Snak

Mere indhold efter annoncen
Man endte også Citys vilde hjemmebane statistik med mål scorede i 58 kampe i streg. Synes godt man kunne sætte holdet op på den måde i de svære udebaner i CL.
City bliver et helt andet monster end Spurs. Det kan der vist ikke være tvivl om.
Selvom der på bagkant bliver skrevet en del om hvor godt forsvaret stod og hvor lidt vi lod Spurs komme frem til, så var det første kvarter presset!
Og laver vi så mange opspil fejl mod City, er der stor risiko for at det bliver straffet.
Det bliver vigtigt ikke at tage nogle dumme gule kort. Salibas gule for at bremse deres igangsætning lidt skal vi lære af. (og så er det underordnet at Spurs sekunder forinden havde bremset vores chance for en omstilling på samme måde).

Arteta har en stor opgave i at stille et fornuftigt hold mod Atalanta, men samtidigt sikre at der er fuld energi når der bliver fløjtet i gang i Manchester.
City spiller onsdag hjemme og vi spiller torsdag ude. SÅ forberedelse mæssigt har de lidt mere restitutionstid end vi har.

Det er stramt at skulle spille CL og så alligevel spille om torsdagen.
Der skal roteres så meget vi kan slippe afsted med. Jorginho, Partey og Timber skal hviles så meget som det tillades. De to er gamle og har mere tvivlsom stamina og Timber spillede sine første 90 minutter for os i søndags. Så ham skal vi selvfølgelig passe på.
I preseason fik Lewis-Skelly en del minutter på VB. Jeg er spændt på om vi får det at se torsdag, i løbet af kampen.
Jesus, Sterling, Kiwior og Nwaneri må vi næsten forvente at se fra start torsdag.
Skidt nyt angående Ødegaard. Skal vi regne med han er ude i en 2-3 måneder ?
Det tror jeg desværre vi skal. Af alle tidspunkter ESR skulle skifte klub, har det her været det dårligste tidspunkt. Men nu får vi forhåbentligt et Nwaneri-gennembrud!
moderator
Ja, og så både Vieira og Smith-Rowe.

Det er sgu en lortenyhed.
https://kortlink.dk/sudv
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Den udtalelse ændrer ikke tidsrammen meget fra hvad vi antog. Det er stadig ledbånds skade, og lyder til det trods alt kun er et enkelt ikke alle 3. Som udgangspunkt er det hvile, genoptræning. Man kan operere, men det er sjældent det er nødvendigt.
Det store problem er ikke hvornår han kommer tilbage, men hvornår den går i stykker igen.
Uden empiri, så er min fornemmelse at det er på den gode side af 50% der får en alvorlig skade igen, efter første ledbånds skade uden operation.

I aften bliver der taget hul på årets CL-kampagne, hvor Atalanta bliver besøgt i Bergamo. De har fået en halvskidt start i Serie A med to nederlag i de første fire, heriblandt et 4-0 nederlag til Inter. De har redskaberne til at gøre ondt på de fleste med et aggressivt pres og masser af fysik samt nogle dygtige spillere i offensiven. Særligt skal man være opmærksomme på Retegui i front, en gammeldags centerforward, der klapper til alt, hvad han kommer i nærheden af omkring feltet og er i hidsig form med fire scoringer allerede, samt selvfølgelig Lookman, der i weekenden var tilbage med mål og assist. Til gengæld har de været hullede bagtil (lukket 8 mål ind og tilladt 7,2 xG imod, hvilket er blandt de dårligste i Serie A), hvilket blandt andet skyldes, at De Roon, som normalt er ankeret på midten, har været flyttet ned i bagkæden pga. skader og Ederson derfor har haft forskellige midtbanepartnere i form af Pasalic og Brescianini, som begge har sine forcer i det offensive. De Roon var dog tilbage på midten i weekenden. Jeg vil tro, at de kommer i deres klassiske 3421 med Retegui i front og Lookman og De Ketelaere/Pasalic bag ham. Formentlig har de De Roon og Ederson tilbage på midten, mens det er umuligt at spå om hvem der spiller wingbackerne.

Hos Arsenal er det fraset bagkæden ikke så nemt at spå om startelleveren. Arteta roterer jo normalt ikke ret meget, men med søndagens opgør i baghovedet, kunne man forestille sig, at der alligevel skal spares lidt. Hvis Calafiori er klar, tror jeg han erstatter Timber, men ellers er bagkæden uændret. Rice glider ind på midten igen, og jeg vil gætte på, at han flankeres af Jorginho, således at Partey hviles til på søndag. Får jeg ret i den antagelse, håber jeg virkelig, at Nwaneri får chancen fra start. Saka starter helt sikkert på højrekanten (forhåbentlig spiller han ikke 90 minutter), mens Havertz helt sikkert også spiller fra start. Om det bliver på toppen eller som 8’er kan jeg ikke finde ud af. Venstrekanten er straks værre, da Martinelli, Trossard og Sterling alle sagtens kunne tænkes at starte. Dertil har man også Jesus, der har behov for minutterne.

Det optimistiske bud:
Raya
White-Saliba-Gabriel-Calafiori
Jorginho-Rice
Nwaneri
Saka-Havertz-Martinelli/Trossard/Sterling

Det pessimistiske (/realistiske) bud:
Raya
White-Saliba-Gabriel-Kiwior
Jorginho-Rice
Havertz
Saka-Trossard/Jesus-Martinelli/Sterling

Med al respekt for Atalanta, så bør det være en kamp Arsenal kan vinde. Jeg gætter på en forsigtig 1-2 på mål af Saka og Jesus.
Atalanta er bare det man kender som en klassisk "bananskræl" - Så Arsenal skal ikke tro det bliver en walkover. Især nu hvor deres talisman, Ødegaard, er ude i længere tid (sagde jeg med samme man hørte om skaden, og blev haglet ned).. Og Arsenal kan umuligt ikke også have kampen mod City i tankerne.
Jeg spår et rodet opgør, der kan gå begge veje.
Arsenal er favorit i England - men på den europæiske scene er de ikke i samme kategori som de store klubber, der mangler de stadig at bevise sig.
Vi vil have 16 hold i Superligaen. Alt andet er Københavneri.... Rigtige fans siger nej til pyro på stadion!
Med under 72 timer til kampen mod City håber jeg på 3-4 udskiftninger i startopstillingen og relativt tidlige udskiftninger.

Jeg overestimerer ofte antallet af rotationer, men jeg tænker denne opstilling vil passe godt i aften:

Raya
White - Saliba - Gabriel - Kiwior
Nwaneri - Partey - Rice
Sterling - Havertz - Martinelli

Timber, Calafiori, Jorginho, Trossard og Jesus/Saka kan så blive skiftet ind.
Især nu hvor deres talisman, Ødegaard, er ude i længere tid (sagde jeg med samme man hørte om skaden, og blev haglet ned)


Det du slyngede ud dengang var rent gætværk. Du glemte bare at skrive, at det var dit eget gæt og slet ikke baseret på oplysninger fra troværdige kilder, hvorfor andre brugere naturligvis efterspurgte en kilde til dit postulat. Desuden skrev du, at han ville være ude 4-5 måneder, hvilket er relativt meget længere, end det der aktuelt er meldt ud. Så der er måske ikke den store grund til at komme med dit “hvad-sagde-jeg”-banner og spille Kong Gulerod.
Annonce