Helt klart. Liverpool formår at spille i et tempo, som Roma kun kan drømme om. Det var også tydeligt i den første kamp, hvor de til tider nærmest løb os over ende. Det blev selvfølgelig ikke nemmere af, at EDF havde beordret en høj forsvarslinje, hvilket set i bakspejlet var noget af en brøler. Men han havde vel sine grunde. Men det var ikke kun på trænerbænken, at vi blev udklasseret på Anfield - det var nærmest over hele linjen.
I dag bliver uden Strootman og Perotti, ingen af de to er udtaget. Så må vi se, hvordan kortene blandes i offensiven. Ünder var helt væk i den første kamp, han virkede både nervøs og benovet, det bliver der ikke råd til i dag. Schick må gerne fortsætte sin uhyggelige målform, og så har vi selvfølgelig brug for en Alisson i absolut topform, hvis drømmen skal realiseres.
I bedste fald: Dzeko sparker alt i kassen, Alisson plukker alt, dommeren er Roma-venlig, Manolas tackler kommer i vejen for det hele, Firminho får et tidligt rødt kort, Roma vinder 4-0.
Mere realistisk: Dzeko brænder sine få oplagte chancer, Alisson har en dag, hvor han kun er menneskelig, Manolas løber forgæves efter Mané og Salah, DDR og/eller Pellegrini brænder sammen og får røde kort, Liverpool vinder 2-1.