Tak for i år! På papiret endnu en sæson uden sølvtøj, men det er svært for alvor at være skuffet. Man formår at presse Manchester City til allersidste spillerunde, og på næsten samtlige parametre har man forbedret sig i forhold til sidste sæson (point, mål for/imod, xG for/imod osv.). Selvfølgelig har der været nogle svipsere, 1/6 point mod Fulham er fx ikke så rart, men det har alle hold (bortset fra Leverkusen) jo i løbet af en sæson. Jeg er sikker på, at City havde haft lignende kampe at se tilbage på, hvis de havde tabt det hele på gulvet her i sidste runde.
Jeg er egentlig mest imponeret over, hvor gode vi har været mod de andre tophold. Aston Villa er vel det eneste hold i top 6, som vi ikke indbyrdes er bedre end. Det er en skærende kontrast til tiden under Emery og den første tid under Arteta, hvor man gik ind til hvert eneste opgør mod City og Liverpool med dårlig mave og et spinkelt håb om blot at undgå en total nedsabling. Kunne man nøjes med at tabe med en enkelt eller to, var det egentlig fint.
CL-kampagnen var også godkendt, omend mindre imponerende. Fint gruppespil, sløj indsats mod Porto, hvor man var heldige med at gå videre, og så et acceptabelt exit mod Bayern, hvis krise godt nok har været blæst ud af proportioner. De var fem minutters spilletid fra at sende Real Madrid ud over to kampe. Præstationen i pokalturneringerne har været skuffende, men jeg tror ikke holdet er klar til at konkurrere på alle fronter endnu. Det gør mig egentlig ikke så meget.
Alt i alt synes jeg det har været en glimrende sæson. Man har udviklet sig yderligere fra seneste sæson, og selvom det er ærgerligt at gå tomhændet hjem, når man har været så tæt på, så peger pilen fortsat i den rigtige retning. Jeg har aldrig været så investeret i Arsenal, som jeg har været i 22/23 og 23/24 sæsonerne (jeg er også lidt for ung til at huske den gyldne tid omkring årtusindeskiftet tydeligt), og jeg synes Arteta, Edu, Kroenke og kompagni fortjener stor respekt og anerkendelse for at have vendt skuden, som de har gjort. Det er rent faktisk sjovt at være Arsenalfan igen, hvilket det bestemt ikke altid har været, og det er næsten den største ros, man kan give.