Jeg stiller mig bag i køen, der ønsker sig en venstrekant denne sommer. Jeg kan dog ikke pege på et navn, da jeg virkelig ikke synes, der er nogen, der virkelig skiller sig ud. The usual suspects har stået mere eller mindre svagt siden sidste sommer: Rodrygo (skader), Leao (meget svingende sæson), Gordon (sløj sæson og i min optik desuden mange af de samme svagheder som Martinelli), Diomande (prisen er en ting - men er han ikke primært højrekant? Dertil er jeg efterhånden lidt skeptisk overfor de unge kanter fra BL, der skal tage næste skridt), Nico Williams (skader, løn).
Jeg er enig langt hen ad vejen. Rodrygo ser jeg slet ikke fidusen i, og for Leao er løbet kørt, selvom jeg tidligere har været stor fortaler for ham. Gordon-rygterne har jeg aldrig rigtig forstået. Han 95% den samme spiller som Martinelli.
Det er rigtigt, at Diomande mest har spillet højrekant, men han er højrebenet og jeg har også set ham spille til venstre. Den bedste sammenligning, jeg kan komme på, er Doku, som jeg også primært var højrekant i Ligue 1. Han er måske et nøk mindre atletisk end belgieren men til gengæld er han langt mere raffineret som målscorer og bedre skolet teknisk, end Doku var i samme alder.
Jeg forstår godt din skepsis omkring Bundesligaen og niveauspringet herfra. Diomande har dog haft en kometkarriere hidtil, og det får mig til at tro på, at han kan tage springet op uden de helt store vanskeligheder. Han er gået fra en lavere spansk række til at være en af Bundesligaens største profiler halvandet år senere. Indimellem var der en halvsæson i La Liga for Leganes, hvor han var iøjnefaldende mod både Barcelona og Real, hvis ikke jeg husker galt.
Edit: Summa summarum, så kan jeg kun pege på PSG-trioen Kvarathskelia/Barcola/Doue som oplagt forstærkning fra øverste hylde, hvor der ingen betænkeligheder er, om de vil passe ind i systemet. Jeg tror dog ikke, de vil slippe nogen af dem. Bedste mulighed er nok Barcola.