Snak

Offensivt mener jeg bestemt, at vi spiller dårligt for tiden. Og har gjort det over en længere periode.

Med det materiale som vi har til rådighed, så mener jeg klart at man kan og bør forvente mere.

Jeg har en fornemmelse af at man professionelt lige præcis gør det der skal til for at overkomme en modstander. I går så det ud som om 0-0 godt kunne bruges. I andre kampe har man forsvaret en føring og dermed overladt kontrollen til modstanderen (eksempelvis Wolves) Den tilgang er jo forståelig i forhold til voldsom slitage på den defensive struktur som er ekstremt udfordrede i slutningen af kampene. Men vores offensiv er ganske enkelt for dårlig, både til at score, ift boldtab og til at være det første defensive boldværk. Ødegaard er savnet i den del, da han i den grad orkestrerer det første defensive pres.

Jeg synes ikke det fungerer i vores set-up med Hincapie på backen. Hvad synes i? Føler spillets flow ofte stopper ovre ved ham.

I øvrigt var den sæson hvor offensiven var fuldstændig outstanding med White på backen. Den forståelse ham, Ødegaard og Saka havde den sæson var fænomenal. Jeg savner virkelig White på backen sammen med Saka, der sker virkelig noget offensivt, når han er på banen og noget som Timber ikke tilbyder. Tror desværre Arteta måske synes det bliver for offensivt?

Næste kamp Califori og White på backs, også tror jeg vi vil se ting og sager. Eze med cali og Saka med White, kunne det være frækt?

@Chapman

Det samlede spil er ikke dårligt, da vi som sagt har adskillige facetter der fungerer glimrende, men ambitionerne in mente er det fuldstændigt rimeligt at fremstille vores offensive formåen for tiden som værende dårlig. Det er for skrøbeligt, når de offensive mekanismer ikke fungerer bedre, og de spillere der skal udføre det tilmed er trætte. Og det hjælper ikke, at Arteta heller ikke ligefrem rammer kompetencesættet på holdet spot on i flere af kampene.

Da vi i sin tid under Emery havde en lang periode uden nederlag var der nogle der jublede over hvor gode vi var til at få resultaterne i hus, og ikke så det store problem i, at mekanismerne ikke fungerede specielt godt. Da resultaterne så begyndte at gå os, og selvtilliden dermed også blev ramt, faldt det fuldstændigt fra hinanden. Og går vi så frem til efteråret 2020, hvor mekanismerne røg helt i fløjten i Artetas brug af wingbacks, hybridformationer osv, var det også tydeligt, at der var en kæmpe udfordring med de offensive mekanismer, som førte holdet ud i større og større problemer, og tilmed lagde gradvist større pres på defensiven. Og husker jeg ikke galt var du, Chapman, ude i et større forsvar af Arteta og offensiven, bl.a. ud fra en statistisk betragtning af, at mange indlæg ofte fører til mål. Men havde Arteta ikke skiftet kurs på Boxing Day det år var han blevet fyret. Hverken spillet eller resultaterne havde været så dårlige i mange år.

Pointen er, at det ikke giver mening at affeje øjetesten, og særligt med baggrund i få udvalgte statistiske målepunkter. Udover at man ud fra en statistisk tilgang skal afdækkes bedre, så er der dele som statistikkerne ikke fanger specielt godt, og i øvrigt hurtigt kan fejlfortolkes.

På samme måde skal man selvfølgelig passe på med tilsvarende tunnelsyn ifm. øjetesten.

@Chapton

Det skøre er jo, at Arteta i nogle kampe har brugt Timber på lignende vis, hvor det faktisk har fungeret glimrende. Fx. i NLD.

Og enig omkring Hincapie. Calafiori er savnet.

Så har jeg læst Fever pitch igen igen og håber vi finder troen og formen så vi kan lave en 1989.

Rigtig fint indspark i debatten, Geddar.

Sammenligningen med Emery --> De første 6-12 måneder med Emery var spændende (ikke mindst fordi holdet trængte til noget nyt), men derefter blev det også ret tydeligt at resultaterne havde dækket over manglende underliggende udvikling.

Arteta har aldrig haft problemer med den underliggende udvikling. Selv da resultaterne var sløje i de første 12 måneder var der en tydelig struktur og en begyndende udvikling til det som vi kender i dag.

Jeg har aldrig forstået hvorfor nogle mener at Emery var i nærheden af at være ligeså dygtig som Arteta, fordi jeg synes tiden i Arsenal beviser åbenlyse forskelle i trænerniveau.

Mekanismerne helt tilbage i 2020 er genkendelige med 3-2-5 formationen og spillemønstrene. Men da spillermaterialet ikke var klar til høj boldbesiddelse, høj forsvarslinje og aggressive pres, blev udtrykket dengang noget mere defensivt og kontrabaseret.

Men grundprincipperne var de samme og derfor er der også en genkendelig evolution til den spillestil som vi ser i dag. Evolutionen har været nødvendig for at skabe et tophold, men samtidig er der også behov for en løbende evolution fordi modstanderne løbende forbedre sig og udvikler modtræk overfor Arteta-stilen.

Lige nu er vi i den situation hvor ingen/få hold tør åbne over for Arsenal. Samtidig er Arsenals spillestil med høj forsvarslinje og tålmodig opbygning enormt effektiv, og der er findes ikke mange stats hvor Arsenal ikke er i top på de parametre som man gerne vil måle toppræstationer på.

Artetas proaktive evolution med spillestilen er det som har ført Arsenal historisk højt niveau, hvilket gør dem til favoritter til alt hvad de stiller op i på trods af at de ikke har samme økonomisk forudsætninger som nogle af konkurrenterne.

Kunne nogle detaljer gøres bedre? Ja.

Findes der klubber som har mindre sportslige udfordringer end Arsenal? Nej.

"Arteta har aldrig haft problemer med den underliggende udvikling. Selv da resultaterne var sløje i de første 12 måneder var der en tydelig struktur og en begyndende udvikling til det som vi kender i dag."

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. I de første måneder, indtil Corona-nedlukningen, spillede vi ganske rigtigt med en god struktur, i vores assymmetriske 4-2-3-1. Efter genåbningen blev der skiftet til 3-4-3, grundet situationen med Özil. Det fungerede egentlig fint i nogle måneder, og førte også en FA Cup med sig. Men herefter tabte Arteta fuldstændigt tøjlerne, og efteråret 2020 er noget af det mest elendige jeg har oplevet i min tid som Arsenal-fan. Arteta kagede rundt rent taktisk, og eksperimenterede bl.a. med hybridformationer. Og stort set alt spillet gik over kanterne, med store åbne rum centralt, hvor vi ikke formåede at være en trussel. Og det endte med håbefulde indlæg helt ude fra sidelinjen, uden tydelig plan. Det handlede bestemt ikke blot om, at Arteta ikke havde spillerne til at udføre sin plan. Han virkede clueless de måneder, og vi lå i nederste tredjedel, med underliggende stats der mere eller mindre understøttede den placering. Det var først på Boxing Day, da Smith-Rowe var hentet hjem, og der blev skiftet tilbage til 4-2-3-1, at der igen var rettet op.

For at vende tilbage til pointen, så fandt du også dengang nøje udvalgte faktorer (mange indlæg-->højere sandsynlighed for mål, og færre risikable boldtab på kanterne), og så bort fra andre aspekter, fx. evnen til at sætte sig på spillet på modstandernes banehalvdel, og skabe reelle chancer i åbent spil.

Nu er det så blevet til bl.a. field tilt og berøringer i modstandernes felt, men hvor du glemmer, at vi systematisk over nogle år faktisk ikke har været specielt gode til at skabe chancer i åbent spil, og dermed har haft problemer i de aspekter der sker, når vi får ført bolden op til modstandernes felt.

Pointen er IKKE, at det hele er elendigt, eller lignende, men at vores problemer med at skabe chancerne, og dét kombineret med en tiltagende slidt trup, udgør en større og større risiko for forhåbningerne, og evnen til at bruge de mange andre aspekter, der fungerer så godt til at føre holdet til et mesterskab eller CL. Og dét synes jeg i dén grad du negligerer.

"Lige nu er vi i den situation hvor ingen/få hold tør åbne over for Arsenal."

Det er jo sådadn set et billede, som er ved at ændre sig. I de senere måneder har tendensen været, at modstanderne presser os relativt højt. Tænk bl.a. på kampene mod Chelsea, Brentford og Brighton. Tidligere kunne vi relativt hurtigt overtage kontrollen, og skubbe spillet væk fra vores banehalvdel. Men det døjer vi noget mere med nu.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. I de første måneder, indtil Corona-nedlukningen, spillede vi ganske rigtigt med en god struktur, i vores assymmetriske 4-2-3-1. Efter genåbningen blev der skiftet til 3-4-3, grundet situationen med Özil. Det fungerede egentlig fint i nogle måneder, og førte også en FA Cup med sig. Men herefter tabte Arteta fuldstændigt tøjlerne, og efteråret 2020 er noget af det mest elendige jeg har oplevet i min tid som Arsenal-fan. Arteta kagede rundt rent taktisk, og eksperimenterede bl.a. med hybridformationer. Og stort set alt spillet gik over kanterne, med store åbne rum centralt, hvor vi ikke formåede at være en trussel. Og det endte med håbefulde indlæg helt ude fra sidelinjen, uden tydelig plan. Det handlede bestemt ikke blot om, at Arteta ikke havde spillerne til at udføre sin plan. Han virkede clueless de måneder, og vi lå i nederste tredjedel, med underliggende stats der mere eller mindre understøttede den placering. Det var først på Boxing Day, da Smith-Rowe var hentet hjem, og der blev skiftet tilbage til 4-2-3-1, at der igen var rettet op.

Mener du virkelig det, Geddar? Jeg tror aldrig at jeg har oplevet at vi ser så forskelligt på noget som alt hvad der står i det afsnit, og jeg er tilbøjelig til at tro at du forveksler det med Emery’s periode i sæsonen for. Det gør du dog nok ikke.

2020-21 sæsonen var en (planlagt) transitionssæson, hvor Arsenal prioriterede at købe og integrere unge spillere til fremtiden som skulle spille sammen med en gammel kerne som skulle sælges ved først mulige lejlighed. Det var “The Perfect Storm” for Arteta da udskiftningen af truppen skete samtidig med at transfermarkedet gik i stå pga. Corona og manglende CL-deltagelse medførte at der ikke var meget økonomi at købe ind for. Resultatet blev at der blev satset på helt unge spillere som blev suppleret med taktisk uegnede spillere internt (Holding, Leno, Mustafa, Auba) og eksternt blev hentet lappeløsninger for peanuts (Soares, Ceballos, Pablo Mari, Luiz).

Det var ren overlevelse indtil at Arsenal kunne komme ud af de dyre kontrakter med den store dødvægt i truppen, og spillemæssigt måtte Arteta gå en del på kompromis med hvad han reelt ville gøre fordi truppen ikke var til dominerende fodbold. Men man kunne se tegningen til de strukturer man kender i dag på trods af truppen var ramt skader, karantæner og en stolpe-ud periode på banen (underliggende stats var bedre end resultaterne især i 1. Halvsæson).

I takt med at Arteta integrerede de unge spillere (navnlig ESR og Martinelli) blev spillet bedre og den underliggende udvikling nærmede sig top-4 niveau i slutningen af sæsonen på trods af en meget begrænset trup.

På overfladen er en 8. plads ikke tilfredsstillende for en topklub som Arsenal, men det var reelt en ganske god overlevelsessæson som lagde fundamentet til den optur som resultatetmæssigt startede sæsonen efter.

Jeg kan i øvrigt anbefale at læse Artetas kommentarer om de nye trends i PL i denne sæson.

Arteta er altid værd at lytte til:
https://www.arsenal.com/news/every-word-mikel-artetas-pre-everton-presser-2