Ah okay, tak for opklaringen. Jeg har fulgt med i tråden her i godt 15 år, og det har godt nok altid virket ret konstant og massivt, men træls, at det også går den anden vej.
En personlig refleksion er også, at jeg og mange af os andre bliver alt for fokuserede på dommeren. Det føles så uretfærdigt i kampens hede, men når man lige får ilt til hjernen efter kampen, så er det skørt, at jeg/vi forventer perfektion af et menneske kamp efter kamp, altså at det nærmest hver gang handler om dommeren. Jeg er nu ved nærmere eftertanke langt mere bekymret over den manglende disciplin, tenderende til overtændthed.
En personlig refleksion er også, at jeg og mange af os andre bliver alt for fokuserede på dommeren. Det føles så uretfærdigt i kampens hede, men når man lige får ilt til hjernen efter kampen, så er det skørt, at jeg/vi forventer perfektion af et menneske kamp efter kamp, altså at det nærmest hver gang handler om dommeren. Jeg er nu ved nærmere eftertanke langt mere bekymret over den manglende disciplin, tenderende til overtændthed.
Lille dreng ser Henry spille i TV --> Arsenal fan for livet