Snak

Mere indhold efter annoncen
Vi var bundet af STCC, så Kroenke kunne have stillet hele sin formue til rådighed, og det havde ikke hjulpet en kæft. Den døde hest skal vi vel for fanden ikke blive ved at tæve.

Generelt forstår jeg ikke at fans kræver at ejere smider penge i. Kroenke er forretningsmand, så hvis han smider penge i noget forventer han et afkast. Hvis en ejer tager penge ud går fansne apeshit, så et eventuelt indskud vil først give afkast ved et salg af klubben, hvor værdien af et indskud er nærmest umulig at spore.

Kroenke lod stå til med Wenger for længe. Her har Gazidis dog også et enormt ansvar. Kroenke har ikke et klap forstand på fodbold, og få kontakter i den verden. Gazidis var hans mand og skulle tage sig af den slags, men klarede ikke at tage magtkampen med Wenger, så længe Wenger var en god forretning. Få klubber har kørt med så lille risikovarians, så for forretningen var Wenger glimrende.
Aha.... http://youaremyarsenal.com/arsenal-stan-kroenke-analysis-stats/

Ok. Tak for svar!
Jeg kan dårligt dividere, så stcc er nok uden for min fatte-evne :)

Fair.

@Loco
Du kan læse det link der ovenover, det er godt forklaret.
Telegraph skriver, at Emery dispositioner er begyndt at forvirre og irritere truppen. Det er vel egentlig en artikel der skriver sig selv, hvor kilder ikke er nødvendige. Der peges blandt andet på det enorme fokus på modstanderen på udebane, hvor det meste af det taktiske oplæg går på deres spil, mens mindre fokus er på Arsenal med en fast spillestil. Videre skulle dispositioner som dem mod Palace, hvor man ser Jenko på wingback og Sideshow Tvillingerne centralt, efter man ellers har stillet et mandskab som klart slår Napoli i to kampe, begynde at irritere. Mustafi nævnes naturligvis også, som en kilde til irritation i truppen.

Mon Emery er traumatiseret efter en hel sæson uden sejr på udebane i La Liga med Sevilla? Bekymrende er det.
Det meget videokiggeri in mente, kan det da godt undre at man løber lige ind i kniven imod de kompakte hold på den måde.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nogle af mandens taktiske dispositioner denne sæson har været hovedrystende, men nævnte kamp må næsten være den værste.

Paul Mitchell og Rio Rocky Ferdinand skulle være spidskandidater til Uniteds nye sports direktør rolle. Noget pis hvis de snupper Mitchell. Men kan han vælge mellem to lossepladser, tager han vel den med højest indkomst.
gunner since 94’
Noget undrer mig. Hvad var ledelsens sportslige forventninger til denne sæson? Og blev de justeret i løbet af sæsonen? Har der været offentlige udmeldinger i den retning?

I sommers blev der holdt kraftigt igen på transfersiden. Emery fik stort set det samme materiale at arbejde med, som Wenger ikke kunne skabe resultater med.

Derfor tyder det på, at denne sæson skulle bruges til at komme i kontrol. En transitionssæson, hvor det gjaldt om at få cementeret et koncept og få en ny manager integreret i klubben og ligaen. Jeg tror, at de fleste fornuftige fans var med på den præmis efter 5-6 sæsoner for lang tid med Wenger.

Spillemæssigt har der under Emery aldrig været styr på noget som helst. Holdet startede med at hente en masse point, men spillet var sløjt. Rigtig mange lod sig begejstre af pointhøsten, og skete det netop her, at de sportslige forventninger blev justeret? At målet nu var top-4 og EL?

Nu har holdet snart hakket sig gennem en hel sæson. Konceptet sejler. Spillerne mangler disciplin. Resultaterne ser ud til at udeblive. Mange fans er begyndt at kritisere Emery, rygter om intern kritik, osv. Emerys opførsel under seneste kamp samt hans udtalelser til pressen virker enormt desperate.

Nu sidder klubben så mellem to stole og glor dumt på et yderst tvivlsomt koncept samt sportslige resultater som ser ud til at udeblive.

Så hvad fanden var planen? Gør mig klogere…!
I sommers blev der holdt kraftigt igen på transfersiden. Emery fik stort set det samme materiale at arbejde med, som Wenger ikke kunne skabe resultater med.


Så vidt vides, blev der købt for så meget som vi måtte ift. UEFA og PLs fair play regler.
moderator
Lønmæssigt begyndte vi at nærme os grænsen, og det var reelt set det der bremsede os i januar.

Til sommer bør der igen være godt med midler. Jeg er dog også spændt på hvem der skal planlægge forbruget, og hvorvidt man har nok tiltro til Emery, til at give ham et stort råderum.

Det er i hvert fald vanvittigt frustrerende at det går den forkerte vej med udviklingen i spillet. Han har egentlig bragt flere facetter, men nu er det som om problemerne bygger sig større, og han virker ikke til at have løsningerne.
https://kortlink.dk/sudv
Planen var at styrke holdet inden for de rammer STCC giver, samt hvad der er muligt i forhold til trupregistrering. STCC har vi været over til hudløshed.i forhold til truppen er reglen 17+8 for ikke homegrown og homegrown. Det må Emery & Co. også forholde sig til. Her var det i stort omfang et krav at man sælger først, hvis man skal have plads til nye. Hvis ikke da man vil have folk på kontrakt, som også tæller mod STCC, men som ikke er spilleberettiget.

Det er helt OK, at Emery primært skal vise, at han kan gøre det bedre med det eksisterende. Hvis man mente truppen var problemet, kunne man jo lige så godt give den siddende træner pengeposen. Det er også fair nok at truppen ikke er skræddersyet til Emerys koncept, men begge parter skal jo mene at der kan arbejdes med materialet. Her har Emerys koncept vist sig helt fraværende. Der var antydninger, især mod de bedre hold, men overordnet har det været en rodebutik. Personlig irriterer manglende udviklingsminutter til flere af de unge mig også, men sådan bliver det når træneren ofte starter kampe med den ene fod i en spand.

Der hvor jeg synes man sidder mellem to stole, er mere Emerys tilgang til det hele. Han snakker om at man står der som et hold, together in our moments, men personlige fejl og trænerens dispositioner ridder holdet som en mare. Han siger han giver kritik, men kun Licht er blevet parkeret. Musti var vel på vej, men af uforklarlige årsager er han tilbage. Det, og så var der naturligvis den tåbelige sag med Özil. Jeg savner egentlig en træner som har lidt armslængde til holdet og opfører sig som en leder. Hvis taktikken er i hegnet, så tager træneren den. Hvis man laver for mange personlige fejl, så ses det på holdkortet, hvis man ikke direkte siger det til pressen. Ingen tager eller får ansvaret for situationen. Når han pietistisk danser rundt om kritiske spørgsmål og snakker i visioner, går det de fleste på nerverne. Det får ham til at fremstå clueless. Fans bliver sure på en stædig manager. Fremstår manageren decideret clueless, mens han gentager samme fejl og samme fraser, fylder det fanbasen med angst, og det er helvedes giftigt.
Annonce