Jeg er åbenbart uenig i forhold til de fleste her i tråden omkring hvad der ville være bedst at få fat i her i januar. Jeg synes vi har hvad vi skal bruge i det centrale forsvar, vi må sgu lige stramme ballerne og tro på vores indkøb, og det gælder både træner og spillere. Nuvel, der er skader, men synes taktikken med at købe stort og dyrt ind pga. det, er forfejlet. Det resulterer typisk i, at man til sommer står med noget dødvægt på en lang kontrakt.
Jeg synes VIRKELIG vi mangler en ægte kantspiller, og jeg synes faktisk vi er så godt dækket ind på de andre pladser i truppen, enten med en starter eller en ung spiller med stort potentiale, at det er der størstedelen af vores budget, hvis vi har et, skal bruges. Jeg har dog mine tvivl om Carrasco skulle være den rette, synes altid hans præstationer har haft for store udsving.
Jeg synes også det er vigtigt at vi få genetableret vores renommé som en klub der giver unge spillere chancen på 1. holdet. Vi er allerede godt i gang med bl.a. Guendouzi, men Wenger fik desværre hans eget arbejde på den front spoleret de sidste par år. En af måderne at få det genoprettet, er bl.a. ved at give de unge spillere chancen når der er skader i 1. kæden.