Snak

Mere indhold efter annoncen
@Blod

Så må alternativet nødvendigvis være, selv at færdigudvikle spillere. Derfor er jeg helt uforstående overfor at vi ikke har hentet nogle udviklingsspillere og synes det er den største blamage


Hvad mener du med udviklingsspillere? Tænker du på spillere til førsteholdstruppen?

Jeg synes nemlig at vi har investeret ganske kraftigt på talentsiden de sidste par år, som jeg også tidligere har skrevet. Det har dog mere været på akademisiden i aldersgruppen 16-18 år. Vi har i sommer hentet Igor Tyjon, Elijah Upson og Axel Donczew samt fået tilgang af Victor Ozhianvuna, som man skrev kontrakt med sidste år. Derudover har man en aftale på plads med Bartishvili, som ankommer næste sommer sammen med de ecuadorianske tvillinger. Man jagtede også Monga ret intensivt men trak sig pga. prisen.

Hvis du efterspørger spillere i alderen 19-21 år, som kan udfylde en perifer rolle i førsteholdstruppen og udvikle sig, så er det selvfølgelig noget andet. Det er dog også svært for en klub i Arsenals position at hente den slags spillere, da spilletiden er svær at komme i nærheden af for "andenrangstalenterne", mens de største talenter (fx Bouaddi) jo koster det samme som en etableret spiller på højeste niveau.
moderator
Nu er min pointe ikke, at ikke skulle udskiftes, men mere en betragtning af, at vi ruller så tungt her, set i lyset af hvordan situationen ser ud på 9´ere og venstrekanten, og som sagt at vi forstærker to positioner, hvor vi står ret godt, mens vi fejler eklatant på de to positioner, hvor vi mangler mest.

Jeg er enig i, at især 9´eren er og bliver svær. Men her undrer jeg mig så over, at der nærmest ikke er nogen indikationer af, at man forsøger talentvejen i stedet. Det er vel kun Kaua Elias, der har været lidt i spil?
https://kortlink.dk/sudv
Jeg synes, at vindues-eksamen er dumpet.

Nogle af delopgaverne er løst tilfredsstillende, mens andre har været til dumpekarakter, og denne eksamen kræver, at alle delopgaver er bestået for at man kan bestå samlet set.

Eksamen er delt op på følgende måde:
1. Forstærkninger, akutte, planlagte, lækre og talenter - Samlet bedømmelse DUMPET
1a. Akutte (Saliba), bestået 7.

Saliba er ude længe, og selv når han vender tilbage, må han spares og hviles, så her var opstået et akut behov, fordi skadens omfang, varighed og permanente tilstand kræver det. Opgaven er løst med købet af Konsa.

1b. Planlagte, styrkelse af erkendte svage områder (LW og 9), dumpet.

LW: Vi har solgt Martinelli, Trossard og G. Jesus, hvor især de 2 første primært gjorde sig som LW. Vi har fået Tzolis ind, og vi har nu reelt set kun en egentlig LW´er i truppen. Dumpet, -03

9: G. Jesus er blevet solgt, og ingen nye er hentet. Gokke er ikke blevet bedre, og Havertz er ikke mindre tilbøjelig til at blive skadet. Merino må forudse at skulle spille en hel del 9´er i denne sæson. Dumpet, 00.

1c. Lækre, styrkelse af i forvejen stærke områder, bestået 10

Vi har købt Bruno G, der utvivlsomt er blandt ligaens bedste 6´ere, og han kan samtidig også spille 8´er - eller også er det omvendt.

1d. Talenter, spillere med fremtiden foran sig som ikke kan gøre sig forhåbninger om en masse spilletid her og nu, bestået 4.

Jeg har lagt mærke til skriverierne om dem, men de har ikke gjort så stort indtryk på mig, at jeg kan deres navne. Klubben har dog forsøgt at være forudseende.

2. Afgange - Salg, udlejning og ophævelse, samlet bedømmelse 7
2a Salg, bestået 7 (2 pile ned)
Martinelli er blevet solgt for 65M €, Trossard for 20M€, G. Jesus og Fabio Vieira er begge blevet solgt for 10M € og Christian Nørgaard er blevet solgt for 5M £ til Everton. Det er i Arsenal-regi uhørt godt, men sammenlignet med Chelsea, klassens duks, er der stadig langt til toppen. Det er dog flot at komme af med G. Jesus løn og skadeshistorik taget i betragtning.

2b Udlejninger, bestået 10
Nwaneri er blevet sendt 1 år til Dortmund, der ovenikøbet betaler hele hans løn. Dortmund har en rigtig god historik med at skabe virkelig gode spillere, så vi krydser fingre for, at Nwaneri får et godt lejeophold.

2c Ophævelser, bestået 7
Reiss Nelsons kontrakt blev ophævet. Dejligt at den historie endelig har fået en afslutning. Det var en fejl i første omgang at give ham 5 år til 100K £ om ugen på baggrund af målet til 3-2 mod Bournemouth. Han skulle have været solgt den sommer. Ingen skal dog have rigtig ondt af Reiss Nelson, der har tjent nok til både sig selv og sine efterkommere i et par generationer.

For første gang i mange sæsoner ser det ud til, at vi ikke står med for mange spillere, der ikke kunne lejes ud eller blive solgt. Det er positivt, men det ændrer ikke på det samlede billede af transfervinduet.
Fin opgørelse, Gunnerslinger. Jeg synes, vi er bestået, men jeg er overordnet enig i dine delkonklusioner.
Arsenal siden 06. Jeg svarer ikke på anonyme Bold ######-brugere. Få jer et brugernavn, hvis I vil tages alvorligt!
Jeg er enig i, at især 9´eren er og bliver svær. Men her undrer jeg mig så over, at der nærmest ikke er nogen indikationer af, at man forsøger talentvejen i stedet. Det er vel kun Kaua Elias, der har været lidt i spil?


Jeg er ikke som sådan uenig, men jeg synes også den er svær. En eventuel signing til 9´eren skal enten være så alsidig, at han kan spille flere roller, eller også skal man være forberedt på at *ny signing* eller Gyökeres kommer til at sidde en stor del af sæsonen på bænken. Kofane, der fx har været nævnt i tråden og også i løbet af foråret eller starten af sommeren i medier, bliver rygtet til at koste 70-80 millioner euro, hvis Leverkusen skal fristes. Det er altså meget for en spiller med 5 Bundesliga-scoringer under bæltet, som enten skal sidde meget på bænken selv eller skal skubbe dyrt indkøbte Gyökeres ud som tredjevalg. Samtidig har man jo fortsat haft Jesus i truppen frem til slutningen af vinduet, og der har derfor ikke rigtig været plads i truppen til en tilgang på 9´eren.

Jeg tror dog godt, at man kunne have forsøgt at rykke seriøst på Kroupi, hvis ikke han havde brækket foden. Igen er prisen dog voldsom i forhold til, hvad han reelt har nået at vise på topniveau.

Heldigvis er vejen dog banet nu, hvor Jesus er ude. Næste sommer bør det være absolut topprioritet at få en 9´er ind med højt niveau eller potentiale. Hold godt øje med Paris Brunner i Monaco, han kunne godt ligne en spiller, der kommer til at eksplodere. "Tidligere" kæmpetalent og topscorer for Tyskland, der vandt u17 VM i 2023, men slog ikke igennem i Dortmund, hvor der gik rygter om dårlig attitude og svær personlighed. Nu har han start tre af de seneste fire kampe for Monaco og har lavet fire mål i processen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Man kan vel stadig hente free agents?
Vil det være helt skidt, hvis man kunne tage Sancho med en et-årig kontrakt?
Jeg har ikke fulgt godt nok med i hans niveau, men der er vel også en grund til at han stadig står uden en klub.
moderator
Jeg er helt enig i, at det ikke er en nem øvelse, og det ville nok også kræve sine ofre. Herunder at Gokke - der i min optik alligevel ikke har en fremtid i klubben - fik begrænset rollen. Alternativt kunne det jo være et køb med udlån i år 1.

Jesus tror jeg man har været forholdsvist komfortable med at afsætte. Hvis et dyrt talentkøb skubbe presse økonomien, så tror jeg man ville være parat til at file på salgsprisen for at spare den dyre løn.
https://kortlink.dk/sudv
Berta sløsede også med handlen af Jeremy Monga nu jeg tænker over det.

En vi burde hijacke fra Chelsea, som en af de eneste der ville være en god signing fra dem, er fandme deres sportsdirektør
Man kan vel stadig hente free agents?
Vil det være helt skidt, hvis man kunne tage Sancho med en et-årig kontrakt?
Jeg har ikke fulgt godt nok med i hans niveau, men der er vel også en grund til at han stadig står uden en klub.


Hvor vildt det end lyder, så er han bare ikke god nok. Han er ikke ringe som sådan, men han vil være sådan en filler-spiller. Det er i hvert fald min vurdering af ham efter tiden i Villa/Chelsea
Arsenal siden 06. Jeg svarer ikke på anonyme Bold ######-brugere. Få jer et brugernavn, hvis I vil tages alvorligt!
Man kan vel stadig hente free agents?
Vil det være helt skidt, hvis man kunne tage Sancho med en et-årig kontrakt?
Jeg har ikke fulgt godt nok med i hans niveau, men der er vel også en grund til at han stadig står uden en klub.


Hvor vildt det end lyder, så er han bare ikke god nok. Han er ikke ringe som sådan, men han vil være sådan en filler-spiller. Det er i hvert fald min vurdering af ham efter tiden i Villa/Chelsea


Sancho var overordnet ikke god i Villa - han sad meget på bænken og havde kun få gode kampe - han vil så meget men det er som om evnerne eller det mentale ikke helt står mål med det

Han er dyr i løn - så han vil være et kæmpe sats - vel også derfor han pt. ikke har fundet en ny klub som gratis spiller

Mht. 9´er - hvorfor hentede I ikke Watkins? Han har vel stadig nogle gode sæsoner i sig og han er som regel god for 15-20 mål pr. sæson samt 2 håndfulde assist - han er nærmest aldrig skadet og har en god arbejdsratio - især i både det offensive og det defensive pres. Og han er stor Arsenal fan -har han i hvert fald udtalt -:)
Annonce