Selvom vi efter weekenden er status quo med Liverpool, så har det alligevel været en god weekend som Arsenalfan. Lørdagens kamp var vel den bedste kamp man har spillet i tæt på to måneder. Man var “tilbage” til den kontrollerende form for fodbold med masser af spil omkring deres felt, specielt i første halvleg. Det hjalp virkelig at have Ødegaard med igen, ligesom det gør en kæmpe forskel at have to boldspillende og bevægelige backs, der spiller i den “rigtige” side. Opbygningsspillet var meget flydende, hvilket Ødegaard kan tage en stor del af æren for, og man var altid i stand til at finde den frie mand og spille rundt om eller igennem Forests pres. Der blev insisteret på at flytte bolden tålmodigt rundt i stedet for at ty til den lange bold op mod 9’eren, hvilket i den grad klædte udtrykket. Samtidig fik man hurtigt flyttet bolden frem til en af kanterne, oftest Saka, så snart man var igennem første linje af deres pres. Anden halvleg var på trods af de to scoringer dog ikke lige så god set fra et “kontrol”-synspunkt. Jeg kan kun forklare det med, at der blev skiftet ud på 6’eren i pausen (hvilket med Jorginho gule kort var en helt fair beslutning).
Jeg kan desuden virkelig godt lide hvad Merino tilbyder på bolden. Han er ikke den der dybtliggende playmaker, der spiller 100 pasninger i løbet af en kamp og ligger og orkestrerer spillet, men det er der heller ikke behov for, når man har Ødegaard med så meget frihed til at søge bolden, man har Jorginho som 6’er og man har tre eller fire forsvarsspillere, der alle er komfortable på bolden. Han er dog alligevel meget rolig og velovervejet, når han falder dybt ned og modtager bolden, og selv med en mand i ryggen er han god til lige at tage den ekstra berøring og vælge den rigtige løsning, hvilket kun skaber mere ro for holdkammeraterne. Desuden er han god til at søge væk fra bolden, hvilket giver plads til spillerne omkring ham. Han kan nogle gange forhaste sig lidt og smide lidt for mange bolde væk, men han gør det stort set kun, når han kan spille frem af banen, og han er god til at vurdere, hvornår han kan tillade sig at spille en risikabel bold og hvornår han bare skal spille den sidelæns eller bagud til en holdkammerat.
Nårh ja, så blev Ethan Nwaneri klubbens næstyngste Premier League-målscorer nogensinde. Igen leverer han et formidabelt indhop. Det er ret imponerende, hvor meget han kan få ud af 10-15 minutters spilletid sidst i kampene. Målet var flot, men den aktion han havde et par minutter inden, hvor han spadserede udenom Murillo og forsøgte at krølle den over i det lange hjørne, fik mig næsten mere op af stolen. Vi har bare ikke ret mange spillere i truppen, der kan angribe modstanderens forsvar med bolden ved fødderne på den måde, og dem vi har spiller enten på kanten (Saka/Martinelli) eller har glemt hvordan man scorer mål (Jesus). Han tilbyder derfor noget helt unikt som midtbanespiller.
Jeg kan desuden virkelig godt lide hvad Merino tilbyder på bolden. Han er ikke den der dybtliggende playmaker, der spiller 100 pasninger i løbet af en kamp og ligger og orkestrerer spillet, men det er der heller ikke behov for, når man har Ødegaard med så meget frihed til at søge bolden, man har Jorginho som 6’er og man har tre eller fire forsvarsspillere, der alle er komfortable på bolden. Han er dog alligevel meget rolig og velovervejet, når han falder dybt ned og modtager bolden, og selv med en mand i ryggen er han god til lige at tage den ekstra berøring og vælge den rigtige løsning, hvilket kun skaber mere ro for holdkammeraterne. Desuden er han god til at søge væk fra bolden, hvilket giver plads til spillerne omkring ham. Han kan nogle gange forhaste sig lidt og smide lidt for mange bolde væk, men han gør det stort set kun, når han kan spille frem af banen, og han er god til at vurdere, hvornår han kan tillade sig at spille en risikabel bold og hvornår han bare skal spille den sidelæns eller bagud til en holdkammerat.
Nårh ja, så blev Ethan Nwaneri klubbens næstyngste Premier League-målscorer nogensinde. Igen leverer han et formidabelt indhop. Det er ret imponerende, hvor meget han kan få ud af 10-15 minutters spilletid sidst i kampene. Målet var flot, men den aktion han havde et par minutter inden, hvor han spadserede udenom Murillo og forsøgte at krølle den over i det lange hjørne, fik mig næsten mere op af stolen. Vi har bare ikke ret mange spillere i truppen, der kan angribe modstanderens forsvar med bolden ved fødderne på den måde, og dem vi har spiller enten på kanten (Saka/Martinelli) eller har glemt hvordan man scorer mål (Jesus). Han tilbyder derfor noget helt unikt som midtbanespiller.