Hold kæft en rutsjebanetur det har været at være i London denne weekend. Det føles som om jeg har udlevet et helt årtis følelsesliv på en enkelt weekend. Aldrig har jeg oplevet større eufori, end da Kai Havertz scorede efter få minutter, og aldrig har jeg oplevet en mere larmende og trykkende stilhed, end da Gabriel bragede straffesparket over mål. Jesus Christ, det var svært at være i.
Det lyder fjollet at sige, for det er jo bare fodbold, men paraden i går var vitterligt en af de største oplevelser i mit liv. Hold kæft hvor var det vildt. 1,5 million mennesker i rødt og hvidt i gaderne, 4-5 timer med konstant sang og jubel. Absurd at mærke så meget kærlighed til klubben og spillerne fra så mange mennesker. Det var som at være del af én stor kollektiv bevidsthed.