Redigerettirs 1. jan 2019
Jeg har egentlig heller aldrig rigtig ment, at han var en decideret leder. Det er ikke mit indtryk, at han er specielt afholdt af truppen og tidligere trupper - han har altid virket lidt udenfor. Han har nogle helt åbenlyse talenter, men jeg synes ikke, at han har kvaliteterne til at være leder. Så hvis det har været planen, så har projektet i hvert fald fejlet.
"Derudover er det underligt, han aldrig har formået at spille en playmaker-rolle. I mindre rum omkring modstandernes felt har han vist, han kan indgå i kombinationer, tænke hurtigt, og lave de rigtige afleveringer. Dybere i banen han omvendt til trukket tempo ud og ikke dirigeret, som man kan forvente."
Ja til tider har han vist sig fremragende her. Andre gange falder han helt ud, når han spiller den rolle, og tidligere har vi også set ham være mega pisse god dybere i banen, når han er med hjemme og hjælpe defensiven i problemer, dirigere spillet osv. Han er svær at finde ud af og i forhold til netop det med hans rolle på holdet, så skulle Emery have vurderet ham i de første par måneder, og have fundet ud af, at han ikke besad de kvaliteter, som Emery vil have i truppen. Det siger noget om, at Ramsey aldrig rigtig har fundet sin rolle. Han har været højre wing, han har været længere fremme af banen centralt og andre gange vekslet mellem defensive og offensive pligter i det centrale - med blandet succes i alle roller. Jeg forstår godt Emerys frustration, for jeg aner heller ikke, i hvilken rolle Ramsey er bedst. Gør han det selv? Jeg foranlediges til at tro, at Wenger har en rolle at spille her - han har næppe defineret Ramseys profil og rolle, når Ramsey for det meste har været bit part spiller og når vi ved at Wenger instruerede dårligt. Det er bare et bud. Jeg er meget spændt på, hvordan Juve vil bruge ham, såfremt de er dem, der løber med ham, som det nu ligner det.
"Jeg havde dog gerne set ham blive, for med kontraktsituationen har Emery heller ikke ligefrem givet ham det, han nok ellers havde fået. Guendouzi får i stedet udviklingsminutter i en fase med fokus på genrejsning, hvor han ligner en løsning central på længere sigt."
Mennesker højere oppe i Arsenal, fortæller Ornstein, fortryder at Özils kontrakt blev så lang og dyr, som det var tilfældet, og at de ikke ville gentage den fejl med Ramsey, da han øjensynligt ville have samme penge som Mkhitaryan render rundt og tjener. For nuværende ved jeg godt, hvem jeg helst ville beholde af de to dog, men når han ikke er Emerys mand, så må han jo have noget andet i tankerne.