Jeg har en eller anden idé om, at man med Nwaneri og måske også Lewis-Skelly har planer om, at de kan integreres mere eller mindre direkte fra akademiet. Det virker i hvert fald til, at man meget tidligt er gået i gang med tilvænningsprocessen til seniorfodbold ved at tage dem med til træning, med i kamptruppen osv. Udfordringen bliver så, at de allerede nu nærmest er for gode til u21-holdet, så der skal ikke gå alt for lang tid, før de skal have “rigtige” minutter i benene, hvis udviklingen skal fortsættes. Klubben er tilmed et noget andet sted nu, end den var da fx Saka og Smith Rowe brød igennem, hvad angår kvalitet i truppen og konkurrenceevne, så det er må siges at være noget sværere at tilkæmpe sig spilletid som ungt talent nu. Til sommer skal man nok tage stilling til, om det er realistisk for dem at få minutter for førsteholdet, eller om man skal forsøge at finde et udlån, hvor man måske nærmere skal kigge mod Holland eller Belgien frem for Championship.