Redigeretman 13. aug 2018
Nå, nu er pulsen kommet ned, så jeg tænkte jeg ville se lidt på kampen. Jeg tager det fra den ene ende til den anden, hvor folk får den klassis fra 1 til 6 i karakter. Indlægget opdateres lidt ud over dagen som jeg finder tid.
Cech - 3
Han står på mange måder en fornuftig kamp og tager det han skal tage. Han kan dog ikke slæbe sig op på mere end 3. På Sterlings mål er han forkert plasseret og for langsom til at komme på tværs. Det er igen en af dem hvor man føler en decideret god målmand havde givet sig selv muligheden for at nappe den, noget Cech sjældent gør. Han er tæt på at slå en pasning i eget net og har et par andre sløsede aktioner i pasningsspillet. Han piller også en friløber og har et par andre redninger, så han kommer derfra med en karakter på det jævne, hvor usikkerheden trækker ham ned.
Bellerin - 4
Bellerin er egentlig tæt på 5 hos mig. Jeg syens i det store hele han har godt fat derude, der er ingen store problemer med at plassere sig og han virkede meget mere engageret end ellers. Han har nogle dårlige beslutninger i offensiven som trækker lidt ned. Han vinder dog en masse defensive dueller og får sat et par vigtige interceptions.
Mustafi - 3
Mustafi starter svagt, men får spillet sig op og begynder at vinde sine dueller. Som kampen skred frem blev han også bedre på bolden. Man kan dog ikke få en karakter over middels når modstanderen får så lette mål. Særlig nr. 2 er problematisk, hvor ingen følger Bernardo, hvilket er måden flere mål og de fleste chancer er opstået i preseason og før det under Wenger. Igen var siden med Mustafi og Bellerin dog klart vores stærkeste i defensiven.
Sokratis - 2
Der er ikke meget at sige. Han losser væk, men fremstår ellers som et fremmedlegeme der slet ikke er synmkroniseret med resten af holdet. Man savnede virkelig Chambers. Sokratis kunne slet ikke være med når de satte fart og kommer ofte på mellemhånd eller forkert side. Jeg håber det hjælper med en faktisk venstre back ved siden af. Han skal bygge helvedes meget på og helvedes hurtigt. Han var svageste centerback i preseason og det har ikke ændret sig.
Niles - 4
3,5 havde været den rette karakter. Jeg synes han løser det fornuftigt derude. Kombinationen af Mahrez med masser af tricks og Walkers fart i overlap er helvedes meget at smide på hans unge skuldre. Han kommer i vejen for en del med sin egen fart og får eskorteret meget over baglinjen. Med Sokratis ved siden af bliver det lidt en ensom kamp derude. Han har flere af vores bedste offensive aktioner i første halvleg, hvilket giver ham en lidt over godkendt karakter.
Xhaka - 2
Kampens måske dårligste. Et 1-tal er ikke langt væk, men så skal jeg straffe andre spillere også. Vi formår i et omfang at neutralisere City centralt, hvilket trækker op. Xhakas defensive pladsering var oftest god og han arbejdede for det i presset på boldholder. Problemet opstod når han faktisk var på bolden. Sløje afleveringer var reglen mere end undtagelsen. I starten blev han sendt ned for at spille ud fra bagkæden, men efter næsten at have givet to chancer væk, lod det til at Guendouzi fik den tjans. Videre lider manden af tunnelsyn. To gange fanges han på bolden og giver farlige omstillinger, mens han dribler og vi er i fremdrift, hvor en simpel orientering omkring sig burde have elimineret den risiko.
Guendouzi - 3
En kamp omkring yderlighederne. Han er ung, så de udsving undskyldes lidt. Som en af få ville og turde han udfordre City. Han var god til at komme gennem kæderne når andre muligheder ikke bød sig til. Ham var desuden relativt stærk i dullerne og stod godt i presset. Det som trækker ned var den sidste bold på modstanderens halvdel. Videre gør han ikke nok ved Sterlings mål, hvor der gives for meget tid og plads da Bellerin eskorterer ham ind centralt og Guendouzi slipper. Han giver desuden en friløber væk på en børnefejl, hvor bolden hopper foran ham. Den slags koster hurtigt.
Ramsey - 3
En kamp under middel. Vil en masse, men lykkes med meget lidt. Som de andre på midten stod han relativt godt i genpresset. Han kom gennem linjerne ved et par anledninger, men den sidste aktion manglede. Han er dog lidt undskyldt af Slözils præstation og afstanden op til Batman, som gjorde det vanskeligt at sætte dit præg. Med en så usammenhængende offensiv bliver det for let for City at lukke ned.
Slözil - 2
Elendig kamp og vel den eneste som giver Xhaka konkurrence i den retning. Han starter fint i presspillet, men begynder at slå op i banen og alibi-presser uden intensitet. Pasningsspillet var sløjt, hans touch var tungt og det hele for idéforladt. Videre er han på nakken af Guendouzi og Niles et par gange, hvor han selv smider den væk. Han lykkes dårlig med at gøre sig spilbar også, fordi han søger bolden og ikke rummene. Det blev en regulær jugo-10´er han leverede.
Miky - 3
Måske en lille pil op. Defensivt gjorde han det glimrende, både i pres og dueller. Desværre overfører han ikke den duelstyrke til når han var på bolden. Han var for let at få af den og driblingerne var svage. Jeg savner desuden støtte til Auba i offensiven, hvor Miky ofte går ind i banen for tidlig. Igen mangler den sidste bold og det gode touch.
Batman - 2
Batman var ikke med. Det er ikke kun hans skyld, da folkene bag ham hverken giver ham støtte eller noget at arbejde med. Det var frygten med Miky og Slözil som blev en realitet. Han arbejder fint for holdet, men det blev lidt modløst som kampen skred frem.
Indskiftere :
Lichtsteiner - 2
Han kom på banen uden for alvor at give ro. Han begynder hurtigt på sine små narrestreger, hvilket er irriterende at se på. Lidt som Sokratis er han et fremmedlegeme. I offensiven var han mest offside eller i vejen for de andre. På mål nr. 2 er han MIA.
Lacazette - 3
Ikke meget tid at gøre sig gældende i. Jeg synes dog han gav offensiven en ekstra dimension. Auba kom lidt mere ind i kampen, Lacazette vandt et par bolde og var med omkring et par halve chancer. Kunne være 4 baseret på den korte tid.
Torreira - 3
Igen ikke meget tid og kunne være 4. Skiller sig godt af med bolden og stabiliserer defensiven. Jeg ser meget gerne ham fra start snart. Var lidt modsætningen til Xhaka.
Emery - 3
Der var mange positive ting, især i forhold til presspillet. Det vil kaste sejre af sig på sigt. Det er måske lidt urimeligt at give tæv for Chambers fravær, men jeg synes Sokratis viste at Emery mangler noget føling med defensiven. Generelt var den del sløjt. Vi lykkes med at presse City ud over kanterne, men Guardiola havde overtaget og vi har ikke farten til at kompensere defensivt. I offensiven kommer vi ikke forbi City. Det skyldes dels elendige spillere, men også at Emery ikke har læst hvordan Citys pres fungerer. Det er ikke den samme energiske type Liverpool praktiserer, men mere en type som hviler i holdets form på banen. Slözil og/eller Xhaka skulle have været ud før. Indskiftningerne var ellers fornuftige og han fik justeret en del gennem kampen.