Så blev det officielt, at Partey er ude resten af 2023. Havde virkelig gerne set ham på Anfield, men med AFCON er han vel tidligst tilbage slut-januar.
Han skulle have været solgt i sommers alligevel, selvom jeg var imod det dengang. Det er skide ærgerligt med den mand. Han er stadig vores 3. bedste midtbanespiller efter Øde og Rice.
Endnu mere vigtigt at der spejdes efter en solid midtbanespiller i januar. Det er vigtigere end nogen som helst anden position.
Jeg gad godt have set, hvad man kunne have fået ud af Thomas Partey i et alternativt univers, hvor de mange skader og sager fra privatlivet ikke fandtes. Han har på sine bedste dage lignet verdens bedste på positionen. Jeg husker i hvert fald, hvordan han i sin første sæson med Elneny som makker dominerede Pogba og resten af Uniteds midtbane. Nytårskampen (tror jeg?) mod City var også voldsom. Han fik Rodri og resten af Citys midtbane til at ligne u14-spillere. Ingen kunne røre ham den dag.
Synes egentlig vi har set hvad Partey bringer på trods af skaderne. Hans topniveau har altid været helt ustyrligt. Kontinuiteten har dog ikke altid været med ham. Her tænker jeg et par få kampe i løbet af sæsonen hvor han spiller til 1/10, men ellers er han jo en absolut klassespiller.
En fit Partey er eminent, ingen tvivl om det. Han har så mange strenge at spille på, alle sammen på et højt niveau. Fysisk, teknisk, fodbold-IQ, driblestærk, pasningsspil. Hans koncentrationsevner i de lette situationer er nok den eneste svaghed jeg kan se i hans spil.
Der var en god grund til at Atlético var rasende over at vi aktiverede hans frikøbsklausul. En fit Partey burde have kostet Enzo summer. Ærgelig situation og lidt typisk Arsenal kan man sige.