Jeg havde hellere set os tage satses med MLS, som jeg godt kunne se blive en regulær profil i den kommende sæson. Også selvom jeg ved der er risici forbundet med dén vej. Nu ser jeg til gengæld en mærkbar risiko for at MLS ender i en situation, hvor han ikke føler han kan forløse potentialet hos os.
Det er en romantisk tanke, og det er vel i virkeligheden dét, alle fans drømmer om. Altså at se spillere af egen avl udvikle sig til at blive bærende kræfter i klubben. Lewis-Skelly er dog fortsat blot 19 år gammel, og der er immervæk enorm forskel på at være et stort talent og på at være en af ligaens bedst midtbanespillere, som Guimaraes må siges at være. Står man eksempelvis i en situation, hvor Rice er ude i længere tid, så er det altså et tungt pres, der hviler på Lewis-Skelly´s skuldre, og det ved jeg ikke, om han er klar til at løfte endnu. Jeg synes desuden, at Guimaraes aldersmæssigt passer ganske glimrende ind, hvis perspektivet er at udvikle Lewis-Skelly til med tiden at blive en profil på holdet. Man kan vel forvente 2, måske 3, år på topniveau for Guimaraes, så den dag hans niveau begynder at dale, vil Lewis-Skelly være 21-22 år gammel.
Jeg er heller ikke voldsomt bekymret for spilletiden, da jeg tror vi kommer til at se en del mere rotation på midtbanen i den kommende sæson. Arteta MÅ selv have set, at det ikke er gangbart at fortsætte som sidste sæson, og jeg tror mere det var af nød end af lyst, at Rice og Zubimendi blev spillet så meget.