Snak

Mere indhold efter annoncen
Er der nogle som har en stærk indsigt i hvad der sker på akademiet lige nu?

Jeg følger en smule med, men det er mest om MLS og Nwaneris (vilde) udvikling.

Jeg ser dog nogle kritiske røster om at akademiet har fejlet lidt på at finde gode klubber til talenter som trænger til seniorerfaring. Er der nogle herinde som har indsigt i det?
Hvilke spillere er der tale om?
Hvornår plejer akademispillere at begynde at blive leje ud? Nwaneri er eksempelvis kun 16 (17?), så det er måske lidt tidligt at sende ham afsted.
Jeg er ikke nok inde i akademifodbold til at vurdere, hvor godt klubben generelt har gjort det i forhold til udlån de seneste år, men det er rigtigt, at der har været lidt kritik af (manglende) udlån i dette vindue. Spillere som Azeez, Flores og Henry-Francis er blevet overhalet indenom af de yngre årgange (Nwaneri, Lewis-Skelly, Cozier-Duberry) og står derfor til ikke at få specielt meget spilletid for u21 i denne sæson. Et udlån (mere) havde derfor været oplagt men er af en eller anden grund ikke blevet til noget. Det samme gjorde sig gældende for Zach Awe, der af mange blev betragtet som en meget talentfuld midterforsvar, i sidste sæson. Han fik godt nok masser af spilletid på u21 men havde tydeligvis brug for at prøve kræfter med seniorfodbold for at fortsætte udviklingen. Han forlod klubben i sommer på en fri transfer og spiller nu i Southampton.

Klubben fortjener dog også ros for udlån af Patino i sidste sæson, og efter alt at dømme denne sæson også, og Balogun. Man kan diskutere prisen på Balogun nok så meget, men at få 30-40 millioner pund for en spiller, der har spillet blot 200 minutter for klubbens førstehold, er set med akademibrillerne voldsomt god forretning.

Der, hvor jeg ser størst plads til forbedring, er ved de akademispillere, som ikke er gode nok til at slå igennem på Arsenals førstehold, men hvor potentialet tydeligt rækker til Championship, måske bunden af PL eller de lidt mindre europæiske turneringer. Der synes jeg ikke man har været dygtig nok til at sikre låneaftaler på lidt lavere niveau, hvor spillerne kan vise sig frem for et lidt mindre marked. Daniel Ballard er umiddelbart den eneste i nyere tid, jeg lige kan komme i tanke om, som blev solgt til Stoke for et par millioner pund sidste sommer, samt Harry Clarke der netop er blevet solgt til Ipswich efter et par år på lån i Skotland og i Championship.

Edit: Flores rygtes nu til Tigres på en permanent aftale. Arsenal får formentlig et par millioner for ham, men det er næppe hvad han havde ønsket sig for et års tid siden.
Yes modtaget.

Det tror jeg ikke vi gør med med Gab.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tak for gennemgangen af situationen lige nu, UAB!

Det er mit indtryk at Arsenal generelt (i lighed med de fleste andre klubber i England) har løftet akademietniveauet betydeligt i de seneste 10 år ved få de underuddannede engelske trænere ud og erstatte dem med trænere fra kontinentet. Men det lyder til at der fortsat er et betydeligt efterslæb op til City og Chelsea, som også er villige til at betale højere lønninger til talenterne.

Det er altid noget særligt over spillere som får gennembrud på førsteholdet efter mange år på akademiet, så jeg håber at klubben kan få plads til at integrere mindst 1 talent om året i truppen. Men det er nok urealistisk.

Sekundært håber jeg at man får solgt alle talenter videre med betydeligt videresalgsklausuler (og evt. tilbagekøbsklausul) i lighed med det som City, Barcelona og Real Madrid gør.
Så fik Pepe revet kontrakten over:

https://www.bbc.com/sport/football/66747448

Lidt ærgerligt man ikke kunne få lidt mønt for ham.
Kan ikke lure ud af diverse nyheder om vi har købt ham ud af sin kontrakt?
Altså kostede det os penge at komme af med ham? Eller slap vi for resten af hans løn?
Uanset må man sige at det igen i dette vindue ser rigtig sløjt ud på afgangssiden, hvor det vil kun er Balogun transferen som giver nogenlunde mening. Tierney skulle/burde være blevet solgt nu hvor han åbenbart ikke er en del af planerne. Holding er måske ikke god nok til Arsenal, men er en prl proven forsvarer der har fået lov til at smutte for absolut ingenting. Pepe får tilsyneladende revet kontrakten over og kan smutte gratis. Derudover er der stadig et par stykker på reservelageret, som kan få lov til at rådne op et år mere på træningsbanen.

Edu har gjort det super på tilgangssiden, men der er virkelig mange spørgsmålstegn ved afgangssiden.
Gør han det dårligere end andre storklubber der også forsøger at komme af med deres overbetalte flops?
Jeg tænker f.eks. på Maguire i United, som man heller ikke har kunne sende afsted.

Pepe var højt betalt. Det samme er Cedric så vidt jeg forstår. At rive kontrakten over eller lade dem rådne op et år mere er nogle gange det eneste der kan lade sig gøre, vil jeg tro.

Det hele kommer ned til at man på indkøbssiden overvurderer disse spillere, giver dem en fyrstelig kontrakt, regner med at det vil svare sig i længden... og så gør det det ikke.

Og grunden til at man køber dem så dyrt er jo fordi der er så meget inflation i det hele. Hvem koster efterhånden *ikke* 100 millioner pund?
Annonce