Din vurdering af hans evner i opbygningsspillet må næsten bero på, at han i den første håndfuld kampe var et totalt fremmedlegeme, og at han derfor har overrasket (positivt) ved rent faktisk at lægge et par pasninger og aflæg i de seneste par kampe inden skaden?
Haha, det kan sgu da godt være - jeg kom faktisk til at grine af det, du skrev her, for det kan jeg ikke udelukke, at det er det, jeg har tillagt helt vildt meget positivt. Jeg kan godt finde på at tro lidt for meget på Arsenal-spillere, og derfor må jeg være åben for, at Gyokeres har været ringere end min egne umiddelbare vurdering.
Ja, det med at søge bolden i feltet er det, jeg mener. Man er jo ikke i tvivl om, at han gerne vil, og jeg synes umiddelbart også, at han er nogle gode steder, selvom bolden ikke ender hos ham. Enten fordi han er dækket op(og har opmærksomhed fra midtstoppere) eller fordi bolden ikke lige lander hos ham.
Men altså her er mine kundskaber heller ikke større end, at jeg egentlig ikke ved, om han er de rigtige steder, for selvom jeg ser rigtig meget fodbold og også selv spiller, så ved jeg ikke, om det egentlig er rigtigt. Og det kan også være, jeg bare gerne vil have, han skal lykkes, og derfor automatisk tænker, at det er fint, det han laver.
Og sjovt med Jesus. Det er selvfølgelig tænkt eksempel, for han har været skadet i to år og så videre, men jeg er alligevel overrasket, men det er nok, fordi jeg selv er for blåøjet og for ukritisk over for svenskeren.