@The Goat
Ro på. Selvfølgelig må Deebo svare på dit indlæg her i tråden. Det kan godt være, at du ikke kender kilden som Deebo nævner, men det er altså der rygtet om lønnen stammer fra. Det har en masse Arsenal-kanaler og profiler så valgt at viderebringe. Derfor er det da helt fair, at du bliver udfordret på dine kilder.
Jeg synes nok bare at man skal afholde sig for at motivgranske alt for meget over en 16-årig knægt, der vælger at skifte klub. Den slags sker jo som sagt hele tiden. Måske tilbød United flere penge, måske var projektet, der blev fremlagt af United, mere attraktivt for Obi-Martin, måske var det en kombination af de to. Måske var det noget helt tredje, der gjorde udslaget. Selvfølgelig er det frustrerende, men det er ikke for alvor noget der kan få mit pis i kog, må jeg indrømme. Det er heller ikke noget, man for alvor kan klandre klubben for.
Hvad man derimod godt kan klandre klubben for, er hvor dårlige man har været til at skabe profit på de talenter, der ikke lige har haft det der skal til for at slå igennem på førsteholdet. Walters og Cozier-Duberry er begge gået gratis, selvom begge spillere bestemt er dygtige og talentfulde nok til, at man kunne have tjent en fin skilling på dem, hvis blot man havde givet dem lidt seniorerfaring på udlån og havde sikret en længere kontrakt. Patino og Norton-Cuffy ser også ud til at forlade klubben og kommer nok heller ikke til at indbringe det store. De har dog trods alt haft to år i Championship til at bevise sig, så måske mangler udviklingen blot. Jeg håber virkelig, at dette bliver bedre med det næste kuld.