Snak

Gittens er spændende og har nogle voldsomme kvaliteter 1-mod-1. På den måde er han den helt rette type. Han er dog også MEGET rå, noget mere rå end fx Williams. Jeg tror ikke, han er en spiller, der vil komme til at spille voldsomt mange minutter i sin første sæson i klubben.

Jeg kan dog sagtens se ideen i at gå efter en mindre udviklet spiller, såfremt prisen også reflekterer dette, da man jo har en del positioner, hvor man gerne vil forstærke truppen.

Ødegaards skade skyldes en meget hård tackling på anklen i en landskamp tidligt på sæsonen. Ødegaard fik en pause i sommers pga han ikke var til slutrunde. Så ham vil jeg ikke tage med i den ligning. Vi kan være enige omkring Saka, Havertz, Gabriel osv. Jesus har været skadesplaget siden han kom til klubben og det samme med Tomiyasu. Men her kan man måske stille spørgsmålstegn ved lægrstaben. Tomi var ikke en der var skadesplaget inden vi hentede ham. Calafiori har til gengæld en historik med mange skader i fortiden.

Det er mig fuldstændig ubegribeligt, hvordan ens hjerne kan være wired på en måde, der får én til at hoppe på #ArtetaOut-toget oven på denne sæson, af alle.

Bliver I drillet i skolegården af modfans, eller hvordan kan man være så følelsespåvirket? Hvis fornuften bare får et øjebliks taletid, er det tydeligt, at vi ikke har været tættere på noget stort siden starten af 00’erne.

Ja, vi har problemer med at score og få angrebsspillet til at flyde. Men det er sgu da ikke så mærkeligt, når Saka først lige er kommet retur efter 4 måneders skade, Havertz og Jesus er på lazarettet, og vores tidligere sportsdirektør (ja, jeg ved godt han stoppede i november) hverken ville handle i januar eller give Arteta andet end en halvdød Sterling i sommers.

Samtidig har vi Ødegaard, der siden fødslen af sit barn ligner én, der enten ikke får sin nattesøvn – eller stadig døjer med sin ankel. Det er klart, at han kæmper med at sætte nogen op, når alle hans legekammerater er ude. Han bliver aldrig Özil – og det skal han heller ikke – men han leder tydeligt efter sin bedste rolle efter Saka/Havertz’ skader, og af sine egne fysiske og mentale bump på vejen.

Det har været nogle frustrerende kampe på det seneste. Og ja, de seneste pointtab har lignet hinanden lidt for meget. Men come on – vi ligger nummer 2 i Premier League efter en sæson, der har været et stort skadeshelved kombineret med latterlige røde kort. Vi spiller lige op med PSGi storform og kan med lidt held stadig spille os i en Champions Leauge finale i morgen.

Jeg kan ikke se grund til andet end optimisme for de kommende år.

Men der er jo ingen her i tråden, der er #ArtetaOut.

Folk er frustreret over tilbagegangen, og selv med en startopstilling, der kun mangler 2 startere (Gabriel og Havertz), sætter vi utrolig mange point til - endda fra at have været foran. Samtidig brænder vi helt vildt meget. I går hørte jeg en podcast, hvor det blev oplyst, at vi har mistet 22 point fra føring denne sæson.

Læg der til at fodbold er et af de få områder, hvor man stadig tillader stammementalitet og det at være følelsesladet, og derfra har de alle reaktionerne.

I forhold til det følelsesladede så går jeg ud fra, at du også bare vil nøjes med at smile kortvarigt, skulle vi en dag vinde mesterskabet. Det lader til, at du i den omvendte situation højst kortvarigt kan blive ærgerlig.

Er jeg den eneste der er lidt blown away over vores gode gamle ven Henrikh Mikhataryan er fast man af et vanvittig stærk Inter hold. Troede han virkelig var i karrierens efterår da han spillede for os

Totalt. I mit hoved hører han til i en tidligere fodbold-æra. Havde dog godt lagt mærke til at han stadig spillede, men ikke på det niveau.

Jo, men grunden til at man overhovedet har 7 skader kan jo være fordi man overspillede grundstammen i sidste og forrige sæson.

Du tænker ikke en slutrunde, hvor især nøglespillere ikke fik den nødvendige pause spiller ind samt et endnu mere presset kampprogram gjorde udslaget?

Derudover en sjov snak om at byrden fra sidste år, tages med over i år.
Var de blevet overspillet, havde skaderne med stor sandsynlighed ramt sidste år i crunch-time og ikke 2 måneder efter sommerpausen.

Det kan vel være en kombination. Og man kan altså godt blive slidt ned over længere tid.

De her to kampe tilsammen mellem Inter-Barca, måske den bedste semifinale der er spillet i CHL?

Fuldstændig fantastiske kampe, ja.