Sikke en trist nyhed: Florenzi har fået et tilbagefald, skal opereres igen og er ude for resten af sæsonen. Av, av, av. Det var et solouheld under træningen. Han checker ind på Hotel Villa Stuart i morgen til sin operation.
Villarreal venter i aften og udover, at Alisson får chancen på kassen, som sædvanlig i pokalkampe, så gætter alle aviserne på, at vi stiller i stærkeste opstilling. Spalletti har ikke tænkt sig at nedprioritere turneringen. Vi må håbe, at han ved, hvad han laver. Truppen er ikke enorm, men udover Florenzi er alle mand klar pt., hvilket der hurtigt kan blive brug for. Inters restprogram er stort set en badeferie, hvor de får mindst en uges opladning til hver af resten af sæsonens kampe. En uge med fuldt taktisk fokus på kun én modstander. Vi når fx at spille to gange mod Villarreal og en gang mod Torino inden vi skal møde Inter, som kun har en kamp mod Bologna i samme periode.
Inter mangler 14 kampe i sæsonen. Vi mangler minimum 18 kampe (inkl. Coppa mod Lazio og EL), og det kan blive til flere. Lad os antage, at Villarreal besejres, i så fald vil vi have midtugekampe i de næste 8 spilleuger i træk (ikke 8 uger i træk, der er to ugers landskampspause i slutningen i marts). HVIS vi skulle snige os videre fra en EL-kvartfinale, så vil de to semifinalekampe ligge imellem kampene mod Lazio, Milan og Juventus.
Det bliver - er - et travlt forår, men det er sgu federe end alternativet; at være slået ud af alle turneringer. Det kan hurtigt ende antiklimatisk, hvis ikke Spalletti får puslespillet til at gå op. Jeg forventer en gyser om 2. pladsen mellem os, Napoli og Inter, hvor jeg alt taget i betragtning har sidstnævnte som lille favorit til i sidste ende at sætte sig på den. De mangler både Roma og Napoli hjemme, har et ikke-kompakt kampprogram og så er deres form for vild (alle taber i Torino).