Snak

Mere indhold efter annoncen
En ting jeg får set beskrevet flere steder er at man på den måde som klubben kan skabe noget hype hos den enkelte spiller noget interesse, uden man behøves at være inde med et bud så når man går til forhandlingsbordet så er det noget nemmere at virke stille og rolig hvis spilleren står og presser på for at komme til ens klub, og på den måde kan man forhåbentlig også holde udgifterne nede i selve købet, det er i hvert fald en af de forklaringer jeg har set.

Fordi man på den måde ikke virker som om man på forhånd er desperat og kan håbe på bedre forhandlingvilkår.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
moderator
Derudover undgår man at bryde reglerne for spillerkontakt, og man kan finde ud af, hvordan interessen er for et skifte, og om det dermed giver mening at gå videre. Men det er et lidt beskidt game dét der. Det er dog fuldstændigt forankret på tværs af sporten, også hjulpet af, at FIFA i en årrække gav nærmest frit spil for agenter og mellemmænd, og fjernede krav til licenser, hvilket også åbnede op for at der var flere potentielle mellemmænd, der prøvede at få del af kagen. Det var et gigantisk selvmål, og har skubbet til nogle mekanismer, der selv med en stramning for nogle år siden, skaber udfordringer.
https://kortlink.dk/sudv
I har nok ret, men jeg kan da godt se, hvorfor det irriterer klubber, vi handler med. Hvis de bliver sure nok, kan det måske også påvirke handlen, omend jeg ikke rigtig tror, man lader irritation gå ud over transfers til mange millioner pund.

Arsenal siden 06. Jeg svarer ikke på anonyme Bold ######-brugere.
Dagens bedste nyhed er at Garnacho er skiftet til Villa og derfor ikke kan skifte til os.
Annonce