Det var sgu da en fornøjelse at se på i går. Der er altså bare en verden til forskel på det tekniske niveau, når Saka, Eze og Trossard spiller frem for Martinelli-Gyökeres-Madueke-trioen.
Stærkt af Arteta at give Lewis-Skelly chancen på midten. Dén greb han flot. Virkelig god kombination af enorm boldsikkerhed og vilje og evner til at drive eller spille fremad, når muligheden byder sig. Han har også masser af saft og kraft i duelspillet og er helt tydeligt en spiller, som modstanderen slår sig på. Der kan ikke være tvivl om, at det er der fremtiden ligger for Lewis-Skelly. Det handler blot om, at han fortsat skal forfine evnen til at træffe de rigtige beslutninger og ikke spille med høj risiko på de forkerte tidspunkter.
Calafiori viser også igen, hvor vigtig han er. Han er en kæmpestor del af, at opbygningsspillet fungerer godt.
Nåh ja, så må jeg også hellere rose Gyökeres. To flotte mål og et fint oplæg også. Det var sgu godt at se.