Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg synes i det hele taget, vi har rigtig mange spillere, som af den ene eller den anden grund ikke præsterer. Nogen har mange skader, mens andre kunne have godt af at prøve en lidt anden rolle eller position. Til sidst har vi også nogen, som blot underpræsterer. Her tænker jeg specielt på Monreal og Coq. Sidstnævnte spillede en flot kamp i weeekenden, men ellers mener jeg i den grad, der har været langt mellem snapsene, og jeg frygter da også, at vores midtbane får det svært mod Kante og Matic, når Chelsea står på programmet. Der er selvfølgelig spillere som lider af lidt af det hele som f.eks. Theo og Ox.

Specielt på kanterne synes jeg, vi har og har haft enormt mange spillere, der simpelthen ikke lever op til kravene. Det gælder primært Theo og Ox, der begge virker til at mangle den sidste fodbold IQ til for alvor at kunne være med. Derudover er der Ramsey, som også har spillet en del derude; det har givet gode stimer på pointtavlen, men jeg synes også begrænsningerne er ret klare. Han ville have bedre af at komme ind centralt, men Özil er klart foran på 10´eren, og Rambo er ikke disciplineret nok til 8´eren. Til sidst er der Sanchez, som er en fremragende fodboldspiller, men hans spil, specielt 15/16, var ekstremt forudsigeligt på venstrekanten, og der kom ikke det helt store ud af det for ham. Højresiden eller en mere central rolle ville klæde ham. Det efterlader Iwobi, som har et kæmpe talent rent offensivt, men desværre kan han ikke dække op.

Modsat de mange kanter, som har fået et hav af chancer, de ikke har spillet sig til på kampdagene, så har vi et par centrale midtbanespillere, som ikke for alvor har fået chancen. Elneny synes jeg ser lovende ud, og det ville være interessant at se lidt mere til ham i en b2b/cdm hybrid rolle. Han kan lidt af det hele og er god begge veje. Til sidst er der selvfølgelig Xhaka, som helt klart bør forsøges indfaset i starteren. Vores opspil er hæmmet af, at Wenger igen vil prøve at omskole en 6´er til en b2b destroyer ved siden af en art regista. Ideen er spændende på papiret, men indtil videre har hverken Song, Flamini og Coq imponeret i rollen.

Det var mine brokkeri-afsnit, og nu kommer vi til den opstilling, jeg godt kunne tænke mig at se, men som vi aldrig kommer til at se.

Sanchez-Giroud
Özil
Elneny-Xhaka-Ramsey
Gibbs-Kos-Mustafi-Bellerin
Cech

Sanchez kommer ind centralt og får tilmed en makker, som kan tage sig af det fysiske og spillet i luften. Giroud får den makker, som klædte ham til EM, da han havde et godt partnerskab med Griezmann. Özil er lamineret på 10´eren. Xhaka får rollen som den dybe spilfordeler, flankeret af to mobile spillere til at hjælpe med løbearbejdet. Rambo kommer ind centralt, hvor han med to midtbanespillere bag sig i højere grad vil have frihed til at udnytte sin imponerende motor i offensiven uden at blive straffet i defensiven. Elneny vil være en dm/b2b hybrid, som har til opgave at balancere midten. Monreal har ikke præsteret over en længere periode, hvorfor Gibbs får chancen. De fire sidste giver sig selv på nuværende tidspunkt.

Det er synd for Iwobi, at "hans position" fjernes, men derudover er der imø. ikke nogen, der vil blive savnet specielt meget. Selvfølgelig kan Cazorla nævnes, men han er alsidig som ind i helvede, og kan roteres med 3-4 midtbanepositioner.

Det er klart, at det ikke er så let som bare at ændre talkombinationen, men de naturlige roller, som ofte er en del af positionen, synes jeg passer bedre til spillermaterialet end de kanter og midtbanespillere, som ikke har præsteret i et stykke tid.
Hvad er det med folk og tænkte formationer uden kanter for tiden, synes man ser dem i samtlige klubtråde for tiden.

En fløjløs formation i Arsenal ville føre til mere impotent boldflytteri foran feltet end nogensinde før tror jeg (hvilket siger en del i en klub som Arsenal), det vil få offensiven i 1. halvdel af 08/09 sæsonen til at virke effektiv.
Coquelin underpræsterer???

Lad os lige sætte tingene i perspektiv. Coquelin spiller den mest udsatte rolle foran et uafstemt forsvar og bag en midtbane med et ukoordineret førstepres. Det er fandeme ikke de bedste arbejdsvilkår.

I min bog er Coquelin og Koscielny truppens vigtigste defensivspillere. Ingen andre kan lappe hullerne på et hold med de manglende defensive bidrag vi åbenbart må leve med fra Cazorla, Iwobi og især Özil.
Han har sgu underpræsteret i denne sæson, ligemeget hvordan man vender og drejer det.

Hans defensive indsats har været flyvsk og han har skovlet unødvendige kort ind. En (stor) del af forklaringen er selvfølgelig, at han pludselig spiller en art 8´er og derfor havner i nogle nye og mere uheldige situationer, men jeg er på hold med Hænning, når han skriver, der har været langt mellem snapsene.

Offensivt har det jo - med undtagelse af Hull-kampen i lørdags - været helt på månen. Han har gemt sig og når han endelig er spilbar, sænker han spillet eller smider bolden væk.

Han er selvfølgelig ikke med for den offensive del, så det kan tilgives, men defensivt har det altså heller ikke været prangende. I hvert fald ikke når målestokken er det virkelig høje niveau, han diskede op med for en sæsons penge siden.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Det må falde tilbage på Wenger, hvis det er din opfattelse af Coqs præstationer (jeg synes ikke han har spillet hverken specielt godt eller skidt). Han har ikke selv bestemt at han skal rykkes op lige bag de forreste - det er en anden rolle og han kan ikke forventes at mestre det fra første dag.

Jeg ved ikke hvorfor Wenger har så travlt med at ændre en udpræget destroyer-DM som Coq (slet ikke efter vi har hentet Lenny og Xhaka), men det er ikke første gang vi ser professorens 8´er/10´er-fetish i udbrud. Oxen havde også en overgang en fremtid som 8´er, tilsyneladende, som om der er noget fundamentalt i vejen med at være kantspiller og ikke boldsikker, central kreatør.
http://media.balls.ie/uploads/2013/10/Tambourine.gif
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vores boldsikre, centrale kreatør fik også en tur på kanten, husker man vel. Han er en af flere som har prøvet det. Professoren kan vist bare godt lide at modbevise, eller prøve at modbevise folk. Han virker ganske ofte som en trodsig møgunge. Xhaka spiller ikke, selvom der åbentlys er behov for kvaliteterne, Ramsey er/var kant og nu er Sanchez central angriber. De dispositioner er uagtet modstanden. Ramsey er en fin kant når vi skal have en motor mere mod City og andre, ligesom Sanchez er en fin angriber, når vi får overladt de gode rum og han kan løbe på mindre adrætte centerbacks. Det er er bare ikke sådan hver kamp. Jeg forstår ikke hvorfor den gamle idiot så ofte skal finte sig selv ud, inden bolden overhovedet er givet op.
Angående Coq og hans nye tendenser husker man med frygt tilbage på vores sidste dygtige skraldemand på midten ... inden han blev bedre kendt som Alexander "nu vil jeg være den nye fabregas" song... eftergivende på opfordring fra den senile .

Håber dog coq evner at kende sine begrænsninger og sin berettigelse på holdet
Kant-Cazorla og kant-Ramsey tror jeg mere udsprang af et ønske om så mange centrale midtbanespillere i startopstillingen som muligt end at de var omskolingsprojekter. Fuck, jeg havde endelig fortrængt Kant-Cazorla, et år hvor vores venstrekant ikke eksisterede mens Santi og vores 10´er løb i vejen for hinanden.
http://media.balls.ie/uploads/2013/10/Tambourine.gif
moderator
https://kortlink.dk/sudv
moderator
Ang. Coq, så er jeg på linje med Spock. Jeg synes han har set et par kilo for tung ud, og ofte været et brøkdel af et sekund for sent på boldene. Udover det er han tydeligt ramt af at han er flyttet nogle meter længere frem. Jeg synes ikke boldbehandlingen har været elendig eller i dén boldgade, men det har bare ikke givet det til spillet som man ønsker fra en 8´er. Da han lå dybere var han egentlig fin til at distribuere boldene klogt og var en god spilstation for Santi, som kunne finde gode positioner tæt på Özil.

Hvorfor det skulle ændres er et kuriosum af de større.
https://kortlink.dk/sudv
Annonce