Snak

Mere indhold efter annoncen
Ødegaard pissede da samtlige gode kontramuligheder væk i løbet af første halvleg? Der var i hvert fald 3-4 sekvenser, hvor han kunne drive bolden direkte mod Uniteds bagkæde med løbere omkring sig hvor han enten ikke ramte nogen med sin aflevering, mistede bolden i en dribling eller lagde en upræcis stikning ned i hjørnet mod Gyokeres. Min kammerat og jeg sad og bandede og svovlede over ham hele første halvleg. Han spillede sig lidt op i anden halvleg, men jeg synes han var hamrende ineffektiv på den sidste tredjedel.
Men I kan have ret i det med presset ift. Havertz, jeg lagde bare ikke mærke til noget, og undrede mig egentligt over at Gyök blev pillet ud.


Jeg synes Gyokeres var en væsentlig årsag til, at man slet ikke formåede at sætte det høje pres i første halvleg. Det blev langt bedre da Havertz kom ind.

Måske er han ikke helt fit endnu, det vil jeg næsten håbe. Ellers kommer han ikke til at slå Havertz af ret længe.
Saliba gav mig tics flere gange i løbet af især første halvleg. Han skal godt nok til at oppe sig gevaldigt.
Det jeg så fra Madueke i dag var lige præcis det jeg forventede og frygtede da jeg så vi blev sat i forbindelse med ham. 50 millioner man i stedet kunne have brugt på Eze, som har vist sig længe bedre på venstre kant og kan supplere Ødegaard på midten, som stadig ligner en der skal banke noget rust af sig. Jeg tror stadig jeg er lidt i chok over den her transfer, lærer man aldrig at vi ikke skal købe Chelseas overskud, hvornår har det nogensinde været en succes egentlig?

Hvorfor havde vi aldrig øje på Ekitike, som i den håndfuld kampe jeg har set med ham nu ligner en plug and play på vores angriber position. Gyokeres forcer er vel hans hurtighed og fysik. I dag var han komplet over matchet af et Uniteds forsvar, og specielt De Ligt, og et forsvar som i sidste sæson var et af de svageste. Jeg tror desværre ikke det er en topklasse angriber vi har købt og det var vi også en del herinde der frygtede. Vi så i dag at hans teknik virkelig ikke er prangende, og ej heller hans pasningsspil. Der var virkelig nogle nemme afleveringer og indlæg han pissede væk.

De skal dog ikke have hele skylden for i dag, da hele holdet var helt væk, udover Raya der virkelig har vist sig at være en verdensklasse keeper, som man var lidt i tvivl om lige da han tog over efter Ramsdale. Jeg havde dog håbet at de nye spillere ville give holdet en vild energi til virkelig at komme flyvende fra start som vi så med Spurs og City.

Lad os håbe det var en komplet off-day og vi vender det næste kamp, men med vores pre-season in mente er jeg ikke særlig fortrøstningsfuld lige nu. Man kan da håbe vi laver en Madrid og topper til sidst i sæsonen og kører en ordentlig spurt, hvis det fortsætter de næste par kampe.

Beklager den kedelige smøre, men med det transfervindue, og de forventninger man havde inden, sidder man sgu lidt skuffet tilbage når man føler man har købt to spillere til to ud af de tre positioner der virkelig skulle rykke os helt op på næste hylde, der ikke ligner noget der rykker os nævneværdigt. Zubimendi ligner dog den perfekte 6’er på vores hold og en spiller der kommer til at redde os mange vigtige point.
Beklager den kedelige smøre, men med det transfervindue, og de forventninger man havde inden, sidder man sgu lidt skuffet tilbage når man føler man har købt to spillere til to ud af de tre positioner der virkelig skulle rykke os helt op på næste hylde, der ikke ligner noget der rykker os nævneværdigt.


Følelsen kan jeg godt forstå, Chapton. Vi har lige spillet en uskøn og hård kamp. Men uden på nogen måde at ville lyde nedgørende ift. din kritik af transfermarkedet, så er der handlet til hele sæsonen - og antageligt også nogle sæsoner derefter. De må få lidt tid, inden vi stempler dem som værende for ringe.

Men det er helt legitimt at være kritisk efter i dag, når vi har gravet så dybt og spillet så grimt. Særligt når vi alle ønsker, at det bliver kønnere og mere flydende i denne sæson end sidste.

Hvis vi skal kigge på den fyldte del af glasset, tager vi tre point med fra en hård udebane, som der nok er flere, der slår sig på i løbet af sæsonen. Også af vores direkte konkurrenter.
Arsenal siden 06. Jeg svarer ikke på anonyme Bold ######-brugere.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Du har helt ret Karl og er i bund og grund enig i det hele, men som du nævner er det følelsen man sidder med nu. Lad os håbe det vender og vi kommer til at æde vores ord
Kampen i dag antydede i hvert fald, at Gyokeres’ helt store force, løb i kanalerne på omstillingerne, næppe kommer til at være lige så dødbringende våben i PL, som det var i Portugal. Og det er vel i virkeligheden dét, der hele tiden har været kernen i argumenterne hos skeptikerne. Spørgsmålet er så, om man formår at skabe nok chancer på anden vis, så man kan få nogle mål ud af hans gode afslutningsevner.

Jeg tror også som Chapton, at vi kommer til at blive rigtig misundelige på Ekitike før eller siden.
Jep. Vi skulle have købt etiketten.
Jeg sidder og ser et "highlight reel" af vores omstillinger i dag, og vi er simpelthen så ustyrligt dårlige på samtlige af dem: Forsøg på driblinger der resulterer i boldtab der giver United en kontra-kontra, afleveringer på tværs der går ud til indkast, indlæg der går ud til indkast, dybe afleveringer lige i handskerne på målmanden, lange afleveringer der knapt når over midtercirklen fordi de er så upræcist lagt, løb der ender i blindgyder på kanten, Gyökeres der får afdriblet sig selv i feltet og Madueke+Martinelli der hver især helkikser to gigantiske muligheder.

Det er virkelig Murhpys Lov der er i spil her.

Tænk hvor mange point man kunne høste hvis man bare var nogenlunde kompetent på dette område.
https://x.com/tactx_/status/1957152195419292083?s=46

Ovenstående video illustrerer godt, hvorfor jeg synes Ødegaard ikke var god i går. Særligt i første halvleg var der virkelig mange gode omstillingsmuligheder, hvor man fandt Ødegaard tidligt med oceaner af plads og løb omkring sig, men stort set alle situationer mundede ud i ingenting pga. enten et direkte boldtab eller en uskarp aflevering, der satte modtageren i en umulig position. I ovenstående video er det kun den tidlige aflevering ud til Saka og så pasningen til Gyokeres omkring 51. spilleminut, der tilfører nogen som helst værdi. Det der lob til Saka tidligt i anden halvleg er decideret til at brække sig over.

Ret skal være ret, han skabte en af kampens bedste muligheder med en smart aflevering til Saka i feltet i anden halvleg, men frekvensen af hæl-og-tå, yderside, lob eller andre finurlige løsninger, som alt for sjældent lykkes, og manglen på simple, men effektive, gennemborende pasninger, er til at blive sindssyg af.

Edit: Dog kan jeg godt lide intentionen om at forsøge at spille hurtigere, og særligt de tidlige pasninger i dybden til Saka/Gyokeres er et godt tegn. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over, hvad man kunne få ud af det, hvis man havde en spiller som Eze, Rogers eller blot Saka som ham, der har tid og plads til at drive bolden centralt mod et forsvar i ubalance så mange gange i løbet af en kamp.
Annonce