Nogen der så kampen i nat? Virker ikke særlig overbevisende.
Baseret på hvad? Spøjs konklusion hvis man ikke har set kampen.
Halvsløj indsats i første halvleg, hvor man ikke rigtig var i stand til at kontrollere kampen men alligevel blev straffet på kontraen af Liverpool og særligt Salah. Han skal aldrig have lov til at score det første mål (det var formentlig heller ikke sket med Rice og Saliba). Man fik dog skabt en del halve chancer, hvor skarpheden manglede. Martinelli var igen meget livlig.
Anden halvleg var glimrende, hvor man pressede Liverpool i bund og dominerede stort set fra start til slut, dog uden at det udmøntede sig i scoring. Havertz spillede venstre 8´er, hvilket jeg virkelig ikke er fan af. Samtidig var han dog nok Arsenals bedste på dagen. Partey skal til gengæld holdes så langt væk fra græsset som overhoved muligt. Hold op hvor er det gået ned ad bakke for ham. Efter at han har mistet så meget fart og fysik, er det blevet tydeligt, at han egentlig ikke er en specielt intelligent fodboldspiller, men primært har været velsignet af en god fysik og et kælent touch på bolden. Jeg siger det gerne igen, jeg havde taget Elneny over denne version af Partey 10/10 gange.
Lewis-Skelly leverede til gengæld et fremragende indhop. Den modenhed, han har udvist faktisk i alle tre kampe, har imponeret mig og overrasket mig. Hvis man har set ham på ungdomsniveau, har det allermest iøjnefaldende jo været hans fantastiske drev på bolden og driblinger gennem midten, men det har man nærmest ikke set her i pre-season (bortset fra en enkelt gang i nat, hvor Bajcetic fik en tur i karrusellen). Derimod har han været virkelig skarp i pasningsspillet, sluppet bolden hurtigt og taget gode beslutninger, ligesom han har været virkelig stærk i duelspillet. Jeg havde egentlig troet, at han skulle bruge et år eller to mere, før han var klar til seniorfodbold, da han modsat Nwaneri til tider har set ret upoleret ud ift. spilforståelse og taktisk overblik, men jeg synes faktisk at han i pre-season har vist, at han er klar til det. Måske først på et lidt lavere niveau end for Arsenal.