Glemte i øvrigt at skrive det her, efter jeg var nede at se Real-Roma (mega øv, I ikke lige kunne få scoret): Den er god nok med Totti og Spalletti. De kan ikke lide hinanden. Efter kampen gik de iskoldt forbi hinanden. Forinden havde Spalletti givet high five, klap på skulderen og alt muligt andet til alle andre Roma-spillere. Totti og Spa ænsede ikke engang at kigge på hinanden. Der gik ren kold luft igennem mig, da jeg så, hvor køligt det var mellem de to. Straks tænkte jeg på de ord, Totti har sagt for en måneds tid siden: "Vi siger hej til hinanden, og det er det."
Jeg ved, det bliver meget farsosk nu, men jeg troede faktisk, at det var et mediestunt. Hvorfor? For at fjerne fokus fra, at Roma er så godt kørende og sørge for, at fansene bevarer jordforbindelsen. Capello har eksempelvis været ude at sige, at presset i Rom er usammenligneligt - det skyldes blandt andet også, at der ikke er den der indgroede vinderkultur som for eksempel i Real Madrid, hvor han også har været. Vinder man i Rom mange kampe i træk, er man verdens bedste, og taber man lidt i træk, er man verdens mest usle hold. Totalt sort og hvidt. En italiener, jeg kender, siger, det har noget at gøre med romernes historie. De var jo engang verdens herskere, kan man vist roligt sige.
Så jeg tænkte altså, at det hele var spin, således at medierne fokuserede på konflikten internt frem for Romas flotte stime. Men noget tyder sgu på, at det ikke er tilfældet. Medmindre det selvfølgelig også var spin, at de bare gik forbi hinanden efter kampen på Bernabeu. ;-)