Snak

Mere indhold efter annoncen
Svært ikke at være begejstret over Spinas kamp. Hvis han virkelig er tilbage i 2021-form, så er han vores bedste spiller efter Dybala. Enormt vigtig "signing" til resten af sæsonen. Jeg var ellers begyndt at afskrive ham.

Og hvis Belotti endelig begynder at komme igang samtidig med at Wijnaldum også bliver sluset ind, så begynder holdet altså at se fornuftigt ud.

Offensiven afhænger dog stadig af nogle få spillere (læs: Dybala) og vi har nok heller ikke rigtigt bredden til at gå efter top-4 hvis vi også satser på EL.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Caffè Roma
Dagen derpå efter en smuk sejr på Olimpico til Giallorossi i Europa. RB Salzburg blev slået 2-0 og vi er klar til 1/8-finalen i Europa League. Fornem indsats hele vejen rundt, men ekstra dejligt at se Belotti score; Dybala brillere trods sin status som småskadet; og Spinazzola begynder ligefrem at ligne sig selv fra gamle dage! Hvad kan det så ikke blive til?

Still, rygtebørsen skal passes, så der er atter dækket op på Caffè Roma med espresso, grappa og ugens historier om AS Roma.

Mest rygtesnak har der klart været om José Mourinho, der fortsat bliver citeret for underlige udmeldinger om hans fremtidsudsigter i den evige stad. Den officielle melding er, at det først bliver afgjort ved sæsonafslutningen, når det bl.a. står klart, om Roma har kvalificeret sig til Champions League eller ej. Men Mourinho har selv sat spørgsmålstegn ved, om Friedkin & co. virkelig tør vente indtil da, hvorfor der fortsat spekuleres kraftigt i, hvor han ellers kunne være på vej hen. Real Madrid har længe været på tale, men i denne uge er både PSG, Chelsea og Inter også for alvor kommet på banen, idet både Galtier, Potter og Inzaghi angiveligt kunne ligne folk på vej ud. Romas øverste direktør, Pietro Berardi, har imidlertid også udtalt i denne uge, at han personligt er overbevist om, at Mourinho fortsætter hos Giallorossi sin kontrakt ud, dvs. til sommeren 2024.

HVIS Mourinho ender med at forlade Roma til sommer, så luftede vi her på caféen sidste uge muligheden for en tilgang af Carlo Ancelotti fra Real Madrid. Denne uges varmest rygtede mulige Roma-træner er ifølge Leggo og The Telegraph Roberto De Zerbi, der efter en ellers fin start hos Brighton angiveligt begynder at have det lidt anstrengt med sin klubledelse såvel som med den engelske dommerstand. De Zerbi har en frikøbsklausul i sin kontrakt på €15 mio. Det bliver dog nok ikke helt nemt at hente ham til den italienske hovedstad, da også Inter, Juventus, Milan og Tottenham meldes interesserede. Det kunne nu ellers lyde spændende.

Det går tilsyneladende støt og roligt fremad med Romas projekterede stadionbyggeri i bydelen Pietralata. Eller så støt som den slags nu kan gå i Italien. Tirsdag formiddag var repræsentanter fra Roma og de lokale kommunale myndigheder ifølge Corriere dello Sport ude for at inspicere den forestående stadionbyggegrund. De skulle bl.a. ved selvsyn vurdere tilgangsmulighederne fra metrostationen Quintiliani og togstationen Tiburtina, samt de udfordringer, som et byggeri vil afstedkomme for adgangsvejene til det nærliggende Pertini Hospital.

Fra de romerske direktionsgange kan endvidere meldes, at den nye trøjesponsoraftale med Adidas ifølge La Repubblica vil indbringe Roma €5 mio pr. sæson.

Hvad spillerkontrakter angår, kunne Corriere dello Sport i onsdags meddele, at Inter angiveligt har mistet interessen for Chris Smalling, da man nu hellere vil satse på en foryngelse af sin forsvarskæde. Med Inter ude af spillet, ligner det eneste reelle alternativ til Roma for englænderen derfor p.t. en retur til Premier League, men faktisk lyder meldingen på, at Smalling nu begynder at nærme sig en kontraktforlængelse med Giallorossi. Så sent som umiddelbart før Salzburg-kampen i aftes udtalte Smalling til Sky Sport, at han håber på at kunne blive i Roma i de kommende sæsoner.

Derimod er der fortsat ingen tegn på aktivitet hvad angår en kontraktforlængelse med Stephan El Shaarawy, hvis kontrakt ellers udløber til sommer. Ifølge La Repubblica tjener ’den lille farao’ €4,5 mio om året, hvilket er mere end hvad klubbens aktuelle finansielle krise kan bære, men han har da også selv meldt tydeligt ud, at han er indstillet på at fortsætte i Roma til en lavere løn.

Ugens uhyggeligste nyhed for Roma angår vor ubetinget største stjerne, Paulo Dybala, som det italienske finanstilsyn ifølge La Repubblica nu inddrager i anklagesagen om Juventus’ hævdede svindel med falske påstande om nedsatte spillerlønninger under corona-nedlukningen i sæsonen 20/21. Dybala havde angiveligt indvilget i at lade sin løn på €3,8 mio dele op i to udbetalinger i stedet for én. Hvis tilsynet finder at Dybala har medvirket til svindel, risikerer han en måneds karantæne fra fodboldbanen!

Manden med masken, Tammy Abraham, står fortsat på ønskelisten hos flere Premier League-klubber, ikke mindst Aston Villa, hvor træner Unai Emery ifølge 90min tilsyneladende meget gerne vil forstærke sit angreb med ham til sommer. Ifølge mediet skulle Roma endda være villige til at gå helt ned til £45 mio i transferpris, hvilket nu lyder underligt, da prisen hidtil har ligget fast på £68 mio, og Abraham kan da dårligt ligefrem have spillet sin pris længere ned siden januar. Dertil er der jo også prisen på den medfølgende kulfibermaske, at tage med i regnestykket...

Med hensyn til indgående Roma-transfers er de tre største favoritter til sommervinduet fortsat Davide Frattesi, Morten Hjulmand og Guglielmo Vicario. Her er der lidt nyt om de to sidstnævnte. Napoli har ifølge Calciomercato fået afvist et bud på €13 mio for Morten Hjulmand fra Lecce med henblik på et skifte til sommer. Lecce-ledelsen menes at kræve mindst €20 mio. Roma regnes fortsat som et af de mere seriøse bud på en ny klub for danskeren, men også Borrusia Dortmund og Tottenham meldes nu interesserede. Romas udsete afløser for Rui Patricio på målmandsposten, Guglielmo Vicario fra Empoli, er ved at blive en ombejlet herre og kan derfor blive svær at lande for romerne til sommer. Napoli, Inter og Juventus meldes også interesserede, og senest har nu også Bayern München taget kontakt til hans agent.

Fra den lettere ende af rygteskalaen har to tidligere omtalte navne i denne uge danset en tur rundt i manegen igen. Det gælder dels den 29-årige Kerem Demirbay fra Bayer Leverkusen, der ifølge RomaPress fortsat er på tale som et relativt billigt emne til Romas midtbane til sommer. Indledende forhandlinger meldes angiveligt at være igang og spilleren selv virker positiv for et skifte. Tyskerens kontrakt med Leverkusen udløber i 2024, og han kan angiveligt være på salg til sommer for €10 mio. Han har i denne sæson spillet 18 kampe og er noteret for 3 mål og 3 assists.

Og endelig mener Calciomercato at den argentinske angriber Mauro Icardi kunne være et fint catch for Roma. Han er i denne sæson udlånt fra PSG til Galatasaray, men vil på trods af pæn succes i det tyrkiske – 9 mål i 12 kampe – gerne tilbage til italiensk fodbold. Icardis agent har derfor tilbudt ham til Milan og Roma, hvilket i givet fald skulle være på en permanent transfer til sommer, da hans kontrakt med pariserne udløber næste år. Icardi trækker imidlertid aktuelt en løn på svimlende €9 mio, hvilket ikke just matcher Romas finansielle råderum.

Velbekomme Romanisti - og god weekend.
Ancelotti er jo enhver Romanistas våde drøm. Vi må håbe det sker.

Er der nogen der har link til målene i går ? Kan kun finde FIFA mål på Youtube.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Jo, Ancelotti kunne være fantastisk. Desværre mht videoklip, men skal nok melde hvis jeg støder på det.

Spændende med EL-lodtrækningen. Vil gerne undgå Arsenal, men er ellers ret åben.

YES! Det blev ikke Arsenal! :)

Real Sociedad! Fint nok at vi slap for Feyenoords lede fans...
Jeg har læst at Tammy med sin maske kun kan se med det ene øje. Lyder ikke optimalt. Godt Spinazzola og Berlotti er kommet igang. Nu skal vi ha de 3 point mod Cremonese i morgen så ligger vi lunt i toppen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det ser virkelig “let” ud når Spinazzola rykker forbi modstanders h back og leverer ind i feltet. Det er som at vi har fået en ny mand på holdkortet
Jeg har læst at Tammy med sin maske kun kan se med det ene øje. Lyder ikke optimalt.

Nej, hvis han kun kan se (fuldt ud) med det ene øje må det da være splatumuligt at vurdere retninger og boldhastighed præcist nok. Så ja, godt hvis Belotti og Solbakken nu kan tage over i nogle kampe. Og Spina, han var godt nok ugens positive overraskelse. Lad det endelig fortsætte mod Cremonese.
Roma – Lazio 2-1
Weekenden bød på en af de sejre vi godt kan lide! Romas U14-drenge besejrede Lazio med 2-1 på Trigoria i går søndag. Efter sejren troppede Mourinho, Dybala, Pellegrini, Abraham, Belotti, Mancini og Matic op ved fejringen i træningslokalet for at ønske drengene tillykke.

https://laroma24.it/trigoria/2023/02/derby-u14-roma-lazio-2-1-ad-assistere-al-match-alcuni-giocatori-della-prima-squadra-e-mourinho

Forza Giallorossi!💛❤️ Daje Roma! ⚽
Så er det atter kampdag for Roma! Giallorossi skal i aften gæste Stadio Giovanni Zini i Cremona i en ligakamp mod US Cremonese. Vinder vi kampen, ligger vi à point (47) med Inter og Milan på en delt 2.-4. plads.

På trods af kampens vigtighed vil Mourinho ikke kunne stille med sit stærkeste hold. Chris Smalling sidder over med karantæne pga. for mange advarsler, og vil med meget stor sandsynlighed blive afløst af Marash Kumbulla.

Dybala er fortsat ikke 100% fit-for-fight og vil formentlig blive sparet til fordel for søndagens storkamp hjemme mod Juventus; om nødvendigt vil han kunne skiftes ind i 2. halvleg mod Cremonese. Nogle medier foreslår Ola Solbakken på hans plads, men umiddelbart tror jeg mere på en offensiv midtbaneduo bestående af Lorenzo Pellegrini og Stephan El Shaarawy.

Helt fremme i front har Tammy Abraham døjet med sin beskyttende ansigtsmaske, men i går morges fik han fjernet stingene under venstre øje og klubbens lægestab prøver nu at få lavet en ny og mindre generende maske til ham. Det synes dog tvivlsomt, om Mourinho vil risikere at bruge ham i dag, når nu Andrea Belotti ser ud til at være kommet i gang.

Endelig peger alle prognoserne på, at Georginio Wijnaldum starter inde i dag! Dette sker formentlig i stedet for enten Matic eller Cristante. Da Cristante kun er én advarsel fra en karantæne, og Mou formentlig gerne vil være sikker på ham til Juve-kampen, gætter Corriere dello Sport på, at Gini kommer til at danne makkerpar med Matic.

Leonardo Spinazzola synes at have taget sin venstrewingbackplads tilbage. Om Mou så vil sætte Nicola Zalewski over på højrekanten eller give Rick Karsdorp endnu en chance derude er lidt 50-50.

Et bud på en Starting XI kunne herefter se således ud:

Rui Patricio
Mancini - Kumbulla - Ibanez
Karsdorp/Zalewski - Wijnaldum - Matic - Spinazzola
Pellegrini - El Shaarawy
Belotti

Daje Roma!
Romas Starting XI mod Cremonese:

Rui Patricio
Mancini - Kumbulla - Ibanez
Zalewski - Cristante - Wijnaldum - Spinazzola
Dybala - Pellegrini
Belotti

Dårlig første halve time af Roma. Vildt så mange bolde vi smider væk.
Annonce