Redigerettirs 24. mar 11:24
Giver alt den snak omkring Partey vs. Zubimendi værdi?
Vi har jo spillet markant anderledes i denne sæson. Zubimendi ligger jo ikke alene som 6er, som vi tillod Partey. Rice ligger jo langt længere tilbage i banen.
Altså er trekanten vendt om, måske ikke fuldstændigt vendt, men væsentligt anderledes.
Der hvor Zubimendi slår Partey med længder er på tilgængelighed. Bare se hvor lidt Partey har spillet i indeværende sæson..
Vi har siden Xhaka tog til tyskland savnet hans pasningsfod - ift. at flytte spillet forbi presset op til især venstre kanten.
Rice giver med sine løb noget af det samme, men de dueller vores VW kommer til at er i langt højere grad overfor etablerede forsvar, end det er mod forsvar der er på vej retur.
Jeg ser Zubimendi som noget af det absolut bedste vi kunne få - men han har jo ikke den fulde fysiske pakke.
Det City hold vi mødte i går havde på toppen 3 fysiske monstre, i Haaland, Semenyo og Doku. De er hurtige, fysisk stærke og teknisk dygtige. Vi kunne derfor ikke lade defensiven stå mand mand. Især ikke efter Hincapie fik et (meget hårdt) gult kort, og derfor konstant skulle stå på den rigtige side af sin modstander.
Cherki er en mundfuld med al sin flair - især når man er bange for hans driblinger.
Der er blevet snakket meget om at Arteta er the dark arts manager og bla bla bla.
City lavede i første halvleg flere frispark end vi gjorde. De er hamrende kyniske ift. at få modstandere omkuld når de får omstiller imod sig.
Og deres fysiske tilgang lod til at kyse os lidt. Selv Havertz trak sig lidt fra duellerne. Samtidigt ser man Bernado Silva hoppe ind i alle modstandere i nærheden, og han bliver stort set aldrig straffet.
Jeg synes langt hen af vejen vi gjorde det til en kamp på Citys præmisser. Nok fordi deres forreste spillere var så stor en mundfuld mand mand.
Men ser man tilbage på nogle af de kampe hvor City har sat points til, eller været tæt på, så har en af deres svagheder jo netop været når de er blevet presset hårdt. Når Rodri er ikke den samme spiller som for 2 år siden - men i søndags lignede han den samme spiller. Fordi han fik respekten og ikke blev presset.
Vi har ikke midtbanen til at køre hårdt pres. Gyokeres er kommet bedre med i presspillet, men jeg synes ikke det virkede afstemt mellem Gyokeres og Havertz hvordan de skulle presse.
Vi kunne ikke komme forbi Citys 4 afventende pressspillere. Det falder altså tilbage på Arteta. Så må man prøve noget andet. Hvordan nøglen skulle være at køre kanterne ind og gøre alt ting mere kompakt, når ingen turde eller evnede at spille bolden fladt og præcist fremad, forstår jeg ikke.
Smid da i stedet kanterne langt op, og skub Gyokeres og Havertz tæt på dem, så man som nødløsning kan slå bolden til duel og er klar til at samle den op.
Jeg savner at vores spillere tackler mere igennem. Ikke unfair. Men bare hårdt. Rice, Havertz og Gyokeres spillede lidt for pænt. Men nok om det..
Jeg er lidt nervøs ved at INGEN af vores offensive spillere er i form for tiden. Jeg kan ikke huske Saka har haft gode aktioner i år, som ikke har været dødbolde. Jo måske 1 eller 2 drible ture. Men det er godt nok ikke meget han bringer. Det er som om timingen ikke helt er der. Han kommer ikke fri til skud og kan får ikke flyttet bolden så modstanderne skal frygte ham.
De kan bare presse på. Hans bedste evne er jo pt. at trække frispark.
Eze var ved at nærme sig lidt form, men er nu ude.
Ødegaard havde fin form i nogle kampe i december og Trossard tidligere på sæsonen. Men hvem fra vores hold kommer på årets hold? De bagerste 5-6 stykker måske? Men er der nogle offensive spillere der bejler til det?
Lad os håbe at der bliver trænet lidt mere i at sætte spillerne i scene, og så lade restforsvaret være en my mere udfordret, hvis det er det som skal til.
Til sommer står vi overfor et besværligt vindue. Hvordan forbedrer vi et hold, der har præsteret så stabilt og robust, men som tydeligvis hele tiden har manglet noget.
Kører vi videre med samme formation, eller skal der udvikles?
Vi har i mine øjne brug for mindst en midtbane spiller, som er mere direkte og som kan vende med bolden. Der var en anden som nævnte Guimares, en af de helt store cunts. Jeg er meget enig. Han har lige det vi mangler. Men det er godt nok svært at se at det skulle blive ham.