Snak

Mere indhold efter annoncen

Arsenal - Silly Season

tors 10. aug 2023
Ny sæson, ny tråd! (Pga. tidsmangel henover weekenden har jeg taget forskud på glæderne og indviet den nye tråd en dag eller to for tidligt. Håber det er i orden!)

Sæsonen, der for Arsenal skydes igang på lørdag, hvor man hjemme på Emirates tager imod Nottingham Forest, markerer 20-års jubilæum for de udødelige The Invincibles. Jeg tør godt satse opsparingen på, at denne bedrift ikke vil blive gentaget, men bliver det endelig året, hvor Arsenal igen kan løfte trofæet? City under Guardiola virker stadig som en uovervindelig modstander, men man har vel lov at drømme.

Sidste år skrev jeg vist, at jeg aldrig tidligere havde gået ind til en sæson med samme optimisme. Dette gør sig egentlig gældende igen i år, blot med den forskel, at der er mere på spil. Sådan føles det i hvert fald, og jeg kan allerede mærke nervøsiteten komme snigende frem mod sæsonåbneren på lørdag.

Sidste sæsons præstationer giver løfter om, at noget stort er undervejs, og man må sige, at klubbens ledelse i sommerens transfervindue har gjort alt, hvad den kunne, for at bevare momentum og fortsætte udviklingen. Jeg har været decideret imponeret over ambitionerne og beslutsomheden hos Arteta, Edu og co. Nu er det op til Arteta at vise, at han er i stand til at føre planerne ud i livet.

På tranfersiden er status, at man har sagt farvel til Xhaka og Turner (og Trusty), mens man har sagt goddag til Rice, Havertz og Timber, som formentlig inden længe bliver et firkløver, når Raya bliver præsenteret. Xhaka efterlader et hul, som man ikke har erstattet 1:1, men de nye tilføjelser bør til sammen kunne lappe hullet og mere til. Hvor der sidste år med enkelte undtagelser var en klokkeklar foretrukken startellever, når alle var klar, står Arteta nu med et puslespil, hvor brikkerne passer sammen på flere forskellige måder. Jeg forudser, at det kan give nogle udfordringer undervejs, særligt i starten, men jeg har tillid til at Arteta formår at gøre det til en styrke frem for en svaghed. Status er i hvert fald, at truppen i sin helhed er blevet skarpere, bredere og mere dynamisk, og man har fået flere strenge at spille på. Jeg tror ikke man skal forvente det store på indgangssiden, selvom jeg ikke tør udelukke, at Edu har en kanin mere i hatten. Til gengæld er det fortsat utroligt meget dødvægt i truppen, som man skal af med, så han får nok at se til uanset hvad.

Kampen på lørdag skal selvfølgelig give tre point, men jeg kan godt frygte at det går hen og bliver en tarvelig omgang. Holdet virker, forståeligt nok, ikke helt så sammenspillet, som man var sidste år, og Forest kan gøre ondt på de fleste. Klubben har stik modsat sidste år båret sig fornuftigt ad i sommerens transfervindue. Man har beholdt Cooper på sidelinjen og tilføjet Chris Wood, Elanga og senest Matt Turner til truppen. Offensiven med Gibbs-White, Brennan Johnson, Awoniyi og nu Elanga er skræddersyet til god, gammeldags kontrafodbold, og jeg tror godt Steve Cooper kan få noget fornuftigt ud af det. Jeg forudsiger en grim, nervøs 2-1 sejr på mål af Saka og kaptajn Ødegaard.

COYG!
Bump
Selvom jeg har fået prædikatet som den evige pessimist herinde, så er jeg nu forholdsvis optimistisk omkring sæsonen.

Noget af det jeg glæder mig allermest til, er at se Arsenal træde ind på banen Champions League hymnen igen. Hold kæft det bliver fedt med noget europæisk topfodbold igen!

Kan spillere som Saka, Saliba og Martinelli bygge videre på deres udvikling, så kan det godt gå hen og blive rigtig godt i år.

Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, til at se hvordan vi kommer igang med sæsonen på lørdag. Modsat UAB så tror jeg på en yderst komfortabel sejr på lørdag.

God sæson til jer alle, og skal nok forsøge at holde min pessimisme i skak ;)
Jeg tror i år bliver sværere end sidste år. Egentlig ikke fordi City er blevet bedre - de virker til at være samme størrelse -, men fordi United kommer til at spille med om mesterskabet og 2. pladsen i år. Det samme tror jeg også Liverpool gør. Man kan ikke engang rigtig regne Chelsea ude heller. Det er nu Arsenal skal bevise at sidste sæsons fine placering var fordi vi reelt var bedre, og ikke fordi de andre bare havde en off season. Det tror jeg også godt vi kan, men konkurrencen er immervæk skærpet.

Jeg håber stadig at vi på fræk manér henter en gratis Gundogan ind inden vinduet lukker, men ellers tror jeg også at vores transfer business er ved at være ovre (bortset fra salg, selvfølgelig).

Gik Bosse “kold” ?
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Gündoğan er skiftet til Barcelona. Så ham får vi næppe
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er også lidt ambivalent på den kommende sæson. Det ene øjeblik ser jeg vi har en større chance for mesterskabet, da vores trup er stærkere end sidste sæson. Det andet øjeblik tænker jeg at vi nu skal leve med en pres, som vi ikke havde sidste år trods vores langvarige 1. plads i tabellen. Kan vi holde momentum fra sidste sæson eller går der nervøsit i den, som der tildels gjorde i slutningen af den afsluttede sæson - hvad betyder de kommende CL kampe for truppen. De store investeringer. Der er meget at se frem til.

Jeg glæder mig helt vildt! Måske mere end sidste sæson, men kun fordi vi har disse, forhåbentlig, nervepirrende CL kampe, som vi har måtte undvære i en del år efterhånden.
@YNWA - Ja, vi mistede ham for et par måneder siden. Vi har været hårdt ramt i 2023 med afgang af bl.a. Bosse, Mercenary og senest Jpp.
Gündoğan er skiftet til Barcelona. Så ham får vi næppe


I know, men der har netop været en masse larm omkring at de ikke kan betale hans løn grundet deres finansielle krise og derfor må lade ham gå igen. Det sker nok ikke, men det kunne fandme være sjovt hvis det gjorde.
Det er nu Arsenal skal bevise at sidste sæsons fine placering var fordi vi reelt var bedre, og ikke fordi de andre bare havde en off season.


Man når ikke 84 point i Premier League, fordi et par af de andre tophold er under niveau.

United ser rigtignok en del bedre ud allerede. Onana er en stor opgradering på De Gea og Mount kan gå hen og blive en profil. Der var dog langt mellem os på andenpladsen og United sidste sæson, så det er et stort hul der skal lukkes på en enkelt sommer. Højlund på toppen må også betegnes som lidt af et sats, selvom han er voldsomt spændende.

Liverpool er i gang med at omstrukturere midtbanen fuldstændig, og selvom det er nogle spændende spillere, de har fået ind, kan det godt tage lidt tid før de er helt på plads. De har også fortsat et par store huller i truppen, som skal lukkes, hvis de skal spille med i toppen.

Jeg tror også, at konkurrrencen bliver endnu hårdere end sidste år, men det samme sagde mange jo også for et år siden. Jeg ser også stadig klart som nærmeste outsider til City, men der skal selvfølgelig ikke meget slinger i valsen til, før United og/eller Liverpool kan gå forbi. Chelsea er stadig for meget en rodebutik, selvom det da er spændende (for dem) at de har fået Pochettino ind.
Jeg tror man skal passe på med at undervurdere Chelsea. Jeg kan se at mange er hurtige til at afskrive dem top 4. De har fået lavet noget voldsomt spændende indkøb, og så skal man heller ikke undervurdere effekten af at få en masse sultne spillere ind som vil vise sit værd.

Pochettino kan meget vel også vise sig som manden der kan samle spillerne hurtigt og få skabt nogle resultater.

Jeg har dem i hvert fald på ingen måde afskrevet til top 4. Det eneste big 7 hold som jeg ikke ser som udfordrer til top 4 er nok Tottenham i år.
Annonce