Snak

Det er det gode spørgsmål, GunnerSoren. Men mon ikke han som minimum er så langt, at han kan klare fx. 70?

Ift. opspilstrukturerne er jeg enig - men det er vel også være at have med, at Gokke var total M.I.A. og vores kanter ikke var gode til at trække ind i banen, og finde rummene bag deres midtbane. Rummene var der jo sådan set flere gange. Man kunne godt kombinere det med at skubbe backs længere frem i brede positioner. Men det var for fastlåst og begrænset i mekanismerne.

Kan nogen forklare mig, hvorfor man i opspillet konsekvent har en midtbanespiller til at falde ned mellem Gabriel og Saliba for at hente bolden? Det synes jeg ikke man så i samme grad tidligere i sæsonen. Som oftest falder Rice eller Zubimendi (og nogle gange endda Ødegaard) helt ned på linje med de to stoppere for at samle bolden op, og nogle gange er begge 6´ere/8´ere faktisk faldet dybt samtidig. Det giver et enormt fravær af spilstationer centralt og i halvrummene, så man ender med at tjatte bolden fra side til side blandt de bagerste 3-4 spillere. Måske er det i erkendelsen af at man uden Eze og Saka og med Gyokeres på toppen ikke har specielt gode forudsætninger for at kombinere gennem midten, så man i stedet forsøger at skubbe begge backs højt og skabe overtal på siderne, men jeg synes det er helt forfejlet.

Det er også tydeligt, at Zubimendi ikke trives specielt godt i den rolle. Han er langt bedre, når han kan blive i sin zone som 6´er og i perioder faktisk være ude af spillet, da han her er vanvittigt god til at finde positioner bag modstanderens pres, hvor han kan modtage bolden retvendt via tredjemand og spille hurtigt fremad. Han er bedst, når han kan spille hurtigt og på ganske få berøringer. Når han skal ned og hente bolden dybt og have 1000 berøringer, så er han noget mere ordinær.

Jeg synes også, at man efterhånden kan stille spørgsmålstegn ved, hvor meget det egentlig gavner holdet, at Ødegaard skal ned og hente bolden dybt, løbe lidt rundt, lave en piruette eller to og så aflevere den på tværs. Det ser godt ud på statsene, der han får en masse progressive løb og afleveringer, men hvad er værdien af dette, når der mangler stationer foran ham, der udnytte det? Jeg skrev faktisk dengang vi hentede Zubimendi, at jeg var voldsomt begejstret for spilleren men bekymret for sammensætningen af Zubimendi-Rice-Ødegaard, og det synes jeg ikke er blevet modbevist. Desværre. Når Eze forhåbentlig er tilbage igen inden så længe, så synes jeg man bør afprøve Rice-Eze-Ødegaard-konstellationen igen og se om det kan puste nyt liv i midtbanen.

@UAB

Der hvor jeg synes det går galt er, at man netop IKKE skubber backs specielt højt op. Det kunne ellers betyde at vores kanter bedre kunne trænge ind i banen og finde de rum der bør opstå, når man trækker flere af modstandernes midtbanespillere frem i i banen. I stedet er det backs, der fortsat er relativt lang tilbage i banen, og ikke skaber mulighed for at bryde kæder, kanter der er isolerede på sidelinjerne og en bovlam Gokke på toppen.

Og jeg er enig vedr. Ødegaard. I de kampe, hvor han primært har okkuperet rummene foran Rice og Zubimendi har sammensætningen med sidstnævnte givet mening, men når han i så høj grad som i går må gå dybt for at hente bolden (hvilket også til dels er forståeligt, da vi ikke fik flyttet bolden nok ellers), så mister vi evnen til at bryde kæderne, når hverken Zubimendi eller Rice skyder frem.

Jeg tror ikke det handler så meget om sammensætningen af de midterste tre, som det handler om, hvordan vi bruger backs og kanter. Vi skal tilbage til de strukturer vi så de første måneder og de to NLD, med bredere backs og kanter, der har lidt mere frihed til også at søge de mere centrale rum.

@UAB

Jeg tror, de går derned, fordi vi simpelthen ikke kan komme igennem uden. Ellers ender det pga modstandernes pres i en lang bold fra Gabriel, som Gokke næppe holder fast i. Jeg er også træt af det. Vi bygger så ufattelig langsomt op. Det er i mine øjne kernen af den sløve offensiv. Vi har ikke evnerne til hurtigt at bryde igennem og skabe overtal/komme fri tæt på mål. Det hele går langsomt, så vi ender med masser af forsvarsspillere foran vores etablerede angreb, og så er det hestesko.

Jeg synes, Øde havde en helt ok kamp. Men han har alt for mange berøringer, og selvom han giver en masse kontrol, sætter han sjældent tempoet op og bryder gennem forsvaret med en skarp aflevering. Det er underligt, han gør det så lidt efterhånden.

Kunne man ikke fra næste sæson forestille sig, at Ødegaard tænkes som en midtbane a la Zubi og Rice, mens Eze/Saka/Dowman/Nwaneri spiller foran dem? For jeg synes ikke, Ødegaard skaber nok. Men det er dejligt med den ro og kontrol, vi får med ham.

“Maximiliano Araújo became the first defender to commit 7+ fouls and avoid receiving a yellow card in a Champions League match over the last nine seasons, vs Arsenal last night. ❌🟨

🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 Max Dowman (3 won)
🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 Noni Madueke (3 won)
🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 Ben White (1 won)”

Selvom Madueke ikke lykkedes med alt, så fik han virkelig lagt et godt pres på Sportings Araùjo, hvilket gav mange gode frisparksmuligheder. Dowman kom derefter ind og fulgte godt op på det.

Ødegaard ligger:

#1 på "chances created" I arsenal, og 4 i ligaen. (2.5/90)

#1 assist I Arsenal (delt, men langt færre minutter) (5)

Så helt ringe er vi ikke med ham som 10er. Bare inden vi smider et fejlslagen projekt ind i stedet, pågrund af et enkelt mål, lavet på et løb Kai ville have taget som 9er.

Ift. spilopbygningen har kritikken vel mest været at spillerne har været for dynamiske.

Det kunne derfor være spændende at se hvis hvad der ville ske hvis spillerne i højere grad blev på deres positionerne i lidt længere tid inden de begyndte at rotere pladser.

Men jeg synes ikke at spillemåde fejler noget. Hele systemet handler jo om at bygge tålmodigt op, så modstanderne løber efter Arsenal og til sidst lokkes ud af de defensive strukturer, så der skabes rum til penetration hvor kniven kan sættes ind.

Det er et teknisk og mentalt krævende system som kan se sløvt ud hvis modstanderne pakker sig godt. Men Arsenal er enormt gode til det, og det har jo været grundstenen for den succes som holdet har og derfor skal de fortsætte med det.

"Ift. spilopbygningen har kritikken vel mest været at spillerne har været for dynamiske."

Nej, det har da været lige modsat. Hvor i alverden har du fået det indtryk fra?

"Men jeg synes ikke at spillemåde fejler noget"

Nej, det gør du vel ikke....

Problemet er at vi netop ikke har været gode nok til den penetration, og bryde kæderne før de falder ned, og står kompakt. Vi er jo ikke det eneste hold, som møder underdogs, der gerne vil forsvare sig, men det handler jo om at turde tage risici og udnytte når modstanderne er lidt ude af position. Det har både City og Liverpool været glimrende til de senere år, mens vi har været for forsigtige og statiske.

Der mangler da ikke analyser af at fx Zubimendi flyder for meget rundt på banen i opbygningsspillet, men det diskuteres også at andre spillere med fordel kunne være mindre dynamiske.

Det er i denne sæson blevet svære at udføre den tålmodige spilopbygning og derfor er Pep også for første gang i sin trænerkarriere også gået over til en mere kontrabaseret spillestil. Det giver mindre kontrol/dominans, men der kan spilles med mindre risiko ved at spille direkte som City gør.

I modsætning til SoMe-narrativet er der højere risiko for Arsenal ved den tålmodige spilopbygning som Arsenal praktiserer fordi Arsenal angriber med flere spillere end fx City og Liverpool gør. Men den tålmodige opbygning giver færre angreb til begge hold og derfor er der færre mål i kampene selvom der spilles med højere risiko. Paradoks? Måske, men logisk.

Jeg så City-kampen på Emirates i september fra lægterne. En kamp, hvor man stillede op uden Ødegaard og Saka. Her var jeg fuldstændig fortryllet af, hvordan man udspillede City i opbygningsfasen. Man havde godt nok problemer med at omsætte overtaget til målchancer, jovist, men ikke af de samme årsager, som giver problemer med at skabe chancer nu. Til gengæld kunne City ikke komme i nærheden af bolden, og man havde en løsning på samtlige udfordringer i presset, som City satte op. Man lykkedes konstant med at finde den frie mand i Calafiori, der fandt plads mellem kæderne, Merino der faldt dybt fra sin 8´er/10´er-position, eller Trossard, der gled ind i mellemrummet. Samtidig vekslede Zubimendi og Rice perfekt mellem at være stationær og at drive rundt og finde plads, men uden at falde ud af midtbanekæden vertikalt og træde stopperne over tæerne for at komme på bolden. Jeg sad faktisk med en fornemmelse af, at man havde fundet et nyt niveau, hvor man i opbygningsfasen havde en løsning på et hvilket som helst problem, som modstanderen kunne præsentere. Det er desværre ikke det man ser i øjeblikket.