Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis det ikke var for de nye spillere så føltes det som om jeg så en kamp fra sidste sæson. Ligesom sidste kamp. Når vi har bolden så ved vi ikke hvad vi skal gøre, der er ikke bevægelse udover boldholderen som enten spiller den bredt eller tilbage. Vores midtbane er for stillestående når vi angriber, der er ingen Perrotta løb mod forsvaret. Vores fløje og backs kan ikke finde ud af at lægge et ordenligt indlæg, det samme med Pjanic når der er hjørne. Der skete for alvor noget da de kom foran, der kom vi med 120 i timen og dominerede kampen frem til vi scorer. Sådan burde vi spille hele kampen, ikke kun når vi er bagud. Og flere gange får deres angribere for meget plads. Jeg så flere udspark fra deres målemand eller forsvar hvor Eder/Muriel får lov til at tage bolden ned og løbe med den hvor der er 4 af vores spillere lige ved siden af.

Jeg ved godt det er tidligt på sæsonen, men vi må bare ikke spille ligesom sidste sæson. Der er meget der kan forbedres og det er op til Garcia at gøre dette. Barca og Juve kampen viser at han kan, nu skal han bare gøre det mod alle hold. Store som små.
Vinder af Serie A-tipskonkurrencen for sæsonen 2019/20: Corr.
Enig i alt det du siger, chancen for skudettoen bliver ikke større end i år, Juve er igang med en tømmermænds sæson. Synes helt klart ledelsen bliver nødt til at overveje Rudi. Selvom, fatale fejl i aftes ikke kan tilskrives ham, så mangler Roma stadig det sidste i angrebsspillet for at vi kan true førstepladsen.

Don Carlo er ledig, ligesom Spa. Så, det er ikke alternativer, vi står og mangler til Rudi.

Det nytte ikke kun at vinde mod Juve og spille godt mod storholdende. Det er de mindre klubber, der pakker sig ned, der er Romas problem. Og Gud, hvor jeg dog savnede en Ljajic, der turde at tage ansvar i disse situationer.
Daje!
Vi er langt fra scudettoen. Måske ikke på spillermaterialet, men mentalt. Vi mangler vindermentalitet mod de mindre hold. Det var vores problem sidste år. Vi kan ikke åbne hold der spiller defensivt. Inter er godt kørende i år og Napoli er Napoli. Der bliver kamp om 2. og 3. pladsen.

Jeg tror desværre ikke vores bestyrelse vil betale det Ancelotti koster. Spaletti vil jeg gerne have tilbage fordi det han præsterede med det Roma hold han havde var for vildt, dog er jeg bange for at han bliver en ny Zeman. En outsider for mig er Di Francesco fra Sassuolo. Han kender byen og klubben og er en habil træner. Til sidst er der selvfølgeligt Montella.

Jeg håber på en Spalletti, men tror det bliver Montella hvis de fyrer Rudi. Jeg håber bare at den her mentalitet ikke er groet fast i spillerne.

Edit: http://football-italia.n…rved-defeat

Det er jo bare repeat fra sidste sæson.
Vinder af Serie A-tipskonkurrencen for sæsonen 2019/20: Corr.
Altså, uafgjort ude mod Sampdoria er isoleret set ikke katastrofalt. Det er et godt hold. Men det er selvfølgelig endnu en forbasket uafgjort til samlingen.

Det er for tidligt at diskutere Garcias job til min smag. Scudzekoen ligger stadig lige til højrebenet.

Som Corr er inde på halter det gevaldigt på det mentale plan. Er det Garcias fejl? Ikke udelukkende. Han kan dårligt gøre for, at bærende spillere som fx Pjanic og DDR er to omvandrende kortslutninger, som man aldrig helt ved, hvad man får fra. Hjerneblødning eller genialitet? Den slags spillere er svære at vinde noget med i længden.

Manolas selvmål er elendigt forsvarsspil. Han må gerne lige stramme lidt op. Er han ikke også ved at blive lidt småfed?

De Sanctis dropper ved Eders frisparksmål. Eller gør han? 99/100 målmænd havde snuppet den, men ikke vores helt egen statue. Men er det et drop, når man ikke er bedre? Måske, måske ikke. Men hvorfor hulan spiller Szczek ikke med en skinne eller noget?
Duck.

Vi tabte i aftes.
Daje!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Haha. Nå ja, men det var også det, jeg mente. Rent blackout.
Der bliver skrevet at Rudi har 3 kampe til at overbevise ledelsen om at han er den rette træner for Roma. Hvis det ikke lykkes så skulle Carlo stå klar til at overtage. De tre næste kampe er dog nogle ret nemme kampe(Selv om man kan argumenterer for at der ikke findes nemme kampe for Roma). Men vildt hvis der er hold i rygterne.
Vinder af Serie A-tipskonkurrencen for sæsonen 2019/20: Corr.
Det er netop disse nemme kampe, hvor RG har fejlet de seneste år. Der må være noget galt med motivationen. Men til hans forsvar, så har spillet været godt både mod Sassulo og Sampdoria, hvor det var afslutningerne, der manglede manglede skarpheden.

Bate kan sagtens gå hen og blive en stor mundfuld, hvilket de viste sidst, da de tog imod Bilbao, nu, hvor vi er uden angribere (Dzeko 4 uger, Totti 8 uger), så kan kampen blive meget lang af slagsen, da vi ikke har nogen ind i feltet til at skabe plads for kanterne.

Vi har "dog" en ung ren dyrket angriber i Ponce, men om han får chancen, har jeg mine tvivl, jeg havde gerne set ham i aktion mod Carpi, men desværre styrede skaderne udskiftningerne.

Daje!
Jeg var nu ikke alt for imponeret af spillet mod Sassuolo og Sampdoria. Begge kampe synes jeg vi har svært ved at komme til chancerne, lidt ala sidste sæson. Jeg er bange for at det går helt galt nu hvor Dzeko er ude da han altid trækker 2-3 forsvarspillere og skaber plads til andre, desuden er han en sikker spilstation når man spiller frem i banen. Jeg tror ikke Ponce får chancen, han er for ung og uerfaren selv om jeg håber han får nogle minutter. Jeg tror det bliver Falque-Gervinho-Salah i angrebet i næste kamp. Nu kommer Garcias taktiskeevner for alvor på prøve. Klarer han at skabe gode resultater med Totti og Dzeko ude, så bliver jeg imponeret.
Vinder af Serie A-tipskonkurrencen for sæsonen 2019/20: Corr.
Haha, det bliver noget af endimensionelt angreb. Pace Pace Pace. Så må vi bare krydse fingre for de nu kan ramme inden for målrammen. Jeg var ret imponeret over Gervinho kunne time bolden, så flot ham gjorde ved hans mål. Det er måske et tegn.
Daje!
Annonce