@Colch
I min optik lader det til du er låst lidt fast på indtrykket fra sidste sæson, hvor du fremførte samme kritik. Jeg synes billedet i denne sæson er markant anderledes, hvor man i noget højere grad ser spillerne søge forskellige positioner, og hvor vi rent faktisk skaber ret meget i åbent spil, på trods af ikke har have en god 9´er.
Og nej, selvfølgelig er det ikke kun den rolle Gokke udfører der gør det. Det har jeg heller ikke påstået. Men det er dog tydeligt, at det medvirker til at skabe nogle rum, som vi tidligere har manglet, når vi har en 9´er, der trykket bagkæden tilbage. Og på modsat vis så vi i flere af kampene med Merino, og i mange af de kampe, hvor Jesus har været for involveret i de dybere faser, at modstanderne har kunne skubbe bagkæden længere frem, hvilket har mindsket rummene for især vores tre midtbanespillere. I enkelte kampe har vi så været gode til at bruge Martinelli som modsvar. Men uanset er det ikke videre svært at se, hvordan rollen påvirker de rum man kan arbejde i.
"Det er jo det jeg siger og har insisteret på, det er ikke ret meget længere end det."
Nej, det er det da på ingen måde. Det er jo nærmest det modsatte du har argumenteret for, når du har beskrevet den flydende offensiv, og den mere fleksible 9´er. Men måske du har misforstået pointen i det jeg skrev? Det handler om hvordan man vurderer, hvornår en angriber er en succes, ikke hvilken type jeg mener vi bør spille med.
Hvad angår udlægningen af Ødegaard->Merino som "simpelthen taktisk forkert" synes jeg fortsat er noget værre vrøvl, da det læner sig glimrende op ad Bournemouths styrker og svagheder, og det faktiske output netop understøttede trækket. Endvidere argumenterede du for, at vi kun havde Saka der turde holde på bolden, på trods af, at vi også havde Trossard og Jesus på banen, og du tilmed har beskrevet, hvordan han netop holdt i bolden. Endvidere mener jeg på ingen måde dét at Jesus trækker tid med bolden, er et springende punkt for noget. Det er sent i kampen, og medspillerne skulle med frem. Det gav mulighed for at skubbe kæderne længere frem.
Og endeligt, så er jeg ikke helt enig i, at Ødegaard ville kunne udføre samme rolle. Udover at Ødegaard ikke er en faktor på defensive dødbolde, så var der spillet 80 minutter, hvor han havde arbejdet hårdt, og der var brug for friske ben. Og hvis vi så antog han ville kunne udføre samme rolle som en frisk Merino, så virker det underligt at fremstille som en taktisk fejl, når et andet argument bag påstanden om den taktiske fejl går på, at du mente der manglede spillere, der turde holde i bolden, hvilket Ødegaard om noget kan. Så de to facetter hænger ikke sammen.
Mere end noget andet tyder det lidt på, at der er gået tunnelsyn i skidtet i iveren efter at fremlægge en taktisk fejl, hvor den ikke var der.
https://kortlink.dk/sudv