Arh det må være noget fysiske profilering der foregår her. For meget af det kan jeg ikke genkende.
Ja der var mangler på at dække rummene, men der var også et element af at man stolte nok på ham til at han kunne dække rummet selv, så en catch-22 af sin egen art. Fordi man regnede med ham, endte han med at se dum ud.
Det er sjældent, hvis aldrig at du idag vil se os med så stort rum imellem 8´erne og midtstopperne, af den simple grund at man ikke stoler nok på 6´eren til at gøre det. At man så heller ikke behøver mere er en anden sag.
Jeg synes netop at hans maskerede pasninger, afleveringer i rum foran medspillere i de rigtige vinkler, på det rigtige tidspunkt til den rigtige fod var helt i særklasse. Desuden hans forståelse for modstanders struktur og individuelle modstanders momentum og kropsbalance var også på topniveau.
At bryde kæderne, afvente de rigtige momenter og spillet i de små rum var nærmeste hans topstyrke. At man så la-pausaer og holder bolden for længe i situationer kommer med territoriet, det kan for det utrænede øje nemt ligne noget andet inkompetent.
Han havde så til gengæld besvær med koncentration, sløsethed i momenter og dovenskab i kropssprog og havde 1-2 risikabele farer på den baggrund i gennemsnit per kamp.
Der er Zubimendi´s bundniveau væsentligt højere og den del er ikke i hans spil.
Men hvis man kigger på Partey og ikke ser bold progression, tempostyring, teknisk niveau og spilintelligens på hans gode dage så ved jeg ikke hvad jeg har at sige til det.
Hans styrke til at drible lagt oveni det, men den ser jeg er svær at overse.
Declan var en fin 6´er, men havde i topkampe svært ved placeringsevnerne. Jeg husker stadig den halvleg han spiller imod Spurs hvor Maddisson i spillet uden bold kørte ham rundt og han siden da aldrig har spillet 6´er alene i nogen topkamp. At han så havde andre kvaliteter der kunne bruges på 8´eren var et held.
Zubimendi er for mig hidtil en 7,5 ud af 10, Partey var på sin bedste dage en 9/10 men som helhed over sin tid en 6/10 på baggrund af bundniveau, skadesplagethed og de problemer det også gav på andre fronter udenfor banen.
I skal ikke tro at jeg ønsker mig tilbage til tidligere tider eller underminerer Zubimendi´s kvaliteter. Men den mand Partey var altså helt fænomenal på sin dag.