@Målræven
Hvorfor?
Jeg forventer da også to forstærkninger til offensiven. Én til venstrekanten og en til 9´eren. Forlænger man med Trossard har man altså både ham og Martinelli til venstrekanten, og jeg har derfor svært ved at se, hvordan man har plads i truppen til at investere dyrt i en forstærkning på denne position. Selvfølgelig skal man have bredde i truppen, men ser du virkelig Trossard overtage Sterlings rolle som reserve på yderste mandat? Manden surmuler og nægter at juble, hver gang han får et par kampe i træk på bænken, så jeg kan slet ikke se, at han skulle være interesseret i at være tredjereserve på både kanten og 9´eren. Det fortæller mig altså, at man enten vil forsøge at skyde Martinelli af eller at man måske er mere tilbageholdende ift. at forstærke venstrekanten. To virkelig dårlige løsninger i mine øjne.
Jeg er også med på, at vi er tynde på midten som det ser ud nu uden Jorginho og Partey, men Zubimendi kommer formentlig ind og vil erstatte Partey, hvorfor det egentlig er Jorginhos reserverolle, man skal erstatte. Skal man virkelig bruge over 200.000 pund om ugen på en reserve? Det virker som en idiotisk måde at anvende lønbudgettet på. Derudover synes jeg heller ikke, at han har været nær så god i indeværende sæson, som mange gør ham til. Han spiller godt individuelt og det ser lækkert ud, men i virkeligheden synes jeg ikke han bidrager med voldsomt meget til holdet og han har satme kostet nogle mål i løbet af sæsonen. Desuden er har han haft en ubehagelig skadeshistorik indtil denne sæson og er i mine øjne ikke pålidelig.
Jeg synes også folk glemmer, at kontraktforlængelser til Trossard og Partey gør et stort indhug i de midler man har til at forstærke truppen, selvom de ikke koster en transfersum. De to vil sammenlagt med al sandsynlighed koste 300-350k ugentligt i lønudgifter, hvilket virker helt skørt, hvis man "bare" vil beholde dem for at have nogle gode reserver.