Snak

Mere indhold efter annoncen
@Pete2
Mjoeh, jeg kan da godt se fordelene og det er jo også pokkers svært at argumentere imod når vi vandt og afholdt dem fra at score. Men jeg synes jo nok for det første stadig at det er lidt sølle at spille uden en angriber på hjemmebane, også selvom modstanderen hedder Juventus. Og hvis det nu endelig skal være, så synes jeg Dybala burde have ligget mere centralt foran feltet i stedet for helt ude ved højre hjørneflag, hvortil El Shaarawy havde pyntet gevaldigt på den offensive midtbane i stedet for Wijnaldum. Vi var forholdsvis ufarlige foran mål i 1. halvleg, undtagen ved dødbolde, når forsvarerne kom med frem. Det er da også sigende, at det var et langskudshug fra en midterforsvarer, der afgjorde kampen.

Men som bekendt har vinderen altid ret, så det er svært for alvor at kritisere Mou denne gang. Og havde vi stillet op i den sædvanlige formation, og Abraham eller Belotti havde brændt de sædvanlige fem 100%-chancer og Juve som sædvanlig havde vundet 1-0, så havde jeg uden tvivl været en kende mere frustreret end nu... 😋 🍺👍

Spændende hvad han nu vælger at gøre mod Real Sociedad. Gentage succesformationen fra Juve-kampen? Eller gå tilbage til standarden? La Gazzetta spår at Abraham starter inde denne gang, at Spinazzola gives en pause og afløses af El Shaarawy, og at Mancini sidder over med en øm ankel, hvilket kan give startdebut til Diego Llorente i forsvaret. På midtbanen burde Cristante i hvert fald være et ret sikkert valg, da han har karantæne i weekendens ligakamp mod Sassuolo.

Dertil interessante nye rygter i dag, dels at Roma melder sig ind i bejlerskaren til Aymeric Laporte fra Man City og at Thomas Tuchel nævnes som potentiel afløser for Mourinho hvis denne smutter til sommer. Tvivler dog meget på at nogen af tingene sker...
Jeg tror vi stiller op i den normale
3 5 2 1 formation med Tammy på toppen
Og Karsdorp og Spinna på wingback samt Cristante og Matic som bagerste midt
Forslaget lyder ikke helt dumt. Jeg havde egentlig misset at Ibanez åbenbart har pådraget sig en karantæne, og La Gazzetta tror at Diego Llorente afløser ham i forsvaret. I går mente de at samme Llorente vil afløse Mancini pga. en øm ankel. Så mon ikke forsvarskæden enten hedder Mancini - Smalling - Llorente eller Llorente - Smalling - Kumbulla? Jeg håber Mancini bliver klar, er ikke helt tryg ved to vikarer i forsvaret...
@Lehrer
Mange tak. Ville være dejligt med flere input og synspunkter i tråden; der er som regel altid nok at forholde sig til og have en mening om mht. Roma... ;)
Europa League optakt
I morgen aften møder vi Real Sociedad på Olimpico i den første af to 1/8-finaler i Europa League. For nu at være helt ærlig, så kendte jeg på forhånd så godt som intet til morgendagens modstander, så jeg har prøvet at kigge spanierne lidt nærmere efter i sømmene for at få et indtryk af, hvad vi kan have i vente. Og hvis andre måske kan have glæde af dette, følger essensen af observationerne her.

Real Sociedad er i gang med en god sæson. Kongeklubben fra San Sebastian ligger aktuelt på fjerdepladsen i La Liga og er dermed seriøst med i kampen om Spaniens (mindst) fire Champions League-pladser. Den aktuelle form er imidlertid mindre prangende, og målt på de sidste seks kampe ligger baskerne faktisk på næstsidstepladsen på ligaens formbarometer med 1 sejr, 3 uafgjorte og 2 nederlag, en målscore på 4–5 og 6 point.

Med til historien om den lidt sløje form hører dog også, at den gamle Man City-stjerne David Silva har været ude med en ankelskade i de seneste fem kampe. I dette års fem første ligakampe, hvor Silva var med som den offensive midtbanegeneral, blev det til fire sejre og en enkelt uafgjort ude mod Real Madrid; og David Silva meldes netop nu af Marca klar til start igen mod Roma.

Real Sociedads absolut målfarligste spiller er deres norske spidsangriber Alexander Sørloth, der har scoret 13 mål i 31 kampe i indeværende sæson; 5 af disse er scoret efter VM-pausen. Træner Imanol Alguacil har i holdets 10 kampe siden VM stillet op i syv forskellige formationer, der dog alle har en fast firebackkæde til fælles. Som regel er der tale om en variation af 4-4-2-systemet, sjældnere en 4-5-1; selv i udekampen på Bernabeu stillede han med to angribere, hvilket også har vist sig klogest, for de to gange hvor Sørloth har ligget alene fremme har Sociedad ikke formået at score.

Sociedad vandt deres gruppe i EL-gruppespillet med fem sejre og en målscore på 10-2, men udover Man United (som sluttede ét mål dårligere på andenpladsen) var modstanderne heller ikke skrækindjagende (FC Sheriff og Omonia Nicosia). Still, Real Sociedad lagde immervæk ud med en 1-0-sejr på Old Trafford og tabte først i den sidste gruppekamp hjemme mod United, da kvalifikationen var på plads. Som gruppevinder sad Sociedad modsat Roma over i 1/16-finalerne.

Konklusionen må være, at det ligner et meget tæt og jævnbyrdigt opgør. Real Sociedad er ikke nogen uoverkommelig modstander, men det kræver helt sikkert en Roma-indsats af de bedste for at kunne gå videre med en samlet sejr, og baskerne har fordelen af at spille sidste kamp hjemme i San Sebastian.

Daje Roma!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I et interview med Sky Sport i dag er Mourinho citeret for følgende: "Tomorrow I’m thinking of playing with two central defenders so Belotti and Abraham can play together." Skal det mon forstås sådan at Mou seriøst overvejer at stille med en firebackkæde i en 4-4-2? Eller er det bare røgslør?

I positivt fald er backerne vel snarest Celik i højre og Zalewski i venstre, og så Smalling med enten Mancini eller Llorente i midten? Midtbanen hedder vel så snarest Cristante, Matic, Dybala og Pellegrini (eller i virkeligheden hellere El Shaarawy). Men jeg skal se det før jeg tror det...
Så er det atter kampdag på Olimpico. Roma møder Real Sociedad i den første af to 1/8-finaler i Europa League. Den kongelige klub fra Baskerlandet kan mønstre et hold af ret jævnbyrdig styrke med romernes, så der kan forventes to meget tætte og lige opgør.

Det er uklart hvor stor en del af truppen Mourinho reelt har til rådighed. Ibanez er helt sikkert ikke med, da han afsoner en karantæne for for mange advarsler i UEFA. Muskelskadede Ola Solbakken er som bekendt ikke spilleberettiget for Roma i UEFA i dette forår. Dertil meldes matchvinderen Mancini at døje med en øm ankel, mens kaptajn Pellegrini generelt har set uskarp ud de seneste uger. Langtidsskadede Ebrima Darboe trænede for første gang længe med resten af truppen i går, men skal næppe ventes på banen i dag.

Sikreste mand på holdkortet må næsten være Rui Patricio, der stod en brandkamp mod Juventus og med sin store internationale erfaring er fremhævet af Mourinho som en af aftenens nøglespillere. Også Smalling, Cristante og Dybala må regnes for stensikre startere, hvis ikke noget dumt indtræffer før startfløjt; mens englænderen og argentineren generelt er ”undroppable”, skal Cristante alligevel sidde over i weekendens kamp mod Sassuolo pga. karantæne.

Mange italienske medier forudser en startdebut i forsvaret for lejesvenden Diego Llorente, der i perioden 2017-20 rent faktisk spillede for Real Sociedad og dermed kan forventes stadig at kende lidt til aftenens modstander. Hvis Mancinis ankel ellers tillader det, ville den oplagte forsvarskæde da hedde Mancini - Smalling - Llorente. Imidlertid kom Mourinho på gårsdagens pressemøde med en kuriøs udtalelse om, at han overvejede at spille med to midterforsvarere, hvilket kunne indikere en formation med en firebackkæde – en tanke han også havde luftet under VM-pausen, men opgav igen, angiveligt fordi hans spillere ikke kunne finde ud af det. Det forekommer mig derfor et noget farligt eksperiment at indlade sig på i en europæisk 1/8-finalekamp, så mon ikke han holder fast ved tremandsforsvaret? Hvis Mancini ikke kan spille, må den anden vikar i et tremandsforsvar blive Kumbulla. HVIS Mourinho mener det seriøst med firebackkæden, f.eks. fordi Mancini ikke kan spille, så synes de to bedste bud på egentlige backs at være Celik og Zalewski, der er stærkere defensivt end Karsdorp og Spinazzola.

Til en europæisk kamp som denne forventer jeg at erfarne Matic danner duo på den defensive midtbane med Cristante. Pellegrinis formkrise til trods kan jeg næsten ikke tro at Mourinho dropper sin kaptajn, så mon ikke det igen bliver Pelle og Dybala på den offensive midtbane? El Shaarawy ligner dog et klart formstærkere alternativ til Pellegrini. Dertil må også tages med i beregning, at Mourinho tydeligvis ser et større lys i Wijnaldum end jeg gør, så han er vel også en mulighed. Hvis Mourinho vælger 5-mands-midtbanen med to wingbacks, hvad jeg nok forventer, bliver disse vel snarest Karsdorp og Spinazzola.

Alle medieeksperterne forventer at se Tammy Abraham i spidsen for angrebet i aften. Og på gårsdagens pressemøde luftede Mourinho endda mulighed for både at spille med Abraham og Belotti i front. Det ville nu godt nok ligne Mou dårligt at stille så offensivt fra start, så jeg er spændt på hvad virkeligheden ender ud med.
Uanset hvad skulle det meget gerne resultere i en hjemmesjr på Olimpico.

Daje Roma!
Enig i opstilling med Karsdorp og spinne på backs og cristant og Matic på def midt med Pelegrinni og Dybala offensiv midt med Tammy på toppen.
Læser at man endelig er ved og få pen on paper med Chris Smalling så det er fedt .
Ja, bl.a. ifølge Il Tempo er Tiago Pinto og Smallings agent James Featherstone ved at blive enige om en løsning, som begge parter kan bruge. Det bliver angiveligt en flerårig kontrakt (2 eller 3 år?) med en mindre lønnedgang til omkring €4m (inkl. bonusser). Smalling selv har vist ikke besluttet sig endeligt endnu, men meldingen lyder på at han formentlig vælger at blive, da han grundlæggende trives godt i byen og klubben, og også trives med sin fremtrædende plads på holdet.

Der kom nogle statistikker ud i sidste uge om Roma-forsvarets præstationer med og uden Smalling. Jeg husker ikke længere de præcise tal, men forskellen var godt nok til at få øje på.
@Pete2, dagens Corriere dello Sport tipper præcis samme opstilling som dig, så mon ikke den holder ? ;)

Det er i øvrigt i dag at Procure Federale afsiger dom i striden mellem Mourinho og fjerdedommeren Marco Serra, og samme Corriere hævder at have opsnappet, at dommen falder klart ud til fordel for Mourinho.
Annonce