Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Det er ikke fordi jeg slet ikke kan følge dig. Mine løg kan bare ikke kapere at vi i nærmest endnu højere grad er nødt til at skulle vinde 4-3. Jeg skal også tænke på mit helbred.

Anyway, skal der satses, så håber jeg stadig på Arteta.
https://kortlink.dk/sudv
word :)
Interessant uge vi går ind i. Panikken har stille og rolig sat sig i fanbasen og vi tager på promotion-tur, uden et eneste nyt trækplaster.
Medierne melder at Levy pludselig byder over kravene for at nappe Saliba i sidste øjeblik, men det tror jeg egentlig ikke på. Spilleren er på ferie og indgår i ASSA´s sæson forberedelser, ikke vores. Derfor tvivler jeg på at der er hast fra nogen af parterne, er man enige i hovedtræk. Har St. Etienne leveret seneste udspil, er det jo også bare at godtage det og citere almindelig aftalelov. Jeg tror heller ikke at de har interesse i, at dem de forhandler med om tilgange ved, at der står €27-30 mio. til disposition.
Generelt sælger Arsenal VS Spuds nok klik, hvilket måske også er grunden til Ceballos-historien blæses op. De har ikke solgt Eriksen, og det ser tvivlsomt ud. Man har hentet Ndombele og rygterne går på at man er tæt på Lo Celso. De køber ikke midtbaner for €170 mio. i dette vindue, og Ceballos vil have spilletid. Jeg håber vi er på den.
Vi skal have droppet interessen i Ziyech. Jeg antager det dels er i accept af at Miky og Özil bliver, og han ligner for meget som type. Videre skulle data på en række spillemæssige parametre ikke være det vi leder efter. Alternativet til typen er den mere udfordrende. Man kan jo håbe at det indikerer, at Malcom, Fraser eller Zaha, er noget man føler sig relativt sikker på. Griezmann til Barcelona bør flytte Malcom længere ud, og skal de betale ekstra, får de brug for at afhænde noget. Især hvis de også prøver sig på Neymar. Man kan jo håbe, at Umtiti også bliver lavthængende frugt der, og mases ud.

Fælles for de fleste af emnerne er deltagelse i slutrunder, småskader eller afhængighed af andre handler, så det forhaler det hele lidt. Er vi ikke i hus om en uges tid, ville jeg begynde at blive nervøs.
Kan vi hente Ceballos og Malcom kan jeg næsten acceptere at forsvaret er lort i en hel sæson, det er to spillere jeg længe har haft våde drømme om at se i en Arsenal trøje.
Desværre tror jeg førstnævnte søger større (CL) adresser, især efter et rigtig godt EM fra hans side. Malcom er jeg så småt begyndt at turde håbe på kunne blive en realitet.
Får vi ikke hentet noget indtil det centrale forsvar har det virkelig, virkelig været et elendigt transfervindue.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det vigtigste er at Edu får dikteret et koncept, så Emery ikke famler rundt i systemer og kujonbold ude.

Jeg er personlig mere på Ceballos end Malcom, for balancens skyld. Retur til 4 i bag og en lækker midtbane bestående af Xhaka, Torreira og Ceballos foran. Så kan Özil spille bag Laca og Batman, eller vi kan køre med hvad vi har af wings og en af de i front. Forsvar og midt skal dog i udgangspunkt være samme formation til det meste, og uden for meget rotation.
I forhold til større destinationer, er det vel begrænset med muligheder for Ceballos. Juventus har hentet Rabiot og Ramsey. Inter henter Barella. Liverpool har vel det de har behov for, Chelsea også, og kan ikke handle. City henter Rodri. Spuds henter Ndombele og Lo Celso rygtes til. Sælger de ikke Eriksen, er de mere end godt besat. PSG har sit at rode med i forhold til FFP, så der skal ske en større rokade. Bayern er på wing-jagt og har flere af typen. Det virker ikke som noget oplagt for Dortmund, som også har hentet Brandt og Hazard. Atletico er sat på positionen med indkøb af Llorente.

Napoli er vel eneste klub jeg kan pege på, hvor man burde forvente at de var interesseret, men det virker ikke til at være tilfældet.

Vi har med antallet af turneringer, og konkurrencen in mente, næsten med statsgaranti de 40 kampe han efterspørger, hvis han viser niveauet.
Mail skriver om Ruben Dias. Hvem kender ham? Juve har åbenbart været efter ham.
Det jeg synes, jeg kan se, er en langsom type, som godt kan bruge fødderne, men som virker mindre composed - han presser meget højt, og med blandet udfald. Omvendt læser han spillet bedre, men jeg har svært ved at se ham fungere typemæssigt i Premier League.

Ligner lidt Mustafi i Valencia umiddelbart. Også fysisk. Jeg tør ikke.
Ruben Dias er i mine øjne et af, hvis ikke europas største CB talent lige nu. Jeg mener han er bedre end De ligt. Har set mange kampe med ham og tror på ingen måde vi kan hente ham. Han har været rygtet til noget større adresser end os - bla. City og Real - og koster efter sigende tæt på £60m. Det ville være en drømmesigning for os, jeg ville endda tage ham over Umiti, men ser det på ingen måde ske.
Annonce