Snak

Mere indhold efter annoncen
Hov hov.

Spiller Lazio-Milan uafgjort, er der for alvor åbnet for. Hvis Juve ikke var idømt pointstraf, ville seks hold ligge inden for en afstand af tre points.
PsMessi

Det er vel hele baduljen man kæmper om 2-4. Pladsen med. Juve skal nok få de 15 point tilbage. Så jo kortere snor, der bliver holdt i Milan & Inter, bedre er det for Roma. Atalanta & Lazio er også rimelige stabile ud.

Daje!
Enig Lamir tror også juve får de 15 point tilbage så vi skal gå efter 3. pladsen. Som vi kører nu med 4 sejre 1-0 1-0 2-0 2-0 og 2-2 mod Milan skal det nok komme. Også selv om vi evt taber til Napoli. Tilbage på sporet og vi realistisk kan vinde Copa Italia og slutte i top 4. Ikke dårligt
Så blev vi skubbet ned på 5. pladsen af vore kære naboer. Til gengæld stadig kun 1 p. op til 2. pladsen. Det tegner godt nok til et tæt hundeslagsmål om Top 4-pladserne. Sgu imponerende nok af Lazio at udklasse Milan på den måde. Nu skal vi bare gøre noget tilsvarende på søndag...😝
Roma stats
Som ASRomaData påpegede i mandags, så klarer Giallorossis forsvar sig ganske godt for tiden. Udover at vi aktuelt kun har lukket 16 mål ind i 19 ligakampe – kun over(eller under-)gået af Napoli med 14 mål – så tillader defensiven kun ekstremt få chancer foran Rui Patricios mål. Romas xGA er p.t. på blot 12,8, hvilket er den klart laveste af alle 98 hold i de fem store europæiske ligaer. De nærmeste konkurrenter i det regnskab er Barcelona og Athletic Bilbao (begge 13,6), Real Sociedad (14,8), Manchester City (15,6) og Bayern München (16,2).

Sat i forhold til antal spillede kampe, fører Roma-defensiven også i Europa, med blot 0,67 xGA pr. kamp, fulgt af Athletic Bilbao (0,76) og Man City (0,78).

Tallene stammer fra Fbref.com, hvor man kan konstatere, at Romas defensiv er den suverænt bedste indtil videre i Serie A-sæsonen opgjort på xGA. For Big 7-holdene ser det således ud:
Roma 12,8; Napoli 17,1; Inter 18,2; Atalanta 20,5; Lazio 20,6; Juventus 21,0; Milan 21,2.

Faktisk er vores xG heller ikke helt så ussel, som man måske ellers kunne have ventet:
Napoli 37,2; Inter 32,8; Roma 32,5; Milan 30,8; Atalanta 30,7; Juventus 27,5; Lazio 25,8.

Udregner man på den baggrund en xGD pr. kamp, ser det også ganske hæderligt ud:
Napoli +1,06; Roma +1,04; Inter +0,77; Atalanta +0,54; Milan +0,50; Juventus +0,34; Lazio +0,27.

Set i dét lys virker håbet om en Top 4-placering måske ikke helt urealistisk...

Daje Roma!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så skulle det være så godt som sikkert: Matias Viña bliver udlejet fra Roma til Premier League-klubben Bournemouth for resten af sæsonen. Den uruguayanske venstreback vil i eftermiddag rejse til England for at gennemgå det obligatoriske helbredstjek. Ifølge Gianluca Di Marzio og Fabrizio Romano modtager Roma € 1 mio. i lejegebyr. I låneaftalen indgår en købsoption på € 15 mio., som Bournemouth kan gøre brug af til sommer. Det er endnu uvist, om der også indgår en købsobligation, f.eks. med udløsning i tilfælde af et vist antal kampoptrædener og/eller klubbens overlevelse i Premier League.
AS Roma–SSC Napoli 2–1
Dette smukke resultat er udkommet af dagens kvartfinaleopgør i Coppa Italia Primavera, hvor Roma-drengene baskede napolitanerne med 2-1 på Tre Fontane Stadion i Rom. Romas målscorere var 18-årige Giacomo Faticanti (1-0) og ligeledes 18-årige Luigi Cherubini (2-1). Mourinho var til stede blandt tilskuerne sammen med fem af førsteholdstruppens tidligere Primavera-spillere (Boer, Volpato, Zalewski, Bove og Tahirovic), så nu må vi forvente, at de voksne drenge har lært hvordan den skal skæres på søndag...
Zaniolo update
Balladen om Nicolo Zaniolo synes at nærme sig en foreløbig afslutning. Muligheden for et skifte til Tottenham brast endeligt onsdag, da Londonklubben nu i stedet har tegnet lejekontrakt med Arnaut Danjuma fra Villareal.

Newcastle har ifølge Calciomercato tilbudt at leje Zaniolo i foråret for € 5 mio. med en købsobligation til sommer lydende på € 35 mio., dog kun hvis han har spillet 75% af klubbens resterende kampe i sæsonen. Dette tilbud blev afvist Roma tirsdag, da man fortsat kun vil acceptere en låneaftale med en betingelsesløs købsobligation.

Det umiddelbart eneste reelle bud tilbage på en ny arbejdsgiver for Nicolo Zaniolo synes at være AC Milan, som nu også ifølge Sky Sports er hovedpersonens egen foretrukne destination. Milaneserne er blevet enige med Zaniolo om de personlige forhold ved et skifte, hvori der ifølge Alfredo Pedulla indgår en løn på € 3½ mio.; til ihukommelse var det Zaniolos lønkrav til Roma på € 4½ mio., der satte hele balladen i gang.

Zaniolo er som bekendt bundet af en kontrakt med Roma frem til juni 2024. Milan-ledelsen har ifølge Gianluca Di Marzio fra Sky Sports foreslået Roma at overtage Zaniolo på leje for resten af sæsonen med en købsobligation til sommer lydende på € 23 mio. + bonusser, der dog er betinget af antal spillede kampe og at Milan kvalificerer sig til Champions League. Milans tilbud synes således markant dårligere end det af Roma i tirsdags afviste tilbud fra Newcastle. Tirsdag hævdede Corriere dello Sport endvidere, at Milan tillige foreslog at inddrage Junior Messias i en byttehandel for Zaniolo.

Tiago Pinto mødtes ifølge Di Marzio med repræsentanter fra Milan-ledelsen onsdag og har her afvist tilbuddet/tilbuddene, idet han fastholder Romas krav fra begyndelsen, nemlig en minimumspris på € 35 mio. (inkl. bonusser) og enten et køb eller et lån med en ubetinget købsobligation til sommer. Milan-ledelsen har nu anmodet om 24 timer til at overveje klubbens svar, så vi kan måske forvente en afklaring i løbet af torsdagen.

Umiddelbart synes parterne fortsat at ligge ret langt fra hinanden, og med afvisningen af især Newcastles tilbud synes det yderst tvivlsomt, at Roma i stedet skulle føje sig Milans tilbud. Så spørgsmålet er formentlig, om AC Milan er klar til at påtage sig en ubetinget købsobligation til sommer i omegnen af € 30-35 mio. Ellers er der meget der tyder på, at Jose Mourinho får ret i sin formodning om, at han fortsat har Zaniolo til rådighed efter den 31. januar.

I mandags var landstræner Roberto Mancini i øvrigt også ude i pressen og anbefale Zaniolo at blive i Roma og overholde sine kontraktlige forpligtelser dér. Forholdet imellem parterne er da tilsyneladende heller ikke værre end at Zaniolo stadig i denne uge træner sammen med resten af truppen på anlægget i Trigoria.
Det er muligvis store transferdag for Roma. I hvert fald i udgående retning. Både for Matias Viña, Eldor Shomurodov og Nicolo Zaniolo forventes der afgørelser på deres videre fremtid i dag. Karsdorp-sagen må vel også snart nå frem til en foreløbig afslutning.

Milans daglige ledelse undersøger ifølge Corriere dello Sport i disse timer med klubbens amerikanske ejerskab, i hvilket omfang Romas krav for en transfer af Zaniolo kan imødekommes.
Kunne være fint med en afslutning på de 3 spillere. Har læst at en af vores reserve målmænd følger Vina til Bournemouth . Kunne være bedst hvis zaniola kommer til en klub uden for serie A .
Annonce