Redigerettors 18. apr 2024
Jeg er glædeligt overrasket denne morgen, fordi tråden ikke har den mindste form for raseri med krav om fyringer og ting i den kategori.
Min holdning er, at kvartfinalen blev tabt på hjemmebane. Det var her, vi havde chancen for at slå til, men begge deres mål var 100% selvforskyldt, og forsvaret så nervøst ud. Samtidig havde vi 2 gigantiske chancer, som vi ikke scorede på.
Kampens forløb i går var nærmest forventeligt. Det er ganske enkelt for virkelighedsfjernt at forvente at tage til München og dominerede dem på deres hjemmebane. Derudover var opdækningen også helt vildt sløj ved Kimmichs mål, og jeg kunne nemt forstå Gabriels reaktion, da han frustreret slog ud med armene og så ud til at spørge, hvorfor de 3 bare stod og gloede i stedet for at møde bolden.
At Tuchel så også var en champ og satte en central forsvarsspiller ind, så de spillede med 3 centrale i forsvaret - bare lige for at gøre ondt værre - understregede også, at løbet var tæt på kørt. Han havde nok noteret sig, at vores helt store svaghed denne sæson har været hold med 3 centrale forsvarsspillere.