Jeg håber, at man fortsætter jagten på Eze, som rygterne går på. Ellers giver købet af Madueke ikke alt for meget mening.
Min tolkning af situationen er, at man har drømt om en opgradering på venstrekanten, men spilleren som typemæssigt passer perfekt ind og kvalitativt er en opgradering (Williams, Barcola og lad os bare sige Rodrygo) har simpelthen vist sig ikke at være tilgængelige. Derfor henter man i stedet to spillere (Eze + Madueke) som sammen bringer de kvaliteter, man efterspørger (dribleevner, fart og kreativitet), og som desuden kan dække andre positioner.
Kommer offensiven til at hedde Saka, Martinelli, Madueke, Eze, Havertz, ny 9’er synes jeg egentlig det er en glimrende gruppe og en god balance af forskellige typer. Selvfølgelig havde det været optimalt at have tilføjet en spiller fra allerøverste hylde i stedet.