILO SOARES Månedens TUDER: RACISMUS PALUDANUS
Wenger burde bare få fingeren ud og hive Mendy fra Monaco ind til sommer (hvis han altså fortsætter, men det frygter jeg, at han gør). Han er et ordentligt brød, har masser af fart i fødderne og kan slå et indlæg. Jeg har ikke set nok til at vide, hvor dygtig en forsvarsspiller han er, men vurderet på hvad jeg har læst og den smule jeg har set af Monaco, virker han solid.
Om der stadigvæk er lidt hype omkring Duarte fra Espanyol følger jeg ikke spansk fodbold nok til at vurdere. Er niveauet fortsat fornuftigt, så kunne han være en muligheder, der både prismæssigt og talentmæssigt kunne være attraktiv.

Jeg antager det er Rubén Duarte. Han spiller nærmest ikke, så hvis det er noget er det vel mest hype. Han kom på FM-radaren sidste år, virkede det til, men har ikke kunne følge op på gennembrudssæsonen. De par gange jeg har set Espanyol denne sæson, har det været et andet ungt talent, Martin tror jeg, som har spillet eller Sanchez. Martin virker lovende, men man frygter lidt noget Alberto Moreno. Overordnet synes jeg ikke de spanske backs fremstår specielt komplette, med et par undtagelser selvfølgelig. De som sendes ud og skoles er ofte de mest solide, som Carvajal, Bellerin, Azpilicueta og måske Grimaldo. Jeg ville foretrække Grimaldo i det aktuelle felt, hvis vi snakker spanske. Det er ikke fordi jeg har set vanvittig meget til ham, men han virker intelligent og som en spiller der gerne smøger ærmerne op og får lidt beskidte fingre. Gaya i Valencia blev vist også nævnt, men igen savner jeg defensiv intelligens. Han er lidt som Monreal, hvor situationer kunne blive væsentlig mindre farlige, hvis den korrekte beslutning blev taget oftere. Nogle gange er man sågar der hvor ufarlige situationer spilles farlige med ren apati.
Hvis ingen har gaflet Sead Kolašinac, som er transferfri til sommer, er jeg egentlig villig til at give ham chancen. Han holder vel niveau med det vi har, men har stadig potentiale til mere. Han er ikke den hurtigste, men står godt, tackler tungt og kan også være med i luften. Henter vi ham "gratis", er det en OK lottokupon, som også kunne være brugbar hvis Wenger skal udskiftes. Han kan også spille en kant eller rykkes ind centralt i forsvaret, i en snæver vending. Hvis det ikke fungerer, er det bare at sælge ham og vi vil antageligvis tjene en pæn skilling på den manøvre. Han er dog ret eftertragtet blandt de som spiller med tremandsforsvar. Da han både er brugbar som back og venstre midt, antages han vel at gøre det glimrende som wingback.
Annonce