Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg synes jo heller ikke holdet spiller flot og flydende.

Men hvis man hæver perspektivet lidt vil man se at det er en tendens i topfodbold, som formentlig er præget af den øgede intensitet i fodboldspillet samtidig med at fodboldorganisationerne prioriterer kommercielle interesser over spillernes velfærd.

Men!

Adapt or die.

Arsenal rangeres som verdens bedste hold i samtlige powerrankings og blandt alle bettingselskaber.

Hvordan tror I at det kan det hænge sammen med at de spiller “forfærdeligt”, “elendigt” eller andre mindre begavede ord?
Er stadigvæk ikke kommet mig over endnu en rædsom offensiv indsats. Når man så Bayern, Real og Paris så tænker man jo at det ville vi aldrig se for vores hold. Vi flytter simpelthen bolden så umådelig langsomt uden nogen form for kreativitet eller risiko.

Var det en enlig svale er der fint nok. Men det er vel 90% af kampene der har dette udtryk.
Arsenal rangeres som verdens bedste hold i samtlige powerrankings og blandt alle bettingselskaber. Hvordan tror I at det kan det hænge sammen med at de spiller “forfærdeligt”, “elendigt” eller andre mindre begavede ord

Det er baseret på data over en meget længere periode. Det gør ikke de sidste 7 kampe gode.

Chapman, selvfølgelig er statistikker fine til at holde perspektiv, og vi var da også mere kontrollerende end Leverkusen etc., enig.
Men mens statistikkerne kan fortælle hvor mange boldberøringer vi havde i feltet, så siger de intet om mellemregningerne; hvordan vi udnyttede dem, om de ledte til farlige situationer, eller om vi bare måtte spille den tilbage igen.
At se på statistik uden at have øjnene med giver sjældent et fuldkommen billede, ligesom at se på kampen uden statistik, også kan føre til en perspektivfattigere konklusion.

Der er en grund til at de bedste klubber anvender statistik som grundlag for køb af spillere. Men der er bestemt også en grund til, at de fortsat scouter dem i hoved og *** live eller på tv, fordi kontekst og øjetesten har mindst lige så meget at sige.
Temperaturen stiger da herinde. Træk vejret folkens.

OT: Det er er fandme et spøjst sted at stå som fodboldfan. Jeg har altid været ham den dumme fodboldnørd, der smutter på toilettet under et bryllup for at stjæle 90 sekunder af Arsenals kamp. Men for tiden... Jeg kan ikke finde livslysten til at kigge på det, der foregår (det drejer sig nok også om, hvor meget der er på spil for tiden). Jeg går vitterlig over og vasker op i stedet.

På samme tid har Arsenal aldrig haft bedre resultater, og vi vælter os i konkurrenter, der falder på halen og leger Arsenal i 2010´erne.

Man lærer på en eller anden måde sig selv bedre at kende som fodboldfan.
moderator
@UAB

Jeg er nok meget på linje med dig. Alt er ikke bare "elendigt" eller lignende. Og heldigvis er der så meget andet end det offensive spil, der fungerer godt. Men kombinationen af en tydeligt slidt trup og nogle offensive mekanismer, som ikke spiller er jeg ikke super tryg ved. Det peger ikke i retningen af, at vi genfinder momentum og det spillemæssige overskud i spillet de sidste måneder. Der ligger i min optik for meget risiko i den begrænsede offensive formået i den kommende periode - især når det ses i lyset af de slidte stamspillere.

@Chapman

"Hvordan tror I at det kan det hænge sammen med at de spiller “forfærdeligt”, “elendigt” eller andre mindre begavede ord?"

I udgangspunktet er jeg enig i, at det er udlægninger, der er lidt ude af proportioner. Men kritikken går helt specifikt på det offensive udtryk, som der bredt set har været god grund til at kritisere i næsten to sæsoner. Og den kritik skal jo ses i lyset af 1) at materialet er til at spille bedre og 2) at de fleste af os sandsynligvis forelskede os i klubben pga. det offensive udtryk.

Derudover giver spørgsmålet ikke super meget mening, da det er en kritik af det offensive udtryk, og den samlede vurdering i powerrankings mm. består af holdets formået i alle spillets facetter.
https://kortlink.dk/sudv
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
"Men mens statistikkerne kan fortælle hvor mange boldberøringer vi havde i feltet, så siger de intet om mellemregningerne; hvordan vi udnyttede dem, om de ledte til farlige situationer, eller om vi bare måtte spille den tilbage igen."

Lige præcis. Og det er en flerårig strukturel udfordring, at mans vi er gode til at føre bolden ned til modstandernes felt, så har vi svært ved at føre det videre til chancer i de situationer. Af samme grund giver jeg ikke meget for de cherry pickede begrænsede statistikker, selektivt valgt til at understøtte et narrativ om at det kun er uheld, der har holdt os fra sejrene. Det samme gælder i princippet xG, når vi har døjet med systematisk uskarpe spillere.
https://kortlink.dk/sudv
Det handler om én ting lige nu imo. Og det er at komme over målstregen og få én af de to store trofæer i hus.
Udgangspunktet har ikke været bedre i mange år, og jeg er komplet ligeglad hvordan man kommer i mål på det her tidspunkt af sæsonen.

Men derfor er det stadig alarmerende at vi har så svært ved at skabe chancer. Det har generelt gået den forkerte vej henover sæsonen og især de sidste to kampe (Brighton og Leverkusen) har været en ørkenvandring. Der er stadig lang vej endnu, og vi vil være i alvorlige problemer så snart vi kommer bagud i en kamp.

Mekanismerne offensivt skaber intet, så vi er afhængige af spillere der kan skabe noget på egen hånd. Derfor mener jeg også Madueke skal starte inde.

Og få så Eze væk fra den 10´er, det er frygteligt at se på. Giv ham chancen på venstrefløjen.
Problemet ved at have Saka på højre og Eze på venstre kant er, at de begge naturligt søger ind i banen. Det betyder, at vi risikerer at mangle bredde i spillet, fordi hverken Hincapié eller Timber er typer, der konstant kommer bragende op og ned langs sidelinjen.

Konsekvensen bliver, at spillet i høj grad samler sig centralt, hvor rummene i forvejen er små – især på den sidste tredjedel af banen. Og lige nu er vi ikke særligt gode til at finde løsninger i de helt små rum, når modstanderen står kompakt.
moderator
Meget enig, Bryan. Havde man spillet afventende kontrollerede kampe, med følelsen af, at man rent nemt kunne skrue op, så havde det været en anden sag.

Hvad angår Eze er jeg enig med Karsboel. Vi har især en udfordring på venstre back, når Calafiori ikke er fit. Eze i den rolle ville nok kræve, at der er en angrebsstærk back, der kan tage rummene på ydersiden og søge baglinjen.
https://kortlink.dk/sudv
Hvis det er bare er en diskussion om udtryk er det en anden sag. Men jeg synes også flere påstod at Arsenal spillede decideret dårligt for tiden, og det synes jeg er helt off. Så er man ganske enkelt uvidende om hvad fodbold handler om.

Men hvis det er et spørgsmål om udtryk er det en mere åben diskussion.

Jeg synes selv at Arteta står for noget af det mest komplette og bedste fodbold som man kan ønske sig med det nuværende spillermateriale.

Men det er ikke cirkusfodbold a la Ange, eller mere simpelt powerfodbold a la Klopp. Er det den type man ønsker?
Annonce