Snak

Mere indhold efter annoncen
Næ, Matic ville nok være det sikreste bud. Og ja, underligt så længe Mady Camara har været væk, har ikke hørt at han skulle være skadet og han har da spillet stabilt godt hver gang han har været med. Måske rummer hans lejeaftale en købsobligation hvis han spiller for mange kampe?
Romas starting XI mod Spezia, i hvad der ligner en 3-4-2-1:

Rui Patricio
Mancini - Smalling - Ibanez
Celik - Cristante - Matic - Zalewski
Dybala - El Shaarawy
Abraham

Daje Roma!
VI LIGGER NR. 4! 😄 Zaniolo ud, El Shaarawy ind, og så fører vi 1-0 ved pausen. ⚽

Defensiven som sædvanlig stærk nok. Men utrolig mange bolde vi selv smider væk i første del af halvlegen, hvilket er blevet lidt bedre som tiden er gået. Fortsat meget ineffektiv og ufarlig offensiv vi kan præstere. Vel ok der ikke blev straffe, det havde været lidt halvtyndt.

I øvrigt første gang jeg oplever en kvindelig fodboldkommentator på en mandekamp. Men hun gør det da ok, og klart bedre end det fjols, de ofte har sat på Romas kampe. 👍
Yes! Så blev der betalt lidt tilbage på assist-kontoen. Dybala > Abraham > 2-0! 😄⚽⚽🍷
Sådan! En stille dag på kontoret. 3 points, et mål til Abraham og clean sheet nr. 301 til Rui Patricio. 👍

Så må Juve godt lige hjælpe med at holde Atalanta lidt i trøjen så de ikke tager 4. pladsen tilbage alt for hurtigt. 😁
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Caffè Roma (lunedì : Zaniolo special)
I går aftes vandt AS Roma sin syvende sejr i træk i en udekamp mod Spezia, hvor modstanderne ikke blev noteret for ét eneste skud på mål. El Shaarawy scorede sit mål nr. 100. Det bragte os op på ligaens 4. plads, hvor vi stadig ligger efter aftenens sene kamp, idet Juventus tog point fra Atalanta i en uafgjort 3-3-kamp i Torino.

Romas p.t. mest omtalte spiller var ikke med i La Spezia. Nicolo Zaniolo havde i fredags selv bedt om at blive fritaget for deltagelse i Spezia-kampen, hvilket ifølge La Gazzetta dello Sport skete til stor negativ overraskelse for Mourinho og Pinto, der ikke desto mindre efterkom ønsket, hvilket også kommer til at gælde næste weekends storkamp mod Napoli.

Optakten til balladen er, som de fleste herinde nok ved, at Zaniolo har ønsket at få genforhandlet sin kontrakt, der løber til sommeren 2024, ikke mindst med henblik på en lønforhøjelse, der ville gøre ham højere betalt end f.eks. Paolo Dybala. Dette blev afvist af de amerikanske ejere, og Roma-ledelsen besluttede derfor at udskyde forhandlingerne til afslutningen af 22/23-sæsonen, så Zaniolo i løbet af foråret kunne prøve at bevise sit værd. Kredsen omkring Zaniolo var tilsyneladende så utilfredse hermed, at der næsten dagligt kom negative mediehistorier om Zaniolos forhold til klubben, og da hovedpersonen selv trods ihærdig indsats på banen vedvarende har vist sig sørgeligt ineffektiv foran mål, har en del fans vendt sig imod ham. Da Zaniolo blev udskiftet i pokalkampen mod Genoa på Olimpico forrige uge, vakte det stor opmærksomhed, at han blev buhet fra banen af en del af hjemmepublikummet. I øvrigt til Mourinhos efterfølgende revsen af fansene. Det var tilsyneladende denne ydmygelse der gjorde, at Zaniolo nu ville endeligt væk fra Roma. I sidste weekend udgik han af truppen mod Fiorentina pga. et (angiveligt) maveonde, men trænede med onsdag og torsdag, inden han fredag meddelte Mourinho, at han ikke ville spille mod Spezia.

Tiago Pinto tillod i starten af ugen Zaniolos agent, Claudio Vigorelli, at indlede forhandlinger med andre klubber i den resterende del af januarvinduet, dog med det eksplicitte krav, at en transfer enten skulle være i form af et direkte salg eller et udlån for resten af sæsonen med en betingelsesløs købsobligation til sommer. Transferprisen blev sat til minimum € 35 mio.

Siden da har medierne dagligt svømmet over i rygter om transfertilbud på Zaniolo fra en række klubber, først og fremmest i Premier League. I første omgang nævntes bl.a. storklubber som Arsenal og Borussia Dortmund som muligheder, men interessen fra begge klubber fusede tilsyneladende hurtigt ud, hvis den da ellers overhovedet havde eksisteret. Det første reelle indkomne tilbud synes at være fra West Ham, der ifølge Calciomercato har foreslået en låneaftale med en købsobligation til € 30 mio. ved udgangen af 2023, afhængigt af klubbens placering i PL til den tid. På samme måde har Tottenham ifølge Nicolo Schira afgivet tilbud på et lån i forårshalvsæsonen med en stærkt betinget købsobligation, der foruden et ukendt antal spillede kampe og scorede mål også kræver, at Tottenham kvalificerer sig til Champions League! Man kan således undre sig over, at begge engelske klubber har afgivet tilbud, der på flere måder ligger langt fra grundbetingelserne i Roma-ledelsens krav.

Ifølge La Gazzetta dello Sport har Zaniolo meddelt sin agent, at han selv helst vil til Tottenham, og klubben fra Nordlondon med træner Conte i spidsen virker også ganske interesseret, ikke mindst efter at det står klart, at planerne om at signe Leandro Trossard fra Brighton er faldet til jorden. Ifølge Fabrizio Romano har Tottenham nu foreslået at sende en spiller i bytte for Zaniolo; præcis hvem vides endnu ikke, men det er sådan set også ligegyldigt, da det stadig strider fuldkommen imod Romas to grundkrav: 1) Transferen skal indeholde et køb nu eller en betingelsesløs aftale om køb til sommer; 2) der skal et kontant pengebeløb i størrelsesordenen € 30–40 mio. på bordet.

Man får lidt indtryk af, at Zaniolos agent Claudio Vigorelli ikke helt formår at kommunikere Romas kravspecifikationer videre til de potentielle købere på hans salgsturné rundt i Europa. Lørdag forlød det således, at Roberto De Zerbi i Brighton godt kunne se Zaniolo for sig som afløser for føromtalte Trossard, og at klubben derfor nu ville forberede et bud lydende på € 25 mio., endnu uvist om det er som køb eller leje med købsoption eller -obligation. Faktisk synes det mest seriøse bud fra Premier League indtil videre at ville komme fra Leeds United, der ifølge franske Lesbonsconseilsdubet.fr forbereder et decideret købsbud på Zaniolo lydende på € 34 mio. – men det kan jo tænkes, at franskmændene har misforstået noget.

Lørdag kom den lidt opsigtsvækkende melding fra Footmercato, at selveste Paris SG skulle overveje at byde ind på Zaniolo. Det er tilsyneladende knapt som far-fetched som det kan lyde, idet den franske storklub rent faktisk har meldt ud, at man leder efter en offensivspiller til andengeleddet efter salget af Pablo Sarabia til Wolverhampton.

Hjemme i Italien var det inden hele balladen eksploderede primært Inter og Juventus, der virkede interesserede i Zaniolo. Begge klubber har holdt lav profil desangående i den forgangne uge, hvorimod AC Milan søndag blev citeret på Sky Sports for at have fremsendt et tilbud om en låneaftale...med en indbygget købsoption til sommer! Milaneserne har således åbenbart heller ikke fattet hat af budskabet fra Rom.

Hvad de potentielle køberklubber tilsyneladende ikke helt har forstået er, at det er Nicolo Zaniolo, der vil væk fra Roma. Det er ikke Roma, der vil af med Nicolo Zaniolo. De andre klubber skal derfor næppe regne med, at Roma-ledelsen i januarvinduets sidste timer får kolde fødder og går med til at slække på kravene, hverken hvad angår prisen eller mindstekravet om leje med en betingelsesløs købsobligation. Det er således værd at bemærke, at på pressemødet søndag aften efter Spezia-kampen udtalte en afdæmpet Mourinho, at han egentlig regnede med at Zaniolo stadig indgik i Roma-truppen efter 31. januar, eftersom det ikke så ud til, at der ville komme nogen seriøse købstilbud på ham, som opfylder Romas grundkrav. Mourinho lod desuden forstå, at han ikke så det som noget større problem. Mou selv har tilsyneladende ikke på noget tidspunkt haft et problem med Zaniolo, der indtil den forgangne uge altid har leveret 100% til træning og til kamp, hvilket er alfa omega for The Special One.

HVIS det nu alligevel skulle lykkes Roma at blive enig med en anden klub om et salg (eller udlån med købsobligation) af Zaniolo nu i januarvinduet, så spekuleres der allerede nu i, om det også vil medføre nogen indgående transfers. Salgsprisen på Zaniolo svarer godt og vel til købsprisen på Davide Frattesi, og ifølge Calciomercato har Roma-ledelsen derfor sonderet terrænet for, om et køb af ham allerede til foråret alligevel ville kunne lade sig gøre. Hvilket Sassuolos sportsdirektør Giovanni Carnevali til La Gazzetta dello Sport har gjort meget tydeligt klart, at det kan det IKKE!

Andre medier har spekuleret i, at hvis Zaniolo forlader Roma, så skal klubben da selvfølgelig bruge pengene på en anden offensivspiller. Her kunne La Repubblica så i lørdags afsløre, at Roma i givet fald ville gå efter at købe den 28-årige spanske centreforward Gerard Deulofeu fra Udinese, som angiveligt står øverst på Pintos liste over nye angribere; i foreløbig 15 kampe for Udinese i denne sæson har han lavet 2 mål og 6 assists. Nej-nej, lød det dagen efter fra Alessandro Austini og Tuttosport, hvis Roma sælger Zaniolo i januar, så bliver det Hakim Ziyech fra Chelsea, der overtager hans plads. Faktisk skulle der ligefrem ligge en forhåndsaftale klar med Chelsea, som automatisk træder i kraft i samme øjeblik som en Zaniolo-transfer måtte falde på plads. Sky Sports mener dog, at Ziyechs aktuelle løn på € 6,5 mio. kan vise sig at være et lidt for stort problem for romerne. Udefra kan man dog undre sig over denne én-til-én-tankegang hos de pågældende medier, idet Roma umiddelbart er rigeligt dækket ind på de offensive pladser (uanset hvor skarpe de så aktuelt er eller ej), og at en væsentlig del af problematikken omkring Zaniolo faktisk netop består i, at der ikke rigtig er plads til både Abraham, Dybala, Pellegrini og ham i Mourinhos aktuelle opstilling. José Mourinho kommenterede da også selv eksplicit og afvisende på rygterne om Deulofeu og Ziyech på aftenens pressemøde til DAZN: »I saw the media mention the names of Deulofeu and Ziyech, but we’re not thinking about them because I don’t think anything will happen with Zaniolo.«
Uanset om det er spilleren, der vil væk, eller det er klubben, som vil af med spilleren, så vil de to ting uafhængige af hinanden påvirke prisen på spilleren.

Jeg synes, en pris på ca. 25 mio. euro er en fair pris for ham taget hans to alvorlige knæskader i betragtning. Det kan godt være, at Roma ikke vil af med ham, men med Dybalas forvandling, er Zaniolo reelt i overskud på den højre kant.

Roma kan muligvis få pengene fra engelske klubber kontant, men italienske klubber har sjældent de penge i hånden, hvorfor lån med købsoption- eller obligation ofte bliver brugt dernede.

Enig i at hvis Roma-ledelsen vil slække på noget, bliver det nok prisen, især hvis de kan få kontant afregning allerede i januar. Det virker dog ikke til at nogen har penge at dele ud af i januar, end ikke i England. Måske PSG, hvis det ikke er en total and. Jeg tror ikke at Roma vil acceptere nogen former for udlån, der ikke indeholder et entydigt løfte om køb til sommer. Og så bliver prisen næppe lavere en 30 mio., med mindre der kan inkluderes bonusser for videresalg og lign.

Det kan sgu ende med at blive nogen lystige træningssamlinger på Trigoria i foråret, hvis både Karsdorp og Zaniolo stadig hænger ud til den tid...😋
God runde for Roma. Et x er mellem Lazio og Milan vil være fint, selvom jeg ønsker begge kunne få 0 point😂
Daje!
Top 4 ser faktisk muligt ud nu efter Juventus fik fratrukket 15 point. Det er vel Atlanta man kæmper med om 4ere pladsen? eller hvad er målet for Mourinho og Romas ledelse?
https://www.youtube.com/watch?v=vFLHZSQfW7A "Mr. Speaker, when even the opponent failed to score, Maguire would score for them" He became the biggest threat at the centre of Man Utd defence. Tackling Man Utd players and giving assist to opponents
Annonce