Snak

Jeg har planlagt et skifte, da jeg også skal ud i aften, og stoffet i de her fodboldtrøjer, de har det med at tiltrække lige lovlig meget kropsdufte til min smag.
Så arbejsdagen er i en klassisk rød/hvid hjemmebanetrøje fra 2024, og i aften kommer den sorte udebanetrøje på fra 2022/23.
Begge dele desværre halv-gemt under en blazer, men det kan også noget.

Må indrøm at jeg virkelig ser frem til en kamp i morgen der burde være gratis så jeg kan nyde den uden og skal sidde med hjertet helt op i halsen.

...og forhåbentligt med MLS på midten og Dowman på fløjen. Kan godt savne Wengerdagene, hvor cupturneringerne var en gylden mulighed for at se akademiet.

Den sorte fra 22/23 var også røvfed. Den sorte fra 24/25 not so much.

Min yndlingstrøje må være hjemmebanetrøjen fra 05/06 - sidste år på Highbury.

Nu hvor vi snakker vores favorit trøjer, hvorfor blev folk egentligt Arsenal fans i sin tid?

For mit vedkomne, så var jeg jo en bette knægt da Henry løb rundt i den rødetrøje og mine forældre fortalte mig at Henry var det franske navn for mit navn, så derfor var det naturligt for mig at ende i Arsenal. Husker stadigvæk dagen med hans hjemkomst hvor han score imens vi bader efter træning, jeg havde en fest i det omklædningsrum!

Min yndlingstrøje må være hjemmebanetrøjen fra 05/06 - sidste år på Highbury.

Same, girl! <3

Highbury-trøjen er også min favorit. Jeg blev “rigtig” fan samme sæson, men det var faktisk ikke Henry, der var årsag til min forelskelse i klubben. Det var et lille spansk megatalent med svenskerhår, der tryllebandt mig.

Jeg havde Fabregas-plakater overalt i mit værelse.

For mit vedkommende startede forelskelsen så småt tilbage i Wengers første sæson, hvor jeg faldt over det flydende og direkte kontraspil, og over de kommende år lagde de jeg gamle Milan-trøjer, som var kommet via indoktrinering, på hylden.

Same, girl! <3

10hi. i;

Kraven og en franskmand med handsker på og lange ærmer. Enden på en lang stadionæra og en succesfuld sportslig af samme.

Da jeg begyndte at sparke bold som knægt, havde min far en god ven, der rejste meget til England. Han båndede kampe til mig på hans ture. Var solgt første gang jeg så Bergkamp på en fodboldbane.

Karl
Enig. Chelseas Mourinho tid med verdens kedeligste angriber Drogba var langt, langt mindre interessant end vores nuværende lidt kedelig tilgang. Og vores er et langt mere sympatisk projekt trods alt.

Apropos sympatisk men kedeligt, så ligger Leicester i bunden af championship nu - det er godt nok skidt.

Jeg blev suget ind i det på Highbury i ´97. Jeg fik en tur til London i konfirmationsgave og det inkluderede fodboldbilletter til "en-eller-anden" kamp og det blev så en Arsenal kamp. Det var dengang man kunne købe uden et eller andet medlemsskab.
Kampen var en Coca Cola cup kamp mod Birmingham og jeg husker, at David Platt var med :)
Stemningen sugede mig totalt ind og så var jeg Arsenal fan. Egentlig er det lidt sjovt (og potentielt skræmmende) at tænke på, at hvis vi havde fået billetter til et andet hold så kunne det hele have set anderledes ud idag.

Hele min fars familie er glade for fodbold. Først så jeg kun landskampe og holdt med Danmark. Det blev udvidet til så også at gælde "det røde hold", når min far så tipslørdag. Jeg synes, at de hvide ærmer på den røde trøje så sejt ud, og samtidig lå de ret godt til i 1987. De hvide ærmer var det, der adskilte dem fra Liverpool og ManU. Jeg var glad i 87/88, men 90´erne var hårde, for hele min fars familie (alle hans brødre og alle mine fætre og kusiner) er ManU-fans.