Hold nu kæft, hvor kan det være deprimerende at læse med herinde. Der er mindst ti brugere efter hver kamp, der måske burde lægge telefonen/computeren fra sig, gå en tur og så lige få trukket luft ind, før man kommenterer. Som en anden rigtig skriver, så fører vi stadig med fire point, vi er videre som suveræne 1´ere i Champions League, vi har det ene ben i vores første finale i hvad, seks år? Vi har ligaens bedste defensiv, samt den næstbedste offensiv - uanset hvordan målene nu engang scores - og vi har generelt set haft gang i en rigtig stærk sæson, hvor vi, efter min mening, har været Europas bedste hold. Men ud fra den evige negative tone, og den uendelige strøm af dommedagsprofetier, efter hvert pointtab, skulle man næsten tro vi ligger sidst med 20 point op til redning.
Vi taber til et United-hold, der kommer med fornyet energi og en ny tro på tilværelsen, det er nu engang hvad der kan ske - bare spørg City - og ved to af deres mål, kan vi jo ikke gøre meget andet end bare at anerkende kvaliteten af deres afslutninger. Men det bliver simpelthen for ynkeligt med det tudekor, der ævler om fyring af Arteta og dømmer mesterskabet borte, til trods for vores sæson hidtil. Vi har tabt TRE FUCKING KAMPE fordelt over alle turneringer i år. TRE! Kan vi ikke som minimum lige smide førstepladsen, før vi maler fanden på væggen og dømmer holdet ude?