Pointen for tiden er vel at Emery skal til at spille materialet han har på hånden, i stedet for at vente på at han måske for noget andet der passer i hans bokse. Det kaldes træner og manager arbejde. Så er det ligegyldigt om det er Sevilla, PSG eller Arsenal. Tror Bosse brugte betegnelse om at få firkantet spillere til at passe i trekantet kasser. Jovist skal spillerne kunne tilpasse sig stilen, men der må være gradbøjninger.
Lige nu spiller vi så direkte at selv Klopp ikke kan være med. Vi er gået fra en filosofi under Wenger der hed noget i retningen af 65% boldbesiddelse til udpræget kontrabold med 30%, også mod Huddersfield. Ligesom vi er gået fra ekstrem kreativ frihed til noget der ligner ingen. Ingen af delene er nødvendigvis optimalt og der må være en middelvej som vi må gå efter. Det virker bare til at det hele skal være så ekstremt kontra og direkte som muligt. Det virkede mod Chelsea og det er godt, men så skal vi fandme også have en løsning mod hold der parkere bussen. Vi gør spillet febrilsk og det er kun til de små holds fordel. Jeg mindes ikke at vi har kontrollet nogen over en hel kamp, med et godt resultat, siden Emery tog over.
Pointen er ikke at han skal ud. Han må bare snart indse at vi ikke kan være et endimensionelt kontrahold. Vi bliver nød til at være så meget mere hvis vi skal videre i teksten.
Mit stille bud er, at paradoksalt nok er brugen af Özil, der kommer til afgøre om Emery får succes eller bliver en fiasko. 3-4-1-2, med Özil bag Laca og Auba, en ordentlig instruks til bagkæden om hvem der dækker frimærkerne, og Özil der går ned og dækker midtbane når de andre har bolden. Lidt ligesom vi gjorde mod Chelsea.
“People asking if I’m going City? I don’t kiss the Arsenal badge then leave <3 this club in my heart!” - Jack Wilshere
“I really like Arsenal. But you, do you like Arsenal? Or just Arsenal with Trophies?” - Dennis Bergkamp