Det er også lige lovligt Romask at vente til nærmest sidste øjeblik med at få styr på Pellegrini, uanset om man har er regnskab, der skal gå op eller ej.
Men ellers er der penge i banken igen.
Salah ud for €42m + €8m i bonusser, hvoraf i hvert fald de 3 skulle være "sikre".
Manolas og Paredes ser ud til at være på vej til Zenit. €60m + €7m i bonusser skulle det samlede bud lyde på. Det rammer Romas vurdering af de to spillere, Manolas €35m og Paredes €25m, og der mangler kun Paredes´ accept, før den skulle gå igennem. Zenit meldes at have tilbud Manolas nær €4m og Paredes €3,5m årligt, dvs. mere end en fordobling henholdsvis tripling af de tos nuværende lønninger. Det er ingen hemmelighed, at jeg er svært begejstret for Den Smukke Græker, og ud fra et økonomisk synspunkt er Roma ikke tvunget til det her salg, men angiveligt er det Manolas selv, der har meddelt, at han vil det her skifte. Så sælger man selvfølgelig. I det mindste fik vi tre solide sæsoner ud af ham, hvilket efterhånden er en sjældenhed i Romas karrusel af et midterforsvar.
Paredes fik i mine øjne lidt af et længe ventet (mini-)gennembrud i Roma-trøjen i afslutningen for forgangne sæson, hvorfor det er ærgerligt, hvis vi så alligevel sælger ham. Men han kan godt stadig se, at han ikke umiddelbart står forrest i køen til en startplads. Måske øjner han chancen for mere fast spilletid i Zenit, hvilket måske er særligt vigtigt for ham i den kommende sæson med henblik på den kommende sommers VM i netop Rusland. Derudover er der økonomien i skiftet, hvor Roma ikke ville kunne matche Zenits tilbud om løn, eller jo, kunne godt, men vil ikke. Han er på €700k årligt nu, der er ingen chance for, at Roma ville tilbyde ham €3,5m eller bare i nærheden.
Roma som forretning kører ad helvede til og bl.a. derfor hentede man Monchi. Han skal sælge dyrt og købe billigt. Det er ligesom det, han er kendt for, så det bør ikke overraske os. Men det er selvfølgelig uholdbart i længden, særligt i en tid hvor de umiddelbare konkurrenter opruster gevaldigt.
Den her sæson har været tung uden CL-penge, men de mange cash money i banken skulle sikre fløjlsblød sejlads hvad angår FFP. Dermed går vi nu sidste sæson i møde, hvor vi er under FFP-folkenes lup. Romas frivillige aftale med FFP-vagthundene dækker sæsonerne 2015/16, 2016/17 og 2017/18. FFP-sanktionerne har hidtil været til at overse, fordi vi har været så pissegode til at få enderne til at gå op; der var begrænsning af antal af spillere vi kunne registrere på A-listen til europæiske kampe. Det var ikke et reelt problem, da truppen alligevel ikke var på 25 mand, som ellers er det tilladet maksimale antal. Derudover bøden på €6m. Det er samme form for frivillige aftale, som Milan kun lige er ved at forhandle på plads med UEFA/FFP-afdelingen, og som Inter også tidligere har indgået. Inters aftale løber dog over længere tid, nemlig de samme tre sæsoner som Romas og dertil også 2018/19-sæsonen.