@geddar
Hvad angår Gyökeres synes jeg det er tydeligt han har en udmærket fornemmelse af, hvilke rum han skal søge, og at han er en old school goal getter
Lad mig spørge dig: hvad er det helt konkret, du synes Gyokeres gør godt i feltet? Beklager at vi skal køre rundt i denne diskussion, men jeg er oprigtigt nysgerrig, for vi ser åbenbart tingene vidt forskelligt. Har du nogle konkrete eksempler på mål eller afslutninger, hvor han viser de evner, du mener han har? Fair nok hvis ikke.
Hvis du har tid, så kan du se dette sammendrag af alle Kai Havertz’ scoringer for Arsenal:
https://youtu.be/N4kExiLIX0o?si=KMisg7bP_06ZRKRzDen illustrerer ret godt, hvad jeg vil betegne som god til glimrende, omend ikke absolut verdensklasse, bevægelse, positionering og tilstedeværelse i feltet. Det første, jeg noterer mig, er at han scorer en ganske stor del af sine mål på én berøring, hvilket er et godt tegn for en angribers evne til at navigere i feltet. Dette var også min helt store bekymring omkring Gyokeres, da vi hentede ham, og jeg synes desværre kun han har bekræftet den.
Hvis vi dykker lidt mere ned i detaljerne omkring hvordan Havertz scorer sine mål på førstegangsafslutninger, så kommer langt de fleste mål på to måder:
1) hovedstød på bagerste stolpe eller mellem de to stoppere på et indadskruet indlæg fra halvrummet. Læg mærke til, hvordan stort set alle hovedstødsmål er på et mere eller mindre frit hovedstød, det er faktisk meget sjældent en direkte duel, hvor han hopper højere en forsvarsspilleren for at nå den. Det kommer af, at han enten formår at placere sig med luft omkring sig, typisk i forsvarsspillerens blinde vinkel eller midt mellem de to stoppere, eller at han timer sit løb fra en lidt dybere position i feltet, således at han kommer først ind i det område, hvor bolden lander.
2) afslutninger på cutbacks eller hårde, flade indlæg. Her laver Havertz ofte det klassiske forfinteløb, som alle 9’ere med respekt for sig selv bør mestre i søvne: enten faker han et løb mod bagerste for at skifte retning og komme foran forsvarsspilleren på forreste stolpe (en Olivier Giroud classic), eller også faker han løbet mod forreste stolpe for at skabe plads til sig selv midt foran løb. Man ser ham også i flere sekvenser træde på bremsen, mens forsvaret er i bevægelse mod eget mål, for at finde plads til cutback omkring straffesparkspletten.
Ovenstående er ikke raketvidenskab men faktisk helt basalt angriberspil. Intet af det kræver teknik eller voldsom fart eller fysik. Jeg har ikke på et eneste tidspunkt fået fornemmelsen af, at Gyokeres mestrer det til et niveau, der gør ham til en pålidelig målscorer i feltet, og jeg synes desværre også, at stats underbygger det.