Mine tanker om kampen
- Ros til Slot. En fantastisk taktisk præstation af Liverpool. Det er første gang i år på hjemmebane, at vi har set så ordinære ud.
- Når det er sagt, mistænker jeg også, at vejret spillede en stor rolle. Det er alt andet lige lettere at spille afventende eller ekstremt kontrollerende, som Liverpool praktiserede i både første og anden halvleg, når forholdene er, som de var. Havde forholdene været anderledes, tror jeg også, kampen havde været det.
- Stort set alle vores offensive styrker blev elimineret. Rice var usynlig, Trossard småsløj (og overtændt), og Ødegaard reduceret til en simpel boldflytter. Kun Saka kan være indsatsen bekendt, hvis man kun kigger på første halvleg. Madueke også med et godt indhop. Jesus igen med et skidt indhop, og det samme gælder Martinelli. Gyökeres… ikke mere at sige her. Det må have været hans sidste chance for et stykke tid.
- Med Liverpool uden tre offensive profiler er jeg virkelig ærgerlig over forløbet. Det var en gylden mulighed. Virkelig. Omvendt tror jeg, vi var nogle, der måske undervurderede Liverpool lidt. De var rigtig gode.